1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød
Udløber snart

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Overlæge til Psykiatrisk Ambulatorium FACT i Hillerød

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2590330
|
Indrykket for 18 dage siden
Er du speciallæge i psykiatri og har du bred klinisk erfaring? Så søger vi dig til en spændende klinisk hverdag som overlæge med ansvaret for et af vores FACT-teams.



Om Psykiatrisk Ambulatorium 2025
Vi er et dynamisk afsnit med 42 ansatte fordelt på flere faggrupper, heraf 7 læger.

Vi har fokus på det gode patientforløb og arbejder med et varieret og individuelt tilpasset behandlingstilbud til vores patienter. I centrum står patienten, som vores vigtigste samarbejdspartner og mål for alle vores indsatser. Samtidig har vi et godt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige afsnit på centret og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi har 3 almindelige FACT-teams og et KAG FACT-team, der varetager behandlingen af de fleste af vores bipolære patienter. Alle patienter følges i et team med en fast læge som ansvarlig for behandlingen.

Vi vægter en hurtig og helhedsorienteret behandlingstilgang, som skal kunne varieres og tilpasses til den enkeltes behov. De pårørende inddrages i videst muligt omfang i behandlingen.



Dit ansvarsområde og opgaver
Du får en spændende klinisk hverdag med ansvaret for et af vores tre FACT teams.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.



Vores forventninger til dig
Du er en engageret speciallæge i psykiatri. Vi ser gerne at du har kendskab til FACT modellen.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • er fagligt ambitiøs
  • er interesseret i udvikling
  • har gode samarbejdsevner, da der er et tæt samarbejde med centrets andre afsnit
  • er klar og tydelig i din kommunikation og formidling
  • har en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver og ikke mindst besidder et strejf af humor
  • gerne har ledelsesmæssige ambitioner


Din udvikling som overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
Sammen skaber vi rammerne for et spændende overlægejob med udvikling og plads til dine faglige interesser.

Du vil blive en del af en erfaren og engageret speciallægegruppe. Vi lægger vægt på faglighed, kollegial sparring, samarbejde og direkte kommunikation.

Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer og med fokus på det, der skal til for at lykkes i stillingen, vores fælles opgaver og mål for den lægelige behandling, herunder den strategiske udvikling af dit ledelsesfaglige område.

Udgangspunktet for den bedste behandling af vores patienter er, at vores speciallæger og øvrige behandlere og personaler trives og udfordres fagligt i overensstemmelse med deres potentiale, deres og centrets interesser.

Videreuddannelse er en naturlig del af arbejdet som speciallæge. Vi imødeser dine ønsker indenfor videreuddannelse og evt. forskningsinteresser.



Løn og vilkår
Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten



Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Nils Lauge på tlf. 30 38 10 67, [email protected] eller cheflæge Sophia Lindeberg på tlf. 38 64 30 02.



Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest fredag den 17. maj 2024.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi holder samtaler løbende.



Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er del af Region Hovedstadens Psykiatri, Danmarks største psykiatriske hospital. Centret er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien"

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Hillerød
Overlæge
Hovedstaden
Ledelse
Hillerød
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Speciallæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job