Som leder for administrationsafdelingen bliver du daglig leder for 12 serviceorienterede og selvkørende medarbejdere i kundeservice og regnskab, der er samlet i én afdeling. Afdelingen er ’husets’ omdrejningspunkt for kontakt og service til kunder og samarbejdspartnere.
Dine hovedopgaver bliver:
Med reference til direktøren indgår du i chefgruppen og vil i samarbejde med dine kollegaer bl.a. arbejde med at implementere nye strategier og skabe de aftalte resultater.
Åben og dialogbaseret leder
Vigtigst er det, at du har relevant ledelseserfaring og kan identificere dig med selskabets værdier: Gensidig respekt og et positivt menneskesyn, der bygger på ærlig og åben dialog. Du er derfor som leder til stede, har tillid til dine kollegaer og arbejder efter ’frihed under ansvar’. Dit fundament er en videregående økonomisk uddannelse med gode IT-kompetencer, men det er ikke afgørende, om du er revisor, regnskabs- og/eller administrationschef eller lignende, så længe du har dine egne faglige styrker indenfor regnskabs- og økonomiområdet, men også har interesse for kundeservice.
Der kommer løbende ny lovgivning i branchen, og det må falde dig nemt at tilgå ny viden. Har du ikke erfaring fra et forsyningsselskab, vil du deltage på kurser i branchen for at komme godt i gang. Du skal være fleksibel, og det skal falde dig naturligt at dele viden og arbejde på tværs i organisationen.
Spændende opgaver og positivt arbejdsmiljø centralt placeret i Nyborg
Du kan se frem til en alsidig hverdag i et forsyningsselskab med flere forsyningsområder, hvor der er plads til at arbejde med både de langsigtede mål og ad hoc-opgaver. Du får mulighed for at sætte dit præg på afdelingen, hvor du med din indsigt og sparring kan gøre en forskel for dine kollegaer. I hverdagen vil du opleve en flad struktur, tæt samarbejde, velmotiverede medarbejdere og at være på en arbejdsplads, der har stor betydning for Nyborg Kommunes borgere. Hertil kommer et åbent, rart og serviceorienteret arbejdsmiljø beliggende centralt i Nyborg by.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Læs mere om virksomheden på www.nfs.as eller kontakt direktør Erik Hansen på telefon 6331 5034.
Send ansøgning og relevante papirer til [email protected].