1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Vordingborg
UDLØBET

Vordingborg Kaserne

Major/orlogskaptajn til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling

Fuldtid

Permanent

Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603085
|
Indrykket for 150 dage siden
Vi søger en major/orlogskaptajn der trives med stabsarbejde på styrelsesniveau, og med et godt kendskab til Forsvarets nationale opgaveløsning.



Om os

Hjemmeværnskommandoen holder til på Vordingborg Kaserne og består af godt 100 medarbejdere, med en nogenlunde ligelig fordeling af militært og civilt ansatte.

Operationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen og rummer et nationalt, et internationalt og et militært sikkerhedselement. Foruden chefen er der i alt 12 medarbejdere i afdelingen. Nationalt Operationselement består af seks personer og omgangstonen er uhøjtidelig og lun.

Generelt skal afdelingen skabe og udvikle grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder.

Frihed under ansvar samt initiativ og handlekraft er nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme. Der forventes tilstedeværelse i staben, da den personlige kontakt til kollegaerne prioriteres højt. Alle medarbejdere har imidlertid udleveret FAP-PC, så fjernarbejdsdage er en mulighed og en naturlig del for de fleste medarbejdere i afdelingen.


Om stillingen

Nationalt Operationselement sagsbehandler forvaltningsgrundlaget for Hjemmeværnets nationale opgaveløsning og beredskab på styrelsesniveau. Du vil derfor skulle samarbejde med både militære og civile beredskabsmyndigheder, som Hjemmeværnet støtter, især Forsvarskommandoen og Rigspolitiet. Det kræver, at du har erfaring med stabsarbejde og har en vis rutine i skriftlig kommunikation og anvendelsen af stabsstøtteværktøjer, eksempelvis Work-Zone.

Du vil bl.a. skulle arbejde med overordnet forsvars - og beredskabsplanlægning. Det forudsætter et tæt samarbejde med Hjemmeværnets myndigheder, som omfatter de to Landsdelsregioner, Marinehjemmeværn, Flyverhjemmeværn og Hjemmeværnsskolen.

Uanset hvilken værnsbaggrund du har, vil du få Flyverhjemmeværnet og deres nationale opgaveløsning som særligt sagsområde. Flyverhjemmeværnet består blandt andet af en flyvende eskadrille, som anvendes til en række opgaver for bl.a. politiet og Forsvaret, hvilket giver indsigt i det særlige samarbejde der er mellem nævnte.

Du skal også opbygge og vedligeholde en operativ indsigt med henblik på at kunne give de nødvendige faglige input til Hjemmeværnskommandoens øvrige afdelinger i deres opgaveløsning. Derudover er Hjemmeværnskommandoen ved at opstille dens egen operative stab som kan aktiveres med henblik på krisehåndtering i de tilfælde hvor opgaven kræver det. I den operative stab arbejdes i en tillempet J-struktur og stabsprocedurer gennemføres tillempet jf. FKO Nationale Operative Planlægningsvejledning.

Da Hjemmeværnskommandoen er en forholdsvis lille stab, kan du også få mulighed for at anvende øvrige tjenstlige kompetencer, og bidrage til sagsbehandlingen inden for f.eks. planlægning af kriseøvelser, operativ anvendelse af droner og militær sikkerhed. Den lille stab giver også mulighed for, at man relativt hurtigt kan opbygge de relationer ved andre afdelinger, som giver grundlaget for et godt og tværgående samarbejde staben.

Som stabsofficer i afdelingen vil du indgå i flere operative planlægningsgrupper (OPG) nedsat af Forsvarskommandoen. Her vil du skulle varetage Hjemmeværnets interesser og tilsikre at Hjemmeværnets kapaciteter anvendes relevant og i overensstemmelse for gældende love, bestemmelser, mv. Deltagelse i OPG giver en unik mulighed for at få erfaring med Forsvarskommandoens procedure for OPG og selve opgavens indhold, der ofte er meget interessante for den operativt interesserede.

Du vil på sigt skulle indgå i Hjemmeværnskommandoens vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette. Vagthavendeordning bidrager også til at man som ny i Hjemmeværnet får et godt indtryk af de mange forskellige opgaver der løses 24/7 af de frivillige i Hjemmeværnet og dermed ”hjertet” af Hjemmeværnet opgaveløsning.

Har du kompetencer og interesse inden for ovenstående brede område? Så er stillingen som sagsbehandler i det nationale operationselement, i Operationsafdelingen ledig til besættelse hurtigst muligt.


Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført det førnævnte, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Stilingen er værnsfælles og en baggrund i Flyvevåbnet er ikke en forudsætning, men vil være et plus.

Du har en alsidig tjenestebaggrund i Forsvaret, og har lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at udvikle Hjemmeværnet som en frivillig, militær beredskabsorganisation, der støtter Forsvaret og det civile samfund.

Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder Work-Zone, De-Mars og meget gerne HJV.DK). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.

Du er helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.

Du er positiv og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt. Du er velformuleret på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: [email protected] eller lederen af nationalt operationselement, major Henrik Beier-Christiansen på tlf. 7282 0050, på FIIN: HJK-OPS-NO01 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, +45 3266 5516.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 11. juni 2024 og vi forventer at gennemføre samtaler løbende.

Tiltrædelse snarest muligt – om muligt gerne 1. august 2024.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Det faste tjenestested er i Vordingborg, men der er også mulighed for at arbejde fra Kastellet i København, ligesom det naturligvis er muligt at tage en fjernarbejdsdag i ny og næ.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnskommandoen er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. Hjemmeværnskommandoen er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

Hjemmeværnskommandoen er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. Hjemmeværnskommandoen står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. Hjemmeværnskommandoen med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele har til huse i Generalstok på Kastellet i København.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Major
Sjælland
Major
Vordingborg
Orlogskaptajn
Sjælland
Orlogskaptajn
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Vordingborg Kaserne

    Major/orlogskaptajn til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling (Vordingborg).

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 26, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Kuskevej 51, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Charlottedal Alle 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job