1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Udløber snart

BCH Børneområdet

Netværkskonsulent til Borgercenter Handicaps børneområde

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2589690
|
Indrykket for 17 dage siden

Vi søger en netværkskonsulent til Børneområdet, da vores kollega har valgt at gå på efterløn. Det er vigtigt, at du brænder for at understøtte inddragelsen af børn/unge og familiers private, professionelle og sociale netværk.

Borgercenter Handicap har siden 2017 i stigende grad sat fokus på indsatsen i forhold til at støtte børn/unge med handicap og deres familier gennem inddragelse af familiernes netværk. Dette har vi gjort, da vi ved, at børn og unge med et stort og stabilt netværk oftest klarer sig bedre i deres voksne liv. Vi tror på, at netværket for langt de fleste børn og unge er helt afgørende for at finde gode, holdbare løsninger, uanset om barnet bor hos forældrene eller er anbragt udenfor hjemmet. Det er netop her, du som netværkskonsulent kan være med til at gøre en positiv forskel.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med to andre netværkskonsulenter på Børneområdet samt én netværkskonsulent på Ungeområdet.

Om stillingen
Som netværkskonsulent er du med til at belyse, aktivere og engagere de vigtige relationer omkring barnet.

Det er afgørende for os, at vi i forbindelse med sagsbehandlingen har fokus på at inddrage både barnets og familiens netværk i et samarbejde om at finde de bedst mulige løsninger for barnet eller den unge med handicap. I dialogen med barnet eller den unge og deres familie og netværk anvender vi metoderne SOS, ICS og Styrket borgerkontakt samt inddragende netværksmøder.

Som netværkskonsulent skal du
Vi søger en netværkskonsulent, som vil bidrage til det fortsatte udviklingsarbejde i forhold til at styrke sagsbehandlingens fokus på netværksinddragelse. Det betyder blandt andet, at du skal være undersøgende i forhold til, hvorvidt barnet/den unge kan have gavn af at komme i støtteophold eller blive anbragt i netværket. Dette gennem møder med barn, familie og netværk. Samtidig får du til opgave at yde råd og vejledning til de familier, der har et barn fra deres netværk anbragt eller i støtteophold.

Du skal i samarbejde med barnet og deres familier systematisk afdække netværket, det private såvel som det professionelle netværk omkring familien med henblik på at mobilisere ressourcer og derved skabe løsninger i barnets nære miljø. Afdækning af netværk kan ske i et selvstændigt forløb eller i samarbejde med børne- og ungerådgiverne.

Du samarbejder bredt med dine kolleger i resten af huset – men primært børne- og ungerådgiverne. Du får en opgave i at holde fokus på vigtigheden af aktivering af netværket, systematikken i forhold til området og opkvalificering af netværksarbejdet.

Du skal varetage forhåndsgodkendelse samt udarbejdelse af kontrakter for netværksaflastnings- og netværksplejefamilier samt den løbende økonomi forbundet hermed. Derudover skal du varetage godkendelse af nærtstående familiemedlemmer til aflastning efter Barnets Lov §90.

Til stillingen lægger vi vægt på, at du

  • har en relevant socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver) og meget gerne erfaring fra myndighedsarbejde i en forvaltning.
  • kan relatere til grundtanken bag netværksinddragelse og oplever motivation med dette i centrum for funktionen.
  • har viden om og erfaring med børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier.
  • er god til at tale med børnene, forældrene og samarbejdspartnere.
  • har flair for at facilitere netværksmøder og kan tænke ressourcer fra netværket ind i barnets og den unges plan fx gennem brug af metoder som SOS og ICS.
  • kan yde råd og vejledning til de netværksfamilier, der har et barn eller en ung anbragt eller i støtteophold.
  • i samarbejde med børne- og ungerådgivere belyser, aktiverer og engagerer de vigtige relationer i barnets og den unges liv.
  • kan samarbejde bredt med rådgivere i huset, hvor din vigtigste opgave er at holde fokus på inddragelse af netværket.
  • har lyst og evner til at tænke kreativt, udviklende og løsningsfokuseret i forhold til eget arbejdsområde og den samlede opgaveløsning i Børneområdet.
  • kan se dig selv i en foranderlig hverdag, hvor vi løfter i flok.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling med meningsfulde opgaver.
  • Introprogram og oplæring.
  • Gode muligheder for selv at være med til at udvikle eget arbejdsområde.
  • Kollegial sparring og erfaringsudveksling med afdelingens andre netværkskonsulenter.
  • Engagerede, kreative og modige kolleger, som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag.
  • En nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet.
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen. Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser samt udvidede børne- og straffeattester.

Stillingen er med opstart snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christine Pejstrup på 2165 5661.

Vi er beliggende på Borups Allé, 2200 København N.

Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 22. maj 2024.

Om Børneområdet 
Børneområdet består af et myndighedsområde og Familiehuset. På Børneområdet i Borgercenter Handicap er vi i alt ca. 180 medarbejdere. Børneområdet varetager sagsbehandlingen efter servicelovens bestemmelser for børn med funktionsnedsættelse i alderen 0 til 15 år og deres familier. I tæt samarbejde med forældrene og barnet arbejder vi hver dag på at skabe løsninger, der understøtter barnets trivsel og udvikling. 

Om Borgercenter Handicap  
Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Netværkskonsulent
København
Netværkskonsulent
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    IT

    Netværksadministrator

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 37, 1785 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med it-compliance og være med til at ruste Socialforvaltningen til morgendagens IT-sikkerheds- og cyberudfordringer? Har du erfaring med og indsigt i, hvordan organisationer... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    2200 København, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

Søg efter andre job