1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Esbjerg
UDLØBET

Studieservice

Nysgerrig kontorelev i offentlig administration søges til Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution, Campus Esbjerg

Fuldtid

Permanent

Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2602848
|
Indrykket for 172 dage siden

Drømmer du om at være kontorelev med speciale i offentlig administration i Studieservice på Campus Esbjerg? Vil du være en del af en moderne og dynamisk arbejdsplads med mange spændende opgaver og har du lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og positivt teamsamarbejde? Så er det nu vi mangler dig. Vi leder efter en kontorelev til Studieservice i Esbjerg med ansættelse pr. 1. september 2024.  

Dine arbejdsopgaver
Studieservice er organiseret i teams og du vil i din elevtid skifte imellem tre teams; Team Optagelse/SU, Team Sund/Samf og Team Skema. Der er mange spændende opgaver du vil lære og efterhånden som din elevtid skrider frem, vil du også selv få større ansvar.

  • Optagelse, praktik, eksamen og studentersager er de fire hjørnesten i Studieservice. De fleste opgaver administreres i en række forskellige IT-systemer, som du vil få god oplæring og kendskab til at arbejde i.
  • Når de studerende skal i praktik, vil du i høj grad samarbejde med de studerende, uddannelsen, praktik/klinik stederne og du vil lære meget om intern og ekstern kommunikation. Du vil lære at planlægge praktikkerne i vores IT-system Praktikportalen.
  • Alle studerende skal flere gange til eksamen i løbet af deres studie, og derfor er denne opgave stor i Studieservice. Her skal du lære it-systemet WISEflow at kende, hvor du vil lære at organisere og planlægge. Der skal bestilles censorer, du sørger for forplejning i løbet af eksamensdagen, reserverer lokaler evt. hotel til censorer og meget mere.
  • Ikke alle studerende går den lige vej til sidste eksamen, og her vil du lære hvad en studentersag er. Det kan være den studerende skal på barsel eller have orlov, og her vil du få læring om hvordan vi håndterer disse skift. De studerendes forløb styres i It systemet ESAS
  • Sagsbehandling i Studieservice, herunder jura og blik for skriftlighed ift. brevskrivning, er en stor del af vores arbejde. Du vil komme til at behandle ansøgninger om optagelse, SU, km-penge, SPS-ydelser, særlige prøvevilkår, merit og meget andet.
  • Du vil få læring om skemalægning og lokalebookninger og her vil du samarbejde med koordinatorer på uddannelserne og anvende It-systemerne TimeEdit og e-plan.

Syntes du, det lyder spændende, men måske også wow kan jeg det? Så husk at vi giver dig god tid til læring, og du er altid velkommen til at spørge en kollega om råd eller vejledning. Vi sikrer gensidigt, at når elevtiden er slut, tager du afsted til dit første job med en god rygsæk fyldt med viden, selvtillid og også selvindsigt.

Din profil og baggrund
Som elev på UC SYD får du en mangestrenget uddannelse inden for administration. Du får et uddannelsesforløb, hvor du får kendskab til at arbejde i teams med ansvar for egne opgaver, f.eks. eksamensplanlægning, sagsbehandling af studieforløb og praktikplanlægning. 

Derfor skal du genkende dig selv i følgende udsagn:

Er ambitiøs og ansvarsbevidst. Du er god til at skabe overblik over egne opgaver og tage ansvar for løsningen af dem.
Sætter en ære i at yde en god service, og du får energi af at møde og samarbejde med andre. Du er omstillingsparat og i stand til at bidrage positivt til forandringsprocesser.  
Besidder en høj arbejdsmoral, og har lyst til at arbejde med IT-systemer, der løbende er under udvikling. Du sætter en ære i at formulere dig i både skrift og tale.

Derudover forventer vi os, at du har bestået ét af nedenstående forløb inden opstart på elevperioden:

  • HHX
  • EUX
  • EUD-S med fagretning kontor

Er du over 25 år, når du starter på EUX eller EUD-S, skal du medsende din realkompetencevurdering (RKV). Har du gennemført en STX, HTX eller HF skal du som udgangspunkt gennemføre et 5 ugers forløb med uddannelsesspecifikke fag for at komme i betragtning til stillingen. 

Dine kolleger
Du bliver en del af afdelingen Studieservice. Den samlede afdeling består af 75 medarbejdere fordelt i otte teams fordelt på campusser i Aabenraa, Haderslev, Kolding og Esbjerg. Som vores nye kontorelev, vil du blive en del af en velfungerende og 
uhøjtidelig administration på Campus Esbjerg. Vi sætter godt kollegialt samvær i højsædet. Vi arbejder i teams, hvor den enkelte medarbejder har ansvar for egne opgaver, og medansvar for de samlede opgaver i Studieservice.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vil tilbyder en fuldtidsstilling som kontorelev pr. 1. september 2024. Ansættelse og aflønning sker efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Sådan ansøger du

  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 3. juni 2024
  • Stillingen er på fuldtid på 37 timer med tiltrædelse den 1. september 2024
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. juni 2024
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte elevansvarlig Nina Nørgaard-Christensen på 7266 2262.

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Esbjerg
Kontorelev
Syddanmark
Kontor og administration
Esbjerg
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Insolvens

    Vi søger en juridisk assistent til vores insolvensafdeling i Esbjerg

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 28, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Spangsbjerg Kirkevej 51, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Arbejdssted: Esbjerg Sundhedscenter Spangsbjerg Kirkevej 51 Arbejdstid: 32 timer Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2025 til 1. juni 2025 Hvad kan vi tilbyde: Da en af vores administrative medarbejdere ... Læs mere
    Esbjerg kommune
Søg efter andre job