1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød
UDLØBET

Region Hovedstaden

Ledende rolle som bygherre til kvalitets- og afleveringsprocedurer samt IKT på Nyt Hospital Nordsjælland

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2424169
|
Indrykket for 110 dage siden
Har du lyst til at varetage rollen som bygherre, og har du erfaring med ledelse af kvalitets- og afleveringsprocedurer?

Så er det måske dig vi søger.

Om os
Center for Ejendomme er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Projektet
Den samlede projektorganisation for Nyt Hospital Nordsjælland er organiseret dels under Center for Ejendomme og dels under Nordsjællands hospital. Vi er en samlet organisation på ca. 40 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde placeret dels på Hospitalet i Hillerød og dels i skurbyen på byggepladsen.

Hospitalet bliver bygget af vores hovedentreprenør NCC. Det nye hospital afløser de tre hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund, som nedlægges. Anlægsrammen er ca. 7,0 mia. kr.

Før dørene kan slås op til det nye hospital, har projektet været igennem en omfattende planlægningsperiode og er nu i gang med en intensiv byggeperiode. Projektet er nu så fremskredet, at der gennemføres en række tekniske afleveringer, der sikrer en successiv færdiggørelse. Centralt gennem hele processen vil bygherreorganisationen have ansvar for fremdrift, budget, udvikling, tidsplan mv. samt drive dialogen med samarbejdspartnere, interessenter og offentligheden.

Projektet har et kompromisløst fokus på leverancer af høj kvalitet med en klar mission: Det nye Nordsjællands Hospital skal sætte nye standarder og være et referenceværk for måder at tænke hospital. Det skal ske gennem udsyn og innovative tilgange til teknologi, indretning og services. Hos Nyt Hospital Nordsjælland gør vi os umage – hele tiden og i alle sammenhænge.

Om stillingen
Nyt Hospital Nordsjælland søger 1-2 teknisk faglige medarbejdere med tydelige lederevner til kvalitets- og afleveringsprocedurer samt varetagelse af projektets samarbejdsplatform Dalux.

Opgaven løftes i et tæt samarbejde med det samlede bygherreteam. Du vil få en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med projektets entreprenører, leverandører og rådgivere.

Overfor vores samarbejdspartnere vil du have rollen som bygherre, og repræsentere projektet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Opfølgning på, at de foreskrevne kvalitetsstyringskrav iværksættes og efterfølges af alle parter.
  • Planlægge og gennemføre løbende møder med entreprenører og leverandører indenfor KS, afleveringer og overdragelser.
  • Som foregangsperson og rollemodel sikre, at alle aktiviteter under projektets kvalitetsstyring af afleveringsprocedurer forankres i projektets digitale samarbejdsplatform.
  • Sikre at projektets samlede dokumentation af udførelsesfasen, herunder ’As-Built’, D&V materiale og Cx dokumentation, er entydigt og fuldstændigt registreret og brugbar for den efterfølgende drift af hospitalet.
  • Være bygherres ansvarlige for vedligeholdelse af vores fælles samarbejdsplatform Dalux.
Du vil få en nøglerolle i styringen af projektet og vil derfor også have en bærende rolle i følgende opgaver:

  • Bidrage til en strømlinet og effektiv proces for varetagelse og administration af afleveringsforretninger.
  • Proces- og faglig sparring med projektets byggeledelse om kvalitetssikring og afleveringsprocedurer.
Om dig
Du har relevant erhvervserfaring fra komplekse byggeprojekter samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende.

Desuden forventer vi, at du:

  • er struktureret og hurtig til at gennemskue komplekse problemstillinger
  • ikke er bange for at stå i front og har vilje og evne til at påtage dig ansvar
  • kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter, og er god til at opbygge og pleje gode samarbejdsrelationer
  • har et venligt og imødekommende væsen med god gennemslagskraft, og kan kommunikere på alle niveauer
  • har interesse for digitalt byggeri og nysgerrig på at tilegne dig mere viden om emnet
  • har erfaring med Dalux eller lignende systemer, som minimum på brugerniveau
  • er god til at eksekvere
  • har en høj arbejdskapacitet, er fleksibel og leverer på højt niveau
  • kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelse snarest muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere, kan du kontakte byggechef Ole Kongsbak på telefon +45 51360717, [email protected].

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 15. december 2023.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi opfordrer alle til at søge stillingen - uanset etnicitet, køn og alder.

Læs meget mere om projektet og besøg vores digitale platforme her:

Twitter / Web / Facebook



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Hillerød
Projektleder
Hovedstaden
Ledelse
Hillerød
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    La Cour Byg ApS

    Projektleder til forsikringssager

    Fuldtid

    Frejasvej 23, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job