Er du leder med viden om udredning og specialrådgivning?
Og vil du være med til at sætte retning i et lederteam med et godt manøvrerum og indflydelse i arbejdet for og med mennesker med synsnedsættelse og blindhed?
Så er stillingen som Leder af Udredning i Rådgivningen på IBOS lige noget for dig.
Det er en stilling, hvor du får personale- og fagligt ansvar for højt specialiserede medarbejdere. Vi forventer, at du har en sikker hånd i den daglige ledelse og koordinering af de alsidige opgaver, der hører til i dine teams. Jobbet kræver også flair for at understøtte tværfagligt samarbejde i teams og i organisationen.
Åben dialog, anerkendende tilgang og synlig ledelse er vigtigt for at kunne nå i mål med vores kerneopgaver.
Om IBOS/Rådgivningen
IBOS har været til for borgere med alvorlig synsnedsættelse og blindhed i mere end 160 år. Vi er et institut i Københavns Kommune med et bredt ydelseskatalog. Vi er bl.a. VISO KaS-leverandør (læs mere om VISO KaS her) og har til opgave at bidrage til udvikling og udbredelse af højt specialiseret viden samt praksisforankring i det synsfaglige miljø på tværs af landet i form af rådgivning, udredning, vidensarbejde og kurser. Vores organisation er karakteriseret af en tværfaglig samarbejdskultur og sammentænkning af praksis, udvikling og formidling på synsområdet i Danmark. Det stiller krav til IBOS og til vores ledere om at navigere i krydsfelter og styringslogikker og til at finde gode løsninger i fællesskab.
Du kommer til at indgå i afdelingens ledelsesteam med rådgivningschef Kenneth Hartmann og leder af forløb Camilla Bugge, hvor vi i fællesskab sætter retning og løbende koordinerer og udvikler og vores daglige opgaveløsning i afdelingen. Derudover vil du også indgå i organisationens samlede ledergruppe.
Generelt om stillingen
Du bliver nærmeste leder for 18 medarbejdere, som består af ergoterapeuter, IKT-konsulenter, psykologer, socialrådgivere og studievejledere.
Medarbejderne er organiserede i to tværfaglige teams med fokus på hhv. uddannelse og beskæftigelse. Derudover er der flere fagteams. Du bliver også leder af visitationsteamet som behandler beskæftigelsessager.
Borgerne, der kommer hos os, kommer fra hele landet og bliver bl.a. udredt for behov for hjælpemidler og strategier i forhold til at komme i eller fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Et udredningsforløb kan bl.a. bestå af en udredning ift. almindelig daglig levevis (ADL), orientering og mobility (O&M), lys, Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) og rådgivning ved socialrådgiver eller studievejleder.
Udover udredningsforløb deltager vi på tværs af afdelingen også i forskellige projekter, store som små, hvor vi er med til at udvikle ny viden om bl.a. hjælpemidler og metoder. Vi formidler vores viden ad mange forskellige kanaler, fx ved afholdelse af kurser rundt om i landet og i nationale og internationale netværk og konferencer. Faglig vidensudvikling og -formidling er et prioriteret fokusområde de kommende år og skal understøttes gennem styrkelse af samarbejde med synsområdets øvrige aktører, projektsamarbejder og dokumentation af indsatser.
Du vil være medansvarlig for husets fælles opgaveløsning, hvorfor det forventes, at du arbejder aktivt med fokus på et velfungerende samarbejde på tværs af Rådgivningen og resten af organisationen til gavn for borgerne.
Om dig
Vi forventer, at du
Derudover er det vigtigt, at du til samtalen kan give eksempler på
Ansættelse
Løn og ansættelse følger principperne i Ny Løn og den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL for Københavns Kommune og relevante faglige organisation. Lønindplacering vil ske efter forhandling med den faglige repræsentant. Stillingen er på fuld tid 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Der vil blive indhentet referencer samt offentlig straffeattest.
Yderligere information
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte rådgivningschef Kenneth Hartmann på 28 79 95 28/[email protected] (barsel indtil den 9. oktober 2024) eller leder af forløb, Camilla Bugge, på 29 21 92 90/[email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsespapirer m.m.
Søg via linket senest torsdag den 31. oktober 2024
Der vil være 1. runde ansættelsessamtaler onsdag den 13. november. Eventuel 2. runde af ansættelsessamtaler torsdag den 21. november.
Om IBOS
Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Instituttet tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Se evt. mere på www.ibos.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir