1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Frederiksberg Hospital

Metodestærk studentermedhjælper med interesse for monitorering af og formidling omkring sundhed

Deltid

Tidsbegrænset

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2523833
|
Indrykket for 156 dage siden
Brænder du for at arbejde med danskernes trivsel og sundhed, og vil du gerne have erfaring med forskningsrelaterede opgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Sektion for Epidemiologi på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (beliggende på Frederiksberg Hospital), søger en dygtig, ambitiøs og motiveret studentermedhjælper fra fag som sociologi, psykologi, cand.scient.san, idræt, folkesundhedsvidenskab, pædagogik eller antropologi. Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet det team, som arbejder med den regionale sundhedsprofil, og din primære opgave vil være at assistere medarbejderne i teamet med de mangfoldige opgaver, der er i det daglige arbejde med sundhedsprofilen.

I Sektion for Epidemiologi udfører vi forskning i årsager til – og prognostiske faktorer for – kroniske sygdomme baseret på data fra befolkningsbaserede undersøgelser og kohorter, der kombineres med data fra de nationale registre. Sektionen udfører desuden undersøgelser af forekomst og udvikling i forekomst af sundhed, sygelighed og risikofaktorer, især ved gennemførelse af den regionale sundhedsprofil (www.regionh.dk/sundhedsprofilen), som også bidrager til den nationale sundhedsprofil. Sundhedsprofilen er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen "Hvordan har du det?" og data fra nationale registre. Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt borgerne i kommuner og region samt at følge udviklingen over tid. Derudover er sundhedsprofilen et vigtigt planlægningsredskab for kommuners og regionens politik inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering og spiller en væsentlig rolle i regionens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne.

Dine opgaver vil sammensættes i samarbejde med din nærmeste leder, afhængig af dine kompetencer og interesser. Opgaverne vil spænde bredt og indebærer fx ekstern kommunikation, rapport- og artikelskrivning, dataindsamling, litteratursøgning, og bearbejdning af data, planlægning af events, samt øvrige administrative opgaver.

Din profil

  • Du arbejder selvstændigt og er god til gruppearbejde
  • Du har mindst 1 år tilbage af din kandidatuddannelse (eller er ved at færdiggøre din bachelor)
  • Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et dynamisk og tværfagligt team
  • Oplæring i de opgaver, du skal varetage.
  • Udvikling på både det faglige og personlige plan.
  • Sparring og vejledning.
  • Mulighed for opbygning af et stærkt fagligt netværk.
Ansøgning

Din ansøgning, på dansk eller engelsk, skal indeholde:

  • Din motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side)
  • CV (max 2 sider)
  • Karakterbevis
  • Et eksempel på en faglig tekst (uddrag på max 5 sider), som du selv har skrevet på dansk eller engelsk, og skriv i hvilken sammenhæng, du har skrevet teksten.
Ansøgningen sendes elektronisk senest 10. marts 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi søger en studentermedhjælper ca. 15 timer per uge. Stillingen er fra 1. april 2024 eller snarest derefter. Stillingen er en 1-årig stilling med mulighed for forlængelse så længe du er under uddannelse (dvs. ikke har gradueret fra din kandidat). Arbejdet planlægges individuelt. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation. Arbejdsstedet er på Frederiksberg Hospital.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Elsborg på e-mail: [email protected] eller telefon: 51 92 12 49.

Om Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF)

CKKF et forskningscenter med ca. 120 medarbejdere. Vores overordnede vision er en sundere og bedre behandlet befolkning – det arbejder vi for gennem forskning på højt internationalt niveau. Vi arbejder efter en translationel tilgang og spænder bredt fra forskning i årsager til sygdomme til implementering af denne viden i forebyggelse og behandling. Centeret er bygget op af fire velfungerende og samarbejdende forskningssektioner, der hver ledes af en sektionschef. Ledelsen af centeret varetages af centerledelsen (to centerchefer) i et tæt samarbejde med sektionscheferne, der tilsammen udgør ledergruppen. Medarbejderne i CKFF er faglige kapaciteter, der er dybt engagerede i centerets vision og i at udføre praksisnær og tværvidenskabelig forskning på et højt videnskabeligt niveau. Medarbejdere har forskellige faglige baggrunde, og tværfaglighed ses som en af centerets styrker. Centerets forskningsfelt spænder over klinisk og befolkningsbaseret epidemiologi, klinisk forskning, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenesteforskning og implementeringsforskning. Der er et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger i Region Hovedstaden og Københavns Universitet, ligesom forskerne har en række samarbejdspartnere nationalt og internationalt. Læs mere om centeret her: https://www.frederiksberghospital.dk/ckff/Sider/CKFF.aspx

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Frederiksberg
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Frederiksberg
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Copenhagen Business School

    Vil du hjælpe CBS med at sætte ledelse på landkortet? Studentermedhjælp til CBS Leadership Centre

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Deltid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job