1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Mødrehjælpen - Rådgivning

Mødrehjælpens rådgivning søger to jurister med stærke kompetencer inden for familieretten

Deltid, Fuldtid

Permanent

Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792345
|
Indrykket for 140 dage siden

Mødrehjælpens rådgivning

Mødrehjælpen etablerer pr. 1. marts 2025 en ny juridisk enhed bestående af tre jurister. I den forbindelse søges to erfarne jurister med solide kompetencer inden for familieretten. Som ansat i den nye enhed får du mulighed for at medvirke til opstart og implementering af et rådgivningstilbud, der understøtter forældre og gravide i sårbare livssituationer.

Stillingen er forankret i Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, hvor vi rådgiver forældre og gravide i hele landet fra vores afdelinger i Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.

Arbejdsstedet for stillingerne vil være i København. Du vil her samarbejde med socialrådgivere, psykologer, pædagoger og terapeuter på tværs af hele landet.

Selv om Mødrehjælpens rådgivning er fordelt på forskellige lokationer, er vi vant til at arbejde tæt sammen med stor respekt for hinanden og vores forskellige fagligheder. Vores tværfaglige samarbejde bidrager til en helhedsorienteret rådgivning til målgruppen. Det gør os i stand til at hjælpe familierne på den bedst mulige måde.

Om din nye stilling og arbejdsopgaver

Din primære opgave vil være at yde juridisk rådgivning telefonisk eller via online chat til Mødrehjælpens målgruppe ud fra Mødrehjælpens værdi om hjælp til selvhjælp. Rådgivningen vil primært være inden for det familieretlige område som f.eks. skilsmisse, forældreansvar, børnebidrag med mere, og i et mindre omfang inden for tilstødende lovområder, som for eksempel socialretten og forvaltningsretten. Du vil telefonisk eller online via chat skulle rådgive gravide og forældre med børn op til 18 år.

Derudover vil dine arbejdsopgaver være:

  • at bidrage til et helhedsorienteret rådgivningstilbud med din juridiske viden og erfaring
  • i et mindre omfang, at bidrage til tværfaglige drøftelser samt yde juridisk sparring til afdelingens øvrige rådgivere
  • i et mindre omfang, undervise og formidle ny viden og praksis inden for det familieretlige område til rådgivningens øvrige ansatte i samarbejde med dine kolleger i den juridiske enhed. Dette vil for eksempel kunne foregå ved ca. 2 årlige onlineoplæg.

Om dig

Du er uddannet jurist med solid erfaring inden for det familieretlige område. Herudover trives du med den direkte kontakt til målgruppen via telefon- og onlinerådgivning som dit primære arbejdsfelt. Det er vigtigt, at du har forståelse for komplekse problemstillinger og har lyst til at indgå i et helhedsorienteret samarbejde med kolleger i hele landet.

Som vores nye kollega har du desuden følgende erfaringer og kompetencer:

  • en relevant juridisk uddannelse, som for eksempel cand.jur. og mindst 5 års erfaring inden for det familieretlige område
  • erfaring med at yde rådgivning via telefon og/eller online baserede platforme og evnen til at skabe en relation til målgruppen og være tydelig på trods af manglende kropssprog 
  • erfaring med eller lyst til at bidrage til udvikling af nye digitale rådgivningsmetoder
  • evnen til at yde relevant hjælp inden for kortere afgrænsede rådgivningsforløb
  • erfaring med at yde rådgivning på både dansk og engelsk
  • erfaring med eller lyst til vidensformidling til kolleger
  • god forståelse for vilkårene i en socialhumanitær organisation.

Som person er du samarbejdsorienteret og har lyst til at arbejde i et tværfagligt team fordelt på forskellige lokationer, hvor målgruppen mødes helhedsorienteret ud fra forskellige faglige perspektiver. Samtidig trives du med den direkte brugerkontakt og finder værdi i at hjælpe den enkelte godt videre.

Løn og ansættelse

Stillingen er 32 timer med ansættelsesstart senest den 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst i Mødrehjælpen.

Det er en forudsætning for ansættelse i Mødrehjælpen, at du har blank børneattest og giver samtykke til, at Mødrehjælpen må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet.  

Ansættelsessted

Ansættelsesstedet er Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.  

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV og eksamensbevis senest onsdag den 8. januar 2025.

Søg stillingen via linket her på siden. Vi modtager ikke ansøgning via mail.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Leder Brit Andersen på mail [email protected].

Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed i forhold til for eksempel køn, alder, seksualitet og kulturel baggrund er en vigtig værdi for Mødrehjælpen, da vi mener, det er vigtigt, at Mødrehjælpen afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Colliers International EMEA

    Jurist eller advokat til Colliers Occupier Services

    Fuldtid

    Toldbodgade 33, 1253 København K, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Deltid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

    Fuldtid

    Rovsingsgade 68, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 52 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 52 dage siden

    Fuldtid

    2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 36 dage siden

Søg efter andre job