1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. København
UDLØBET

Finanstilsynet

Medarbejder til regnskab og indkøb i Finanstilsynets økonomiteam

Fuldtid

Permanent

Århusgade 110, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Finanstilsynet
ID: 2518461
|
Indrykket for 159 dage siden

Har du flair for tal, regnskab og indkøb? Ser du dig selv som servicemindet og ansvarsbevidst og vil du være med til at holde styr på Finanstilsynets regnskab og indkøb, og dermed være med til at understøtte en sund og robust finansiel sektor? Så er du måske vores nye kollega Finanstilsynets økonomiteam.

Vores nye kollega får en vigtig rolle, sammen med resten af teamet, med at understøtte direktionen, tilsynets øvrige ledere og medarbejdere, i at sikre en stabil finansiel sektor. Du vil være en aktiv spiller i det spændende gearskifte på både regnskabsområdet og indkøbsområdet, som økonomiteamet står over for de kommende år.   

Du vil få kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvor fællesnævneren er, at vi alle understøtter organisationen i at nå vores tilsynsmæssige målsætninger, og har en sjov og spændende hverdag sammen.

Dine primære arbejdsområder     
Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor regnskab og indkøb med en selvstændig opgaveportefølje. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Debitoradministration og kreditoradministration
  • Fakturahåndtering i hele Finanstilsynet
  • Afstemning af månedsregnskaber
  • Indkøbshåndtering for Finanstilsynet
  • Selvstændige økonomi- og controller opgaver
  • Bistand i forbindelse med afregning af afgifter
  • Projektdeltager i implementering af Statens digitale indkøb og af nyt set-up, tilsyn og kontrol på økonomi- og regnskabsområdet
  • Vedligeholdelse af vores regnskabsinstruks og af eksisterende systemer

Vi arbejder løbende på at organisere arbejdet, så vi kan være stedfortrædere for hinanden på de vigtigste områder, hvilket også betyder, at dine opgaver vil være alsidige.

Hvad ønsker vi os fra dig?
Udover en relevant økonomisk kontoruddannelse og erfaring fra en lignende stilling, så har du har lysten og trives i en levende, dynamisk forretning og på et område, der konstant udvikler sig. Vi leder efter profil som er:

  • Samarbejdsorienteret og serviceminded - Du har lyst til at samarbejde med både dine kollegaer i teamet og med dine interessenter i organisationen, som du møder med tillid, diplomatisk sans og åben kommunikation.
     
  • Løsningsorienteret og pragmatisk - Du er løsningsorienteret og pragmatisk i opgaveløsningen, som gør dig i stand til at komme i mål med opgaven, selv når enderne kan være svære at få til at mødes.
     
  • Struktureret og kvalitetsbevidst - Du har en struktureret tilgang til opgaverne, og du lægger vægt på at opnå en faglig korrekt løsning. Du er samtidig dygtig til at planlægge, så du får fremdrift i opgaverne, der sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen. Du kan formidle komplicerede regnskabsmæssige sammenhænge på et let forståeligt sprog og via data.

Herudover er det en fordel, at du:

  • har kendskab til Navision Stat, IndFak og RejsUd
  • har kendskab til Excel og LDV
  • er god til engelsk både i skrift og tale

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil dagligt få din gang i vores domicil på Christianshavn, hvor vi bor i det smukke Philip de Langes Palæ i Strandgade 25a. Du bliver en del af et hus, hvor fagligheden er i højsædet og på den større klinge vil du opleve, at du deltager i løsningen af en vigtig samfundsopgave ved, at du er med til at skabe berettiget tillid til den finansielle sektor.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Der er tale om et genopslag.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og forskellige klubber, som du kan melde dig ind i hvis du interesserer dig for f.eks. løb, vin eller skak.

Interesseret?
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest  torsdag 7. marts 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11 og uge 12. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. 

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. Der er tale om et genopslag.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til vicekontorchef Jacob Døjholt på tlf. 51 81 08 45.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Rolsted Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomiassistent
København
Økonomiassistent
Hovedstaden
Bogholder
København
Bogholder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Work Supply ApS

    Økonomimedarbejder med lønbogholderi erfaring

    Fuldtid

    1620 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Beskrivelse Er du struktureret, detaljeorienteret og har du lyst til at sætte dit præg i et anerkendt dansk designvirksomhed, hvor du kan anvende og udvikle dine regnskabskompetencer? Trives du samtid... Læs mere
    PROSELECTION ApS

    Fuldtid

    2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job