1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Sønderborg
UDLØBET

Sønderborg Kommune - Myndighed Plejecentre og Kontrakter

Myndighedsleder til tværfaglig afdeling i Omsorg og Udvikling

Fuldtid

Permanent

Ellegårdvej 25A, 6400 Sønderborg, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Sønderborg
ID: 2588354
|
Indrykket for 17 dage siden

Myndighedsleder til tværfaglig afdeling i Omsorg og Udvikling

Vil du lede og være med til at udvikle myndighedspraksis på specialiserede områder og har du lyst til at stå i spidsen for kontraktforhandlinger? Har du samtidigt lyst at varetage den daglige ledelse i en mindre og specialiseret myndighedsafdeling, hvor du også selv indgår i den konkrete opgaveløsning?

Sønderborg Kommune er kendt for at nytænke og kvalitetsudvikle velfærdsområdet, og vi deltager i nationale projekter, netværk og tænketanke. For at bringe kommune og borgere endnu tættere på hinanden, har forvaltningen Omsorg og Udvikling ændret organiseringen pr. 1. januar 2024. Hovedprincippet i den nye organisering er, at bevilling og levering af tilbud, ligger inden for samme chefområde. 

Med organisationstilpasningen er der etableret et nyt chefområde: Plejecentre og Kontrakter.

Området er sammensat med 9 kommunale plejecentre og en myndighedsafdeling.
Til områdets myndighedsafdeling søger vi nu en myndighedsleder, der har reference til chefen for området. Myndighedsafdelingen og stillingen som leder er nyetablerede. Medarbejderne i afdelingen har tidligere været tilknyttet visitationsafdelingen og handicap- og psykiatriafdelingen. Der er tale om 11 erfarne medarbejdere, der løser opgaver i relation til:
-    eksterne tilbud på det specialiserede socialområde, herunder kontraktforhandlinger
-    merudgifter
-    hjælperordninger
-    pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
-    visitation til plejebolig samt ældre- og handicapvenlige boliger
-    magtanvendelser.
Vi søger en visionær og målrettet leder, der har lyst til udvikling og som kan stå i spidsen for en kvalitetsbevidst og effektiv opgaveløsning samt skabe fremtidens myndighedspraksis med udgangspunkt i visionen om at sætte borgeren forrest. Dette handler om at nytænke opgaverne med fokus på afbureaukratisering, helhedsorientering og økonomisk ansvarlighed samt om at fremme den enkelte borgers muligheder for at udvikle sig og klare sig selv.

Om jobbet  
Du har det ledelsesmæssige ansvar for at sikre sagsbehandling, visitation og forhandling af de rette ydelser til borgerne, overholde budgettet og udvikle området. 

Vi er optagede af at sikre helhed og sammenhæng, og det er vigtigt, at vores nye myndighedsleder er committed på også at skabe resultater i mellemrummene mellem kommunens mange afdelinger samt har fokus på ressourcespotting og samskabelse. 
Du varetager den direkte personale- og driftsledelse af afdelingens 11 medarbejdere, der er en tværfagligt sammensat gruppe. Vi søger en leder, der i hverdagen også deltager konkret i opgaverne med opfølgning og kontraktforhandlinger i de eksterne specialiserede tilbud.

Du vil indgå i chefområdets ledergruppe samt i et ledernetværk på tværs af forvaltningens i alt fire myndighedsområder.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med forvaltningens afdelinger – både på ældre og socialområdet. Der vil også være et samarbejde med andre forvaltninger. 

Til afdelingen er der knyttet juridiske og økonomiske konsulenter, som du vil få et tæt samarbejde med. 

Hvem er du  
Vi ønsker os en leder, der:
•    har ledelseserfaring
•    har erfaring med velfærdsområdet i en kommune, herunder gerne lovgivning og aftaler på området
•    har erfaring med økonomistyring og forhandlinger
•    er energisk, visionær og har erfaring med udvikling af ny praksis 
•    har en anerkendende og respektfuld tilgang til samarbejdet med borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere
•    er tydelig, ordentlig og beslutningsdygtig
•    er ledertypen, der er synlig og har en motiverende adfærd, der inviterer til dialog samtidig med, at du har gennemslagskraft og tør gå forrest
•    indgår i samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø – og som har særlig opmærksomhed på at sikre teamsamarbejde og meningsskabelse i den nye sammensatte myndighedsafdeling
•    er god til at skabe overblik, analysere og tænke strategisk samt have fokus på målet og sikker drift
•    har en systematisk tilgang til resultatopfølgninger med udgangspunkt i datainformeret ledelse 
•    er anerkendende, udadvendt og god til at etablere og vedligeholde relationer. 

Vi tilbyder 
 Hos os får du:
•    Et spændende, fagligt og personligt udviklende job med et fagligt stærkt og handlekraftigt medarbejderteam, der arbejder målrettet på at nå i mål med opgaverne og som gerne vil involveres og engagere sig i udviklingen af afdelingen.
•    Gode muligheder for ledelsesudvikling. Alle nyansatte ledere gennemgår et introduktionskursus til kommunens ledelsesgrundlag. Alle ledere deltager desuden på lederakademi, temadage og i diverse netværk. Hvis du ikke har en lederuddannelse, så tilbyder vi dig det.
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse den 1. juli 2024 eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.  

Kørekort er en nødvendighed.

Ansættelsesprocedure
Der er ansøgningsfrist den 15. maj 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 21. maj 2024.

Som led i rekrutteringsprocessen, vil der blive udarbejdet en personprofilanalyse med efterfølgende tilbagemelding under samtalen.  
 
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer. 

Vil du vide mere  
Er du nysgerrig på stillingen, afdelingen eller ønsker du at få uddybet beskrivelsen af arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte chef for plejecentre og kontrakter Lene Gram Herborg på 27 90 51 92 eller [email protected].


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Syddanmark
Leder
Sønderborg
Myndighedsleder
Syddanmark
Myndighedsleder
Sønderborg

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Sønderborg

    Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed

    Er du vores nye leder af Indsatser for børn og unge?

    Fuldtid

    Borgmester Andersens Vej 26, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vi søger en leder til vores indsatser på det specialiserede børn- og ungeområde, som vil være med til at skabe de bedste rammer for børn, unge og familier i udsatte positioner, som samtidig er stærk i... Læs mere
    Rådhuset Sønderborg

    Fuldtid

    Grundtvigs Alle 195, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Rådhuset Sønderborg

    Fuldtid

    Kystvej 1A, 6300 Gråsten, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Spændende stilling med rig mulighed for indflydelse, som daglig leder på Gråsten Plejecenter. Vi søger en daglig leder med stort engagement til en fuldtidsstilling, med tiltrædelse d 1. juli 2024 elle... Læs mere
    Rådhuset Sønderborg

    Fuldtid

    Mads Patent Vej 1, 6430 Nordborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Rådhuset Sønderborg

    Fuldtid

    Gyden 96, 6440 Augustenborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fynshav Børneunivers søger pædagogisk afdelingsleder med tiltrædelse 1 august 2024 Hvem er vi Med udsigt til det smukke fynske øhav ligger Fynshav midt på Als. Fynshav Børneunivers er en velfungerende... Læs mere
    Rådhuset Sønderborg
Søg efter andre job