1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Odense
UDLØBET

MILJØSTYRELSEN

Miljøvurderingsmedarbejdere til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Fuldtid

Permanent

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2574741
|
Indrykket for 19 dage siden
Synes du, at det lyder spændende at få ansvar for miljøvurdering af blandt andet nogle af de helt store anlægsprojekter i forbindelse med den grønne omstilling, og trives du med at udvikle fagligheder sammen med dygtige kolleger? Så søg jobbet i Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov.

Din nye arbejdsplads og dine opgaver
Miljøstyrelsen er miljøvurderingsmyndighed for en række forskellige anlægsprojekter specielt i tilknytning til den grønne omstilling og opgaver på Naturstyrelsens område som naturnationalparker, skovrejsnings- og vådområdeprojekter. Herudover ser styrelsen ind i at få en større rolle omkring miljøvurdering af energiparker. Miljøstyrelsens opgave består blandt andet i at sikre, at væsentlige miljøpåvirkninger belyses, før der tages stilling til, om et projekt kan gennemføres. Herudover er inddragelse af offentligheden og andre myndigheder en vigtig del af processen.

Du kommer til at være en del af miljøvurderingsteamet på ca. 18 medarbejdere, der behandler de konkrete miljøvurderingssager samt screeninger af projekter. Teamet er sammensat af flere fagligheder blandt andet biologer, ingeniører, jurister, mv. I teamet er der fokus på at hjælpe hinanden fagligt og sikre trivsel og arbejdsglæde.

Teamet er en del af enheden Landskab & Skov, som består af ca. 50 medarbejdere. Vi er organiseret i et ledelsesteam på to kontorchefer og to funktionsledere. Landskab & Skov arbejder – ud over miljøvurderinger - med varetagelse af nationale landskabsinteresser, fredninger, administration af regler om det åbne land og sidder med det overordnede ansvar for administrationen af skovloven. Derudover har enheden ansvaret for reguleringen af handel med ulovligt fældet træ og tilladelser til handel med truede dyr og planter.

Hvad forventer vi af dig?
Vi søger kollegaer, som har en akademisk uddannelse enten med en naturvidenskabelig eller teknisk miljøfaglig baggrund, fx som ingeniør, landinspektør, biolog, geograf, planlægger, eller cand.techn.soc. Vi ser gerne, at du har erfaring fra miljøvurderingsområdet og erfaring med projektledelse, og at du kan styre projekter og processer både sikkert og selvstændigt. Erfaring fra en kommune med myndighedsbehandling inden for miljøområdet, fra energiområdet eller konsulentbranchen vil også være en fordel.

Vi ønsker os desuden en kollega, som har følgende egenskaber:

  • Du tager ansvar for såvel egne opgaver som teamets faglige og sociale udvikling.
  • Du har et bredt kendskab til miljøområdet. Kan håndtere og skabe overblik i komplekse processer, som miljøvurderinger ofte er, og har kendskab til faglige, men også meget gerne mere juridiske aspekter af miljøvurderingsarbejdet.
  • Du er god til at kommunikere klart både skriftligt og mundtligt.
  • Det falder dig naturligt at skabe positive relationer på forskellige niveauer f.eks. i dialog med bygherrer, rådgivere, andre myndigheder og internt i Miljøstyrelsen.
  • Du trives i et miljø med høj faglighed, hvor det sociale sammenhold samtidig står højt på dagsordenen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og CO10 samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er på Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Niels Bjørkbom på
tlf. 23 46 05 36 eller funktionsleder Sif Zimmermann på tlf. 21 99 57 45.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis m.m. senest den 28. april 2024.

Vi planlægger at holde samtaler i uge 20 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Odense
Ingeniør og naturvidenskab
Syddanmark
Ingeniør og naturvidenskab
Odense

Andre job der minder om dette

    Fyens Stift

    Fyens Stift søger en dygtig sagsbehandler til vores løncenter

    Fuldtid

    Klingenberg 2, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Sekretariatet for Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense-Esbjerg (FEA) varetager en bred vifte af arbejdsopgaver, og du vil indgå i et team på 6 kolleger med forskellige arbejdsopgaver. Dine pri... Læs mere
    Fonden for Almen Praksis S/I
Søg efter andre job