1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hjørring
UDLØBET

Nord Energi

Økonomiassistent søges

Deltid

Permanent

Ørstedsvej 2, 9800 Hjørring, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2746329
|
Indrykket for 190 dage siden


Vil du være en del af fællesskabet på Team Nord Energi?

Vi søger en økonomiassistent til vores bogholderi - 10-12 timer pr. uge

Vi har travlt i økonomiafdelingen og søger derfor en ny kollega til vores team. Har du lyst til at være en del af en lokal virksomhed i konstant udvikling, og har du erfaring indenfor fakturerings- og bogføringsopgaver? Så er det netop dig, vi gerne vil høre fra.

Om jobbet

Stillingen er på ca. 10-12 timer, hvor du har indflydelse på, hvornår og hvilke dage dine timer ligger. Dine primære arbejdsopgaver bliver indenfor fakturering og bogføring. Økonomiafdelingen arbejder på tværs af koncernens fire selskaber, så du kommer i kontakt med forskellige områder i vores virksomhed.

Om dig

Vi forventer du har en relevant uddannelse/baggrund indenfor bogholderi og økonomi og er rutineret i brugen af IT og bogføringsprogrammer – pt. bruger vi AX 2012, men er i proces til at opgradere til Dynamics 365FO.

Du er struktureret i dit arbejde og føler et ansvar for at sikre, at økonomiske opgaver håndteres korrekt og rettidigt. Du er selvstændig, men trives også i et team.

Om Nord Energi

Nord Energi sætter strøm til din dagligdag og leverer hurtige, stabile forbindelser til dit digitale liv. Med andre ord varetager Nord Energi om- og udbygningen af elnettet og fibernettet i store dele af Vendsyssel.
Elnettet er bindeleddet mellem den grønne elproduktion og elforbruget i Danmark og derfor en vigtig brik i den grønne omstilling. Denne er i høj grad afhængig af en parallel kørende “orange” omstilling, hvor de orange fiberrør og kabler er afgørende for en robust og fremtidssikker digital infrastruktur.
Nord Energi bidrager til den orange og grønne omstilling ved at sikre fremtidens digitale og elektrificerede infrastruktur i Vendsyssel. Dit, mit og vores Nord Energi.

Ledelsesstrukturen hos Nord Energi er flad og omgangstonen uformel. Vi vil være en ordentlig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og har en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv. Tilgangen til arbejdsopgaverne og relationen til vores kunder og samarbejdspartnere er bl.a. kendetegnet ved, at vi gør os umage og hjælper hinanden i mål.

Vi tilbyder en række medarbejdergoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning, medarbejderbredbånd og medarbejdermobil. Og selvfølgelig et stærkt fællesskab med masser af gode kolleger, hvor en del har været hos os i mange år. Derfor håber vi, du har lyst til at blive og udvikle dig hos os.

Vil du med på holdet

Kan du se dig selv som en del af Nord Energi?
Send din ansøgning med relevante bilag til [email protected] og skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som økonomiassistent. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortrolig.

Stillingen forventes besat snarest muligt. Vi vil løbende afholde samtaler.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Knud Rasmussen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomiassistent
Nordjylland
Økonomiassistent
Hjørring
Økonomi
Nordjylland
Økonomi
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Student - Business Support

    Deltid

    Stenager Alle 4, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

Søg efter andre job