1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Vejle

Vejle Kommune

Leder søges til Solvejskolen ved Børne og Unge Center Vejle Fjord

Fuldtid

Permanent

Solvej 62B, 7120 Vejle Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Børne og Unge Center Vejle Fjord
ID: 2645232
|
Indrykket for 32 dage siden

Er du et engageret skolemenneske med udviklede ledelseskompetencer og en stabil hvilepuls, så har vi en veldrevet skole, der har brug for dig til de næste skridt.  Læs nærmere, hvis du kan se dig selv drive skole i et specialiseret socialpædagogisk behandlingstilbud?

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024 og er på 37 timer.
 

Om jobbet

Du har ansvaret for den skolefaglige tilrettelæggelse og udvikling, herunder overholdelse af lovgivningen, personaleledelse og -udvikling, arbejdsmiljøet og det uddelegerede budget. Det meste sker i tæt samarbejde med den pædagogiske leder i Solvejskolen og de fire team-koordinatorer. Der er et velfungerende samarbejde med TR og arbejdsmiljørepræsentanten i Solvejskolen. Personalet består aktuelt af 15 lærere og 14 pædagoger.

Solvejskolen er Børne og Unge Center Vejle Fjords interne skole og samtidig en af Vejle Kommunes specialskoler til elever med vidtgående pædagogiske behov. Det betyder, der både er elever, der bor på en af institutionens døgnafdelinger og dagelever, der typisk er anbragt i pleje eller på et andet børne og ungehjem eller opholdssted. Der er aktuelt plads til 42 elever fra 0 – 10 klassetrin, som er fordelt i 3 huse og en særlig indrettet bålhytte, som er Solvejskolens udeskole. Solvejskolen laver individuel undervisning i små enheder i en genkendelig og struktureret hverdag.

Eleverne kommer som udgangspunkt med meget få positive oplevelser fra andre undervisningstilbud, herunder udfordringer med skoleværing. De er typisk i svære sociale og emotionelle vanskeligheder – tidlige traumer, tilknytningsforstyrrelser og uhensigtsmæssige mestringsstrategier. En del oplever derudover vanskeligheder forbundet med udviklings- og/eller opmærksomhedsforstyrrelser, men først og fremmest er de jo børn, der ligesom alle andre børn har brug for at blive set, forstået og hjulpet.

Solvejskolen har implementeret fuld fagrække for alle elever på de forskellige klassetrin. Der arbejdes systematisk med kvalitetssikring i samarbejde med Vejle Kommune. Der er tæt samarbejde med UU-vejleder, PPR-psykolog (TCBU) og Børne og Unge Center Vejle Fjords interne psykologer og socialrådgivere. Blandt andet afholdes der to årlige behandlingskonferencer for alle børn, faciliteret af vores interne psykologer med deltagelse af både døgnafdeling og skole.
 

Om dig

Vi søger en leder, der er læreruddannet, systematisk og opfølgende i sin ledelsesgerning. Du har indsigt og engagement i forhold til elever med særlige behov, og du har styr på lovgivning og rammer for det at drive skole. I det hele taget har du orden i penalhuset og er tillid værdig.

Du stiller krav til samarbejdspartnere, med-ledere og medarbejdere, og du har faglige og sociale forventninger til eleverne. Du er tydelig, åben og transparent i din kommunikation og du er nem at samarbejde med, også tværfagligt. Dårlig humor har vi allerede, så det er ikke et krav, at du magter denne disciplin.

Du bevarer overblikket. Du har ideelt set erfaring med personaleledelse i et område, hvor følelserne nogle gange kan sidde uden på tøjet. Du formår at udsætte beslutninger og opsøge sparring, når du har behov for at affektregulere, ligesom du har øje for medarbejdernes tilsvarende behov. Du forstår hvordan affekt smitter og du fastholder som ideal et analytisk udgangspunkt for store og små beslutninger.

Du tager ansvar, også når du, dine med-ledere eller dine medarbejderes fejler eller er utilstrækkelige. Det kræver en landsby at opfostre et barn og vi arbejder sammen om at møde børn, familier og netværk med nysgerrighed, varme og fornuft.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig.
 

Om os

Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende institution under KFUM’s Sociale Arbejde, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune.

Børne og Unge Center Vejle Fjord består ud over skolen, aktuelt af 7 døgnafdelinger med samlet 38 døgnpladser og et samværshus, der varetager støttet og overvåget samvær samt et ambulant team, der arbejder med støttende, udviklende og kompenserende indsatser i familier.

Solvejskolen er forankret i Børne og Unge Center Vejle Fjord’s fælles faglige fundament, hvilket bl.a. indebærer en forståelse af, at eleverne altid gør det bedste de kan i den givne situation ud fra de erfaringer og tillærte livsstrategier eleverne har med sig. Det fælles faglige fundament er ikke en udtømmende beskrivelse af opgaven ved BUCVF og Solvejskolen, men det giver en tydelig pejling på hvordan vi forstår opgaven og på det værdigrundlag og menneskesyn, der er vores fælles udgangspunkt.
Læs mere på www.bucvf.vejle.dk

Du vil blive en del af et ansvarligt og ambitiøst ledelsesteam på Børne og Unge Center Vejle Fjord, bestående af 6 afdelingsledere, en pædagogisk leder i Solvejskolen, viceforstander og forstander ud over dig. Du refererer direkte til forstanderen.

Du vil komme til at deltage i skoleledermøder i Vejle Kommune og arbejde ind i de målrettede udviklingsområder, der gælder for skoleområdet i Vejle Kommune.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ifølge gældende overenskomst mellem Socialpædagogernes Landsforbund og KL og der vil være tale om en ansættelse under lederoverenskomst.
 

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved at skrive til forstander Michael Højer [email protected] (ferie i uge 27-30) eller viceforstander Jesper Hilligsø [email protected] (ferie i uge 30-32) og aftale en telefonsamtale.

Du kan læse mere om os på www.bucvf.vejle.dk
 

Ansøgningsfrist

Ansøgning samt relevante bilag sendes senest 11. august 2024.
 

Børne- og straffeattest

Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Vejle
Folkeskolelærer
Syddanmark
Folkeskolelærer
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Leder af Børnehuset ved Banen

    Fuldtid

    Danmarksgade 23, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vil du være leder i en rigtig byinstitution lige midt i Vejle – så er dette jobbet for dig Om jobbet Vores nye leder skal gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj faglighed og arbejdsglæde i vor... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Havneparken 14A, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du gøre en forskel for sygemeldte borgere i Vejle Kommune? Drømmer du om at lede og udvikle beskæftigelsesindsatsen inden for sygedagpengeområdet? Så er det dig, vi søger! I Jobcenter Vejle har du... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Kirkebakken 9g, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vil du være en del af Kirkebakkeskolen i Vejle? En af vores dygtige lærere har fået andet arbejde og derfor søger vi pr. 1. oktober 2024 en Matematik og idrætslærer til vores team 5. En læreruddannet ... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Er du vild med mennesker? Og har du et skarpt blik for at lede innovation og processer omkring inddragelse og organisationsudvikling? Så kig med her I Vejle Bibliotekerne er vi i gang med at gennemfør... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Er du vild med børn og familier? Og er du skarp på feltet børnekultur? Så læs med her I Vejle Bibliotekerne er vi i gang med at gennemføre en omorganisering, hvor vi skruer op for den nære ledelse og ... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job