Vil du spille en central rolle i en uformel virksomhed, hvor du får ansvaret for økonomistyring, controlling og rapportering?
Tolstrup A/S søger en økonomiansvarlig, der trives med en hands-on tilgang og kan understøtte forretningen med skarp økonomisk styring.
Om stillingen
Denne rolle er en praktisk og operationel funktion, hvor du får ansvaret for virksomhedens daglige økonomistyring i samspil med direktionen og driftslederne. Du vil blive en del af en mindre økonomiafdeling, hvor du sammen med vores bogholder sørger for at holde styr på virksomhedens regnskaber, controlling og rapportering.
Stillingen kræver, at du er selvkørende og kan tilrettelægge din egen arbejdsdag samt prioritere dine opgaver effektivt. Du skal turde udfordre status quo og være drevet af optimering af arbejdsgange samt evne at skabe forandringsledelse på flere niveauer i organisationen.
Du bliver en del af en lille administration, hvor alle løfter i flok, og hvor man vil få berøring med mange forskelligartede opgaver, herunder også driftssupport og ESG. Du vil opleve at have mange kasketter på i en flad organisationsstruktur, hvor samspillet med forretningen er i fokus.
Som økonomiansvarlig hos Tolstrup A/S bliver du en vigtig sparringspartner for både direktion og driftsledere. Vi ser ikke økonomifunktionen som et kontrolorgan, men som en aktiv medspiller i at skabe indsigt, gennemsigtighed og bedre beslutningsgrundlag.
Dine primære opgaver
Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle områder fra dag ét. Både du og økonomifunktionen vil naturligt udvikles sammen med virksomhedens udvikling.
Arbejdssted og fleksibilitet
Din primære base vil være på kontoret i Fredericia, hvor administrationen består af to fleksjobansatte og fire fuldtidsansatte (inklusiv dig selv), hvoraf to arbejder direkte med økonomi.
Med afdelinger i Århus, Fredericia, Odense og København forventer vi, at du med mellemrum besøger de forskellige lokationer for at sætte økonomi på dagsordenen lokalt.
Hvis du bor nær Århus, kan vi tilbyde en delt base mellem Århus og Fredericia.
Din profil
Du har en regnskabsmæssig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau kombineret med erfaring fra en lignende stilling – eller du er fx Business Controller eller revisor og ser stillingen som næste skridt.
Det vigtigste er, at du tager ansvar, er nysgerrig og har lyst til at lære nyt. Erfaring fra branchen er ikke afgørende, men erfaring med projektøkonomi kan være en fordel.
Derudover:
Vi tilbyder
Er du den rette til at tage styringen på Tolstrups økonomifunktion?
Vi søger dig, der har solid erfaring med økonomistyring og som samtidig er villig til at være tæt på driften i en hverdag med mange opgaver. Hvis du trives i en mindre virksomhed med en uformel og samarbejdsorienteret kultur, vil vi gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet det rigtige match.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Christoffer Lund på tlf.: 23959638 eller HR ansvarlig Anette Andersen på tlf.: 25261462.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir