1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Ringsted

Forsvaret

Marinehjemmeværnet søger materielforvalter til Forsyningsregnskabskontoret i Ringsted/Korsør

Fuldtid

Jernbanevej 1, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2343175
|
Indrykket for 16 dage siden

Marinehjemmeværnet søger materielforvalter til Forsyningsregnskabskontoret i Ringsted/Korsør

Har du lyst til at være en del af dynamisk team, hvor der indgår ansvar, engagement og høj faglighed med godt humør? Så ser vi frem til at høre fra DIG
Om os
Marinehjemmeværnets Ressourcesektions Forsyningsregnskabskontor står for den forsyningsmæssige støtte til de frivillige marinere i flotillerne, herunder alt lige fra iklædninger til mønstringer m.m.

Vi skaffer med andre ord alt det materiel de frivillige skal bruge for at løse deres opgaver. Forsyningsregnskabskontoret varetager i den sammenhæng koordinationen og sagsbehandlingen med Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets depoter omkring de forsyningsmæssige forhold, og danner den vej rundt de forsyningsmæssige og logistiske rammer for de frivilliges virke. Forsyningsregnskabskontoret har et tæt samarbejde med vores frivillige marinere.

Vi sætter medarbejdernes trivsel og udvikling højt, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.

Dagligdagen i staben er præget af en fri og uformel omgangstone.
Om stillingen
En arbejdsdag på Forsyningsregnskabskontoret er meget afvekslende, ikke to dage er ens. Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af egne opgaver inden for gældende rammer. Arbejdet vil foregår fra henholdsvis kontoret i Ringsted og i Korsør, og der vil være gode muligheder for hjemmearbejde.

Du vil, i tæt sammenarbejde med de øvrige medarbejdere på Forsyningsregnskabskontoret, behandle og ekspedere alle materielhenvendelser fra Marinehjemmeværnets underlagte enheder samt fra egen stab.

Hovedopgaverne omfatter:
• Anlæggelse og føring af forsyningsregnskab.
• Behandling af materielrekvisitioner.
• Mønstring af udleverede myndighedsbeholdning.
• Sagsbehandling i relation til tabs- og skadesager.
• Forsyningsmæssige forhold i relation til iklædning/omklædning/afklædning af frivilligt personel.
• Udarbejde datatræk.
• Rådgivning i logistiske anliggender.

Vi anvender SAP R/3 (DeMars) og MS Officepakken.

Der må periodevis påregnes rejseaktivitet i hele landet, samt tjeneste i forbindelse med enkelte aften- og weekendarrangementer.
Om dig
Du har en relevant erhvervsuddannelse suppleret med en relevant akademiuddannelse, som for eksempel Ledelse, Økonomi & ressourcestyring, international transport & logistik eller International handel & markedsføring.

Har du ikke gennemført et forløb inden for akademiuddannelse, er du indstillet på, at skulle gennemføre minimum to fag inden for en periode på 3-5 år.

Du er servicemindet, struktureret og samtidig i stand til at have flere bolde i luften. Du skal kunne arbejde selvstændigt med din områder, men også være parat til at indgå i tæt teamwork med dine kollegaer.

Du skal kunne møde vores frivillige med en positiv, åben og dialogsøgende tilgang. Du har kørekort til personbil. Det er ønskeligt, at du har gennemført Farlig Gods uddannelser.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til MS Officepakken, SAP R/3 (DeMars) samt forsyningstjenesten i Forsvaret, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Som materielforvalter bliver du ansat og aflønnet i henhold til Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for stampersonels forhandlingsområde.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Ressourcesektionen kaptajnløjtnant Ronni Brandt Seifert på telefon 7282 0432 eller Materielmester Claus Engelbrecht på tlf. 7282 0441 (kommende daglig leder), hvis du vil vide mere om vores arbejdsplads, vores arbejdsvilkår mv.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023.
Forventet ansættelse er den 1. november 2023 eller snarest herefter.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Marinehjemmeværnet
Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø.
Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere.
Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone. Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan. Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Materielforvalter
Sjælland
Materielforvalter
Ringsted
Transport og logistik
Sjælland
Transport og logistik
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Engsø Partner ApS

    Anlægsstruktører til større virksomhed

    Fuldtid

    Huginsvej 20, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Køgevej 8, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Ringsted

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Kærup Industrivej 6, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job