1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning
UDLØBET

Region Midtjylland - Medicinsk Afdeling

Overlæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2584333
|
Indrykket for 94 dage siden

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af det stærke hold, som får visionen til at leve i dagligdagen.

 

En stilling som overlæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi ved Regionshospitalet Gødstrup, Medicinsk Afdeling er ledig til ansættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

 

Medicinsk Afdeling

Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne også tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

 

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 96 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

 

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, samarbejdet med primær sektoren og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

 

Gastroenterologi og hepatologi på Regionshospitalet Gødstrup

Specialet er en del af Medicinsk Afdeling og råder over sengepladser i Sengeafsnit for Mave-, Tarm-, Lever- og Infektionssygdomme, som har samlet 22 sengepladser. 

 

I Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme udreder og behandler vi patienter på hovedfunktionsniveau. Vi har sammen med Aarhus Universitetshospital regionsfunktion i behandling af akut svært ulcerøs colitis. Vi tilstræber, at vores patienter i videst muligt omfang behandles i vores klinik og daghospital.

 

Endoskopiske undersøgelser varetages i Klinik for Kikkertundersøgelser i samarbejde med kirurgerne. Her varetager de medicinske læger en stor del af aktiviteten med gastroskopier, koloskopier, sigmoideoskopier og ERCP'er.

 

I Klinik for Medicinsk Udredning (Diagnostisk Enhed i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger) varetager vi udredning af patienter i flere pakkeforløb.

 

Der er super gode faciliteter i specialet, og der er et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde om patientforløbene. Kontorfaciliteter findes på medicinsk kontorgang, hvor der er fantastisk mulighed for faglig sparring og socialt fællesskab med alle afdelingens øvrige læger.

 

Arbejdsforhold

Dit primære arbejdsområde vil være med funktionsansvar for sengeafsnittet. Afhængig af kvalifikationer og interesse vil der være gode muligheder for at opdyrke eventuelle interesseområder.

 

Overlægen kommer til at indgå i et rul til varetagelse af stuegang i weekender og på helligdage.

 

Der er etableret fem vagtlag, hvoraf fire er til stede hele døgnet. Forvagt har fremmøde fra kl. 8-17, to mellemvagter, en bagvagt og en speciallægevagt.

 

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

 

Faglige kvalifikationer

  • Speciallægeuddannelse i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi.
  • At din kliniske interesse primært ligger i de funktioner, som er tilknyttet et funktionsansvar for sengeafsnittet. 
  • At du arbejder målrettet og struktureret, og at du både klinisk og organisatorisk har erfaring, beslutningsevne og handlekraft.
  • Vi ser gerne, at du har forskningserfaring og kan videreføre og videreudvikle den gastroenterologiske forskning på Regionshospitalet Gødstrup.
  • Interesse og erfaring med at lede forandringsprocesser og optimere arbejdsgange.
  • Interesse i udvikling af specialet inden for de rammer, fremtidens sundhedsvæsen ser ind i med bl.a. øget digitalisering og partnerskaber på tværs af sektorer.
  • Gerne engageret i faglige selskabers arbejde.

 

Personlige kvalifikationer

  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.

 

 

Vi tilbyder dig

  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det gastroenterologiske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, produktion og efteruddannelse.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor vi har sat barren højt.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisningsmiljø, som du får en unik mulighed for at præge.

 

Faglig bedømmelse

Faglig bedømmelse sker ud fra de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, organisator/leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker, professionel. Du bør i ansøgningen dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder.

 

Hvis du vil vide mere

Er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge i gastroenterologi og hepatologi Ulrich Martin Bick på mobil 29624172 eller cheflæge Caroline Marie Andreasen på mobil 40549145.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for overlæger.

 

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum fem års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge."

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag 26. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt mandag 10. juni.

Stillings- og funktionsbeskrivelse


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Midtjylland
Overlæge
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Neurologi, Fysio- og Ergoterapi

    Afdelingslæge eller overlæge til Neurologisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    1 stilling som afdelingslæge eller overlæge på Neurologisk afdeling, Regionshospitalet Gødstrup, er ledig til ansættelse pr. 01.10.2024 eller efter aftale. Om Neurologi og Fysio- og Ergoterapi På Regi... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    En stilling som Uddannelseskoordinerende ledende overlæge ved Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale. Der er tale om en stilling, hvor du bruger 50% ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    1 stilling som speciallæge/overlæge, hvor 40% er forskningsansvar og 60% er klinisk arbejde, søges til Neurologi og Fysio- og Ergoterapi, Regionhospitalet Gødstrup. Stillingen er ledig til ansættelse ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Til Medicinsk Afdeling søger vi en engageret og visionær uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) til vores team på i alt tre uddannelsesansvarlige overlæger, som varetager opgaven med at organisere og pla... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hospitalsparken, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers Vi søger en uddannelsesansvarlig ledende overlæge ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers, ti... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job