1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød
UDLØBET

Koncernkommunikation, Analyse & CSR

Leder til nyt team for branding og digitale kanaler i Koncernkommunikation & Analyse

Fuldtid

Permanent

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2615322
|
Indrykket for 66 dage siden

Vil du være med til at formidle ATP’s rolle som konstruktiv samfundsaktør?
I afdelingen Koncernkommunikation & Analyse er vi en flok ambitiøse kommunikations- og økonomiske eksperter, der brænder for at formidle historier om ATP. En virksomhed med et særligt ansvar, der leverer løsningerne til et fremtidssikret velfærdssamfund. Vi arbejder med intern og ekstern kommunikation, branding, samfunds- og pensionsanalyser, pressekontakt og relationer til ATP’s mange interessenter.

Vi er lige nu på udkig efter en sektionschef. Dig, der vil stå i spidsen for et nyoprettet team med ansvar for digitale kanaler, og formidling – både i ord, tal, grafik og video. 

Som sektionschef skal du være en god personaleleder – både på det faglige og det personlige plan. Samlet favner teamet fire medarbejdere og en studerende, der alle arbejder med at understøtte kommunikationsarbejdet og fortællingen om, at vi i ATP er ”fælles om en tryg fremtid” på en måde, så modtageren forstår budskabet. Her skal du sætte engagerende og prioriterede mål for dine medarbejdere og samtidig sørge for løbende udvikling og effektivisering af arbejdsopgaverne. 

Derudover vil du også spille en vigtig rolle at drive kommunikationsopgaverne. Her bliver det bl.a. dig, der skal være med til at:

  • sikre sammenhæng i brandingen af ATP som koncern - herunder opdatere og udvikle vores visuelle brandguide og tone of voice, og hvordan den kommer til udtryk på tværs af digitale platforme, præsentationer, rapporter, osv.
  • øge kendskabet til ATP blandt borgere - bl.a. ved at udvikle borgerkommunikationen på ATP's sociale medier og nyhedsbreve i samarbejde med den kampagneansvarlige i teamet
  • drifte, udvikle og pege på potentielt nye løsninger for ATP's hjemmeside - www.atp.dk
  • sikre sammenhæng og gennemslagskraft mellem ATP's indsatser på sociale medier, digitale kanaler og vores eksterne positioneringsarbejde i tæt samarbejde med øvrige kolleger i Koncernkommunikation, Analyse & CSR
  • udbygge, udvikle og styrke samarbejdsrelationer med hele koncernen omkring ATP's digitale kanaler.

Har du knivskarpe kommunikationskompetencer og erfaring med personaleledelse?
Der kan være flere veje til rollen som sektionschef, men vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og meget gerne erfaring med personaleledelse fra en lignende stilling, enten i den private eller offentlige sektor. Derudover er det centralt, at du formår at kombinere klare koncepter med kreativ kommunikation, og at du har erfaring med: 

  • strategisk kommunikation
  • branding
  • sociale medier
  • digital kommunikation.

Vi lægger stor vægt på dine ledelsesmæssige evner og vil spørge nysgerrigt ind til måden, du opnår resultater på. Følgeskab fra team og samarbejdspartnere i forretningen er væsentligt for os, ligesom vi lægger vægt på, at du er en god lederkollega, der tager medansvar for den samlede afdelings trivsel og resultatskabelse.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP arbejder til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi varetager ATP Livslang Pension og sikrer gode, stabile afkast - og gennem effektiv administration af en række velfærdsydelser som feriepenge, pension og boligstøtte. På den måde har ATP en særlig rolle i samfundet. Det forpligter. 

I Koncernkommunikation, Analyse & CSR samarbejder vi med alle dele af ATP Koncernen. Vi har høj faglighed og arbejder hver dag for at servicere og hjælpe vores kunder - både dem i verden omkring os samt vores kolleger. Vi fejrer det, når vi lykkes med at formidle ATP’s vigtige samfundsrolle til borgere på tværs af landet. 

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. 

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest mandag den 10. juni kl. 12. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi afholder samtaler løbende og håber på opstart i august. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør Søren Springborg på tlf. 20 19 41 70 (send gerne en sms så ringer vi dig op) eller mail [email protected].

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionschef
Hillerød
Sektionschef
Hovedstaden
Leder
Hillerød
Leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PPR - Central

    Erfaren og visionær leder til PPR

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    6 92, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job