1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Hormon- og Knoglesygdomme

Oversygeplejerske til Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2572311
|
Indrykket for 18 dage siden

Vores gode lederkollega har valgt at gå på efterløn og stillingen som oversygeplejerske i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme (HOK) er derfor ledig til besættelse 1. september 2024, evt. før, efter aftale. 

Stillingen er en praksisnær stilling på 37 timer pr. uge.

Vi søger en sygeplejefaglig leder, der

  • helst har ledelseserfaring, gerne fra det medicinske område
  • har ambitioner og personligt drive til at stå i spidsen for sygeplejen og den tværfaglige udvikling i praksis med sigte på det hensigtsmæssige patientforløb i en tid, hvor sundhedsvæsenet ændrer sig
  • arbejder målrettet med personaleledelse, så der skabes et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • vægter drift, forskning og uddannelse ligeligt
  • har gode relationelle egenskaber
  • er tydelig, handlekraftig og visionær
  • ønsker at bygge bro mellem evidensbaseret viden og patienterne
  • synes at kontakten til patienter og pårørende er vigtig og finder det helt naturligt at du er tæt på personalet og har stor indsigt i deres dagligdag
  • har eller ønsker at gennemføre relevant lederuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet med deadlines
  • har blik for organisatorisk ledelse, kan bevare overblikket og se muligheder, også i pressede situationer

Stillingen

Du bliver funktionsleder i vores klinik sammen med to dedikerede overlæger med særligt ansvar for klinikken. Sammen indgår I i afdelingens funktionsledergruppe med afdelingsledelsen og fem andre funktionsledere, herunder en anden oversygeplejerske og den ledende sekretær som du kommer til at have et tæt samarbejde med. 

Du bliver personaleleder for godt og vel 20 engagerede og meget erfarne sygeplejersker og bioanalytikere. Sygeplejerskerne arbejder i Klinik for Hormon- og Knoglesygdomme på tværs af subspecialiserede teams. Bioanalytikerne arbejder i Klinik for Knogleskørhed.

Vi samarbejder kontinuerligt og målrettet på at optimere vores patientforløb og kvaliteten i behandlingen. Vi lægger vægt på høj faglighed og patientinvolvering. 

Du kommer til at bruge en del tid på at få indsigt i de forskellige teams og deres arbejde, så du får det bedste afsæt til at kunne støtte, understøtte og hjælpe med prioriteringer og overblikket på tværs, som er vigtigt for klinikkens og afdelingens samlede drift og udvikling.

Vi tilbyder

  • En veldrevet afdeling 
  • Et højt fagligt niveau med fokus på udvikling og forskning
  • En dedikeret personalegruppe
  • Ledelsesrum 
  • En velfungerende ledergruppe og et tæt samarbejde med andre funktionsledere
  • Et tæt samarbejde med afdelingsledelsen
  • En velfungerende sygeplejestyregruppe og et tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den udviklingsansvarlige sygeplejerske
  • Et veltilrettelagt introduktionsforløb, med udgangspunkt i dine kompetencer, systematiske introduktionssamtaler og følgeskab 
  • Internt onboarding forløb med funktionsledende overlæger
  • Kompetente kolleger
  • Faglig og personlig udvikling som en naturlig del af hverdagen
  • Mulighed for ledelsesfaglig supervision og lederudvikling

Lidt om afdelingen

Hormon- og Knoglesygdomme er en veldrevet medicinsk afdeling med en resilient kultur og et godt arbejdsmiljø, der gør, at vores medarbejdere i høj grad er 'langtidsholdbare' og trives i opgaveløsningen med hinanden. Stemningen i afdelingen er uformel og vi nyder at lære af hinandens kompetencer. 

Vi er i alt ca. 130 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi gør meget ud af, at vi er en samlet afdeling trods forskellige afsnit og teams. Vi har en ledelsesmæssig flad struktur, der er 'højt til loftet' og vi har et ledelsesmæssigt mål om at sige mest muligt JA.

Hormon- og Knoglesygdomme deler patientforløb med mange andre afdelinger og er bevidste om at resultaterne skabes i et godt tværfagligt samarbejde, såvel internt som eksternt.

Klinikken varetager udredning og behandling af patienter med endokrinologiske sygdomme undtaget diabetes samt udredning af patienter med mistænkt alvorlig sygdom, der kan være kræft. Klinikken er organiseret i 5 tværfaglige teams: Klinik for Stofskiftesygdomme, Klinik for Kalksygdomme, Klinik for Knogleskørhed, Klinik for Hypofyse-, Gonade- og Binyresygdomme og Diagnostisk Klinik. Der afholdes dagligt tværfaglige teamkonferencer. 

Klinikken har årligt ca. 20.000 patientkontakter. 

Ud over Klinikken, har Hormon- og Knoglesygdomme et sengeafsnit med 28 senge til patienter med endokrinologiske- og intern medicinske sygdomme. Sygeplejerskerne i klinikken har faste weekendvagter i sengeafsnittet. Afdelingen er uddannelsessted for både læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og sekretærer.

Ledelsesmæssigt refererer du til Chefsygeplejerske Mette Abildgaard Høi, som du er velkommen til at kontakte på tlf. 7845 5490 eller 6171 9335, hvis du har spørgsmål. Det er også muligt at rekvirere en lokal funktionsbeskrivelse for oversygeplejersken.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist 5. maj 2024. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 20, 2024.

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Aarhus
Leder
Midtjylland
Oversygeplejerske
Aarhus
Oversygeplejerske
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Kræftafdelingen

    Engageret oversygeplejerske til lederteam i Stråleklinik Aarhus, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Har du lyst til at indgå i et tæt ledelsessamarbejde med en anden kompetent oversygeplejerske, hvor I sammen udgør ledelsen af personalet, så søger vi en kompetent, visionær og engageret leder, der br... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Oversygeplejerske til Retspsykiatrisk Klinik, AUH Psykiatrien Så er der mulighed for at søge en spændende stilling i Retspsykiatrien Retspsykiatrisk Klinik søger en ledende oversygeplejerske, der samm... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job