1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Vordingborg
UDLØBET

Vordingborg Kaserne

Maritim sagsbehandler til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling

Fuldtid

ID: 2148051
|
Indrykket for 192 dage siden
Vi søger en dygtig søofficer med kendskab til Forsvarets nationale opgaveløsning, der finder stabsarbejde på styrelsesniveau spændende og lærerigt.

Om os

Hjemmeværnskommandoen holder til på Vordingborg Kaserne og består af godt 100 medarbejdere, med en nogenlunde ligelig fordeling af militært og civilt ansatte.

Operationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen og rummer både et nationalt og et internationalt element, ligesom vi også har ansvaret for den militære sikkerhed i Hjemmeværnet. Foruden chefen er der i alt 12 medarbejdere i afdelingen. Nationalt Operationselement består af seks personer og omgangstonen er uhøjtidelig og lun.

Generelt skal afdelingen skabe og udvikle grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder.

Frihed under ansvar samt initiativ og handlekraft er nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme. Der forventes tilstedeværelse i staben, da den personlige kontakt til kollegaerne prioriteres højt. Alle medarbejdere har imidlertid udleveret FAP, så hjemmearbejdsdage er naturligvis en mulighed.


Om stillingen

Nationalt Operationselement sagsbehandler forvaltningsgrundlaget for Hjemmeværnets nationale opgaveløsning og beredskab på styrelsesniveau. Du vil derfor skulle samarbejde med både militære og civile beredskabsmyndigheder, som Hjemmeværnet støtter, især Forsvarskommandoen og Rigspolitiet. Det kræver, at du har erfaring med stabsarbejde og har en vis rutine i skriftlig kommunikation og anvendelsen af stabsstøtteværktøjer.

Du vil bl.a. skulle arbejde med overordnet forsvars - og beredskabsplanlægning. Det forudsætter et tæt samarbejde med Hjemmeværnets myndigheder, som omfatter de to Landsdelsregioner, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen.
Herudover tillige et tæt samarbejde med Forsvarskommandoen, herunder særligt Hjemmeværnets bidrag til værnsfælles operativ planlægning.

Elementet har tre værnsspecifikke stillinger, der hver især varetager opgaveløsningen i relation til hhv. Hærhjemmeværnet (de to landsdelsregioner), Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Du vil få Marinehjemmeværnet og deres nationale opgaveløsning som særligt sagsområde.

Du skal også opbygge og vedligeholde en operativ indsigt med henblik på at kunne give de nødvendige operative faglige input til Hjemmeværnskommandoens øvrige afdelinger i deres opgaveløsning.

Da Hjemmeværnskommandoen er en forholdsvis lille stab, kan du også få mulighed for at anvende eventuelt øvrige kompetencer, fx inden for operativ kommunikation, planlægning af krisestyringsøvelser, operativ anvendelse af droner og militær sikkerhed.

Du vil på sigt skulle indgå i Hjemmeværnskommandoens vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette.

Du vil efter behov få mulighed for at virke som ”lærer-på-kald” ved Hjemmeværnsskolen, hvor du vil indgå som instruktør (sejlende kurser) for frivilligt personel. Omfanget heraf overskrider normalt ikke én uges varighed årligt.

Om dig

Du er en erfaren kaptajnløjtnant eller orlogskaptajn M322 med en alsidig baggrund i Søværnet og/eller Marinehjemmeværnet. Du har desuden lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at udvikle Hjemmeværnet som en frivillig, militær beredskabsorganisation, der støtter Forsvaret og det civile samfund.

Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder Workzone, De-Mars og meget gerne HJV.DK). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.

Du er helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.

Du er positiv og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt. Du er velformuleret på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: [email protected] eller lederen af nationalt operationselement, major Henrik Beier-Christiansen på tlf. 7282 0050, på FIIN: HJK-OPS-NO01 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er 29. marts 2023 og vi forventer at gennemføre samtaler løbende.

Tiltrædelse snarest muligt – om muligt gerne 1. maj 2023.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

"OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN - Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
"

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Officer
Sjælland
Officer
Vordingborg
Håndværk og service
Sjælland
Håndværk og service
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Vattenfall

    Service Tekniker til Danish Kriegers Flak

    Fuldtid

    Klintholm Havneplads 100, 4791 Borre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kostervej, 4780 Stege, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Vordingborg

    Indrykket for 17 dage siden

    Fritidsjob i en travl butik? Jobbet som servicemedarbejder er en blanding mellem praktiske opgaver i butikken, kassearbejde og kundeservice leveret med et smil. Hvem er du? Du bidrager til at give kun... Læs mere
    Fakta A/S (11517498)

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job