1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ny kollega til Økonomistyring i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593215
|
Indrykket for 16 dage siden
Har du flair for tal, er du god til at formidle, og kan du lide at samarbejde på tværs? Vil du være en del af et dynamisk økonomikontor, som holder styr på både driftsøkonomien og styrelsens tilskud til forskning og innovation i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer? Og har du lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi leder efter, til at blive vores nye kollega i Kontoret for Økonomistyring

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Din hverdag i Kontoret for Økonomistyrings budgetteam
Kontoret for Økonomistyring tæller i alt 31 medarbejdere. Kontoret består af en enhed for tilskudsregnskab, en enhed for driftsregnskab og rejser, en enhed for koncernindkøb og bygningsdrift, og endelig en enhed, der arbejder tværgående med budget og styring, som du vil blive en del af.
Vi stræber altid efter at forbedre vores styring og gøre vores processer mere effektive og digitale, så vi kan levere økonomidata og rådgivning på et højt niveau. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med fagkontorerne i styrelsen og departementet, og vi har derfor en bred kontaktflade i organisationen.

Vi har ansvar for både styrelsens egen driftsøkonomi og for tilskudsbevillinger til forskning, uddannelse og innovation. Vores kerneopgave er at arbejde med finanslov, budgetter og god økonomistyring, samt at sikre en pålidelig regnskabsaflæggelse.

Som medarbejder i kontorets budget- og styringsteam får du 8 dedikerede kollegaer, som beskæftiger sig med følgende områder:

  • Bevilling og budget: Finanslov, grundbudget og bidrag til løbende udgiftsopfølgninger.
  • Økonomistyring og analyser: Udvikling af bedre datagrundlag og ledelsesinformation og oplæg til direktionen om økonomistatus og prioriteringer.
  • Tværgående opgaver: Implementering af nye regler og vejledninger om økonomistyring i staten, sparring med fagkontorer om rammer og regler for f.eks. deres anvendelse af tilskudsmidler, anvendelse af nye it-systemer mv.
Lige nu mangler vi en kollega, der har lyst til at hjælpe os med styring af ressourcer og bemanding såvel som vores lønbudget. Vi har særligt behov for at udvikle vores styring i den del af vores virksomhed, som arbejder med it-udviklingsprojekter, og det vil du skulle bidrage til. Derfor skal have du har lyst til at arbejde med udvikling af vores data- og systemanvendelse. Du vil desuden komme til at bidrage generelt til arbejdet med styring af vores driftsøkonomi. Du skal bl.a. bidrage til de løbende budgetrevisioner og udgiftsopfølgninger gennem året i tæt samarbejde med kolleger og budgetansvarlige chefer i styrelsen. Hvis du har interesse for det, kan du også komme til at bidrage til arbejdet med finanslov og de statslige budget- og bevillingsregler, samt til opfølgning på anvendelsen af styrelsens tilskudsbevillinger til forskning og innovation. Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil du desuden få en række tværgående opgaver i kontoret.

Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring, meget gerne fra en statslig stilling, hvor du har arbejdet med lønområdet. Hvis du er nyuddannet eller ikke tidligere har arbejdet med statslig økonomistyring kan du få mulighed for at deltage i Økonomistyrelsens grunduddannelse i økonomistyring. Du vil desuden få rig mulighed for sparring og sidemandsoplæring fra dine mere erfarne kolleger.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund inden for samfundsfag eller økonomi, og gerne erfaring fra en anden statslig virksomhed, hvor du har arbejdet med lønområdet. Vi forestiller os desuden at du:

  • har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid med høj kvalitet
  • har stærke faglige og analytiske kompetencer
  • er hjemme i Excel og har mod på at arbejde i statens økonomisystemer
  • er god til at formulere dig enkelt, kort og præcist
  • er nysgerrig og god til at tænke i nye løsninger, som kan udvikle vores økonomistyring
  • er struktureret, vedholdende, initiativrig og synes, at det er spændende at koordinere større opgaver på tværs af organisation og faggrupper
  • er åben, god til at samarbejde og har et godt humør
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Stina Nordsborg på telefonnummer 7231 8222 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis senest mandag den 27. maj 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 23 og anden samtalerunde i uge 23. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest.

Forventelig tiltrædelsesdato medio august.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

# Uddannelses- og Forskningstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Nyuddannet til Koncernøkonomi i Banedanmark

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Strandgade 29, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job