1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Glostrup
UDLØBET

Glostrup Hospital

Overlæge søges til muskuloskeletal radiologi på Rigshospitalet med daglig funktion i Glostrup

Fuldtid

Permanent

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603081
|
Indrykket for 76 dage siden
En stilling som overlæge indenfor muskuloskeletal radiologi med tjeneste på Rigshospitalets Glostrup-matrikel er ledig til besættelse fra 1. September 2024 eller efter aftale. Vi tilbyder en attraktiv stilling med mulighed for at stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Vi ønsker en radiolog med bred interesse for muskuloskeletal radiologi og gerne med reumatologi, der kan sætte retningen for reumaradiologi for Rigshospitalet.

Det muskuloskeletale team på Glostrup varetager undersøgelser og udredning af reumatologiske sygdomme fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, billeddiagnostik fra rygkirurgisk afdeling sammen med neuroteamet samt billeddiagnostik fra almen praksis og skadestuen. Du vil sammen med afdelingens andre speciallæger og beskrivende radiograf få ansvaret for konferencer, undersøgelser og udvikling indenfor afsnittets ansvarsområde samt undervisning.

Øvrige afdelinger på Glostrup tæller Region Hovedstadens øjenafdeling, samt stor medicinsk og neurologisk afdeling med Dansk Hovedpine Center og Region Hovedstadens center for MS.

På rygområdet udføres forskellige former for radiologisk intervention (rodblokade, facetledsblokade, myelografi og Dynamisk CT myelografi), som man ligeledes vil kunne deltage i afhængighed af interesse og kvalifikationer.

Vi tilbyder gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og mulighed for faglig udvikling. Teamet består aktuelt af 2 afdelingslæger, 1 konsulent, 1 beskrivende radiograf og 1 radiograf under uddannelse til beskrivende radiograf. Der er ligeledes et godt samarbejde på tværs af matriklerne, og med de rette kompetencer er der også mulighed for at varetage reumatologiske funktioner på Blegdamsvejs-matriklen.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har undervisnings- og gerne forskningserfaring med henblik på at kunne deltage i varetagelsen af den postgraduate uddannelse, forskning og udvikling indenfor specialet. Afdelingens maskingpark tæller bl.a. 3 CT-scannere, 3 stk. 1.5 Tesla MR skanner og 2 stk. 3 Tesla MR skanner og et interventionsrum.

Der er mulighed for en vagtfri stilling. Ellers deltager afdelingens speciallæger på skift i vagt fra hjemmet. Vagten består af udvidet dagtjeneste til kl. 18 med efterfølgende vagt til kl. 22 og afspadsering dagen efter. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejdsplads og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Kvalifikationer

Ansøger til overlægestillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi og have dokumenteret erfaring med muskuloskeletal radiologi. Der vil være mulighed for yderligere oplæring afhængig af kvalifikationer. Interesse i forskning og udvikling vil være en fordel.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem FAS og Danske Regioner. Stillingen refererer til den ledende overlæge og i det daglige arbejde til den driftsansvarlige overlæge på Glostrup.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i klinikken kan du kontakte: Driftsansvarlig overlæge Daniel Tolnai [email protected] eller Cheflæge Martin Lundsgaard Hansen [email protected].

Ansøgningen skal vedlægges speciallægeautorisation og CV.

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers egne oplysninger indenfor hvert af de syv kompetenceområder; ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer og Professionel”, jf. vejledningen for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestilling i Region Hovedstaden for 2007, der kan ses på www.regionh.dk

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos Sekretær for afdelingsledelsen Nadia Petersen [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Glostrup
Overlæge
Hovedstaden
Radiolog
Glostrup
Radiolog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

    Afsnitsledende overlæge til ambulatorium for større børn og unge i alderen 9-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup

    Fuldtid

    Nordstjernevej 16, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

Søg efter andre job