1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Hillerød
UDLØBET

Birgitte Gøye Børnehus

Pædagog til §83 tilbud i Birgitte Gøye Børnehus

Fuldtid

Permanent

Roskildevej 18, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610929
|
Indrykket for 40 dage siden
Er du pædagog, og brænder du for at arbejde med børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Vil du være en del af et team hvor der samarbejdes om at skabe det gode børneliv for børn med særlige og individuelle behov? Vil du være med til at udvikle på rammerne i et §83 tilbud hvor børnene trives, og har gode muligheder for udvikling?

Hvis ja, så er det måske lige netop dig vi leder efter. Birgitte Gøye børnehus søger netop nu medarbejdere til vores §83 afdeling. Vi søger pædagoger eller personer med erfaring inden for området til opstart 1.juli 2024 eller hurtigst muligt.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år der er visiteret til §83 tilbud. Det er børn med varige fysiske og mentale funktionsnedsættelser, men kan også være børn der vurderes til at have særlig brug for specifik støtte til at kunne indgå i en hverdag i et dagtilbud.

Opgaven er bl.a. at skabe gode rammer for udvikling i et trygt og roligt miljø, samt afsøge deltagelsesmuligheder for det enkelte barn. Alle børnene i afdelingen har brug for struktur, tydelighed, forberedelse, støtte til selvregulering og guidning i samspil med andre børn og voksne. Der arbejdes systematisk med forskellige aktiviteter, som støtter den sproglige, kognitive, personlige, fysiske og sociale udvikling, hvor relationsarbejde og det gode udbytte for barnet konstant er i fokus.

Der arbejdes struktureret og individuelt med børnenes udvikling. En del at opgaven er bl.a. også at udarbejde individuelle handleplaner, som løbende justeres og tilpasses i samarbejde med vores PPR-team og forældrene. Derudover skal der også arbejdes med DPU’er, observationer, referater m.m. Erfaring inden for dette vil være en fordel, men er ikke en forventning. Der er indlagt ugentligt forberedelsestid i vagtplanen.

Hvem er vi?
Birgitte Gøye åbnede den 1. august 2022 og vi er derfor et forholdsvist nyt dagtilbud. Birgitte Gøye har pt. 1 vuggestue med 12 børn, 1 børnehavestuer med plads til 20 børn på hver stue, og 2 §83 stue med plads til 8 børn på hver. Vi har også en stor og rummelig legeplads med mange muligheder.

I Birgitte Gøye er fællesskaber, venskaber og medejerskab højt på dagsordenen og er derfor en naturlig del af vores og børnenes hverdag. Det er vigtigt, at børnene oplever sig som en del af Birgitte Gøye Børnehus og ikke som bare et barn i Birgitte Gøye Børnehus.

Vi er en del af område Trollesminde, som har følgende fælles forventninger til medarbejderne - at de
  • evner at sætte sig selv i spil i pædagogiske aktiviteter, med barneperspektivet i centrum og den styrkede læreplan i baghovedet
  • evner at udvikle sin pædagogiske praksis i samarbejde med kollegaer
  • evner selvstændigt at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og tænker leg og læring over hele dagen
  • Er interesseret i at deltage i kompetencenetværk på tværs af institutioner inden for området samt i hele Hillerød Kommune.

Om dig
Vi ønsker, at vores nye kollega
  • brænder for arbejdet med børn med særlige behov
  • har en stærk pædagogisk indsigt og tålmodighed
  • kan indgå i teamsamarbejde og evner at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
  • kan reflektere over egen praksis og andres, på en konstruktiv måde
  • ser forældre som en essentiel samarbejdspartner
  • gerne har erfaring med at lave handleplaner, DPU’er samt skriftlige beskrivelser af barnets udvikling og læringsmiljøet omkring barnet
  • har erfaring med skriftlig dokumentation i form af statusbeskrivelser og konferenceoplæg.
  • er god til at kommunikere i skrift og tale, med fokus på en positiv og konstruktiv kommunikationsform
  • vil fællesskabet på tværs af stuerne og afdelingerne, og kan håndtere uforudsete udfordringer i hverdagen

Vi tilbyder
Birgitte Gøye har et stærkt fagligt miljø, hvor du skal indgå i et team omkring specialgrupperne.

Der er gode muligheder for samarbejde med pædagogerne i almen delen, samt det tværfaglige personale som fx psykolog, logopæd og fysioterapeut m.m.
Vi har gode forudsætninger for at være med til at opbygge og videreudvikle afdelingen, samt være medskaber af rammer, nye strukturer og arbejdsgange i en, i forvejen, fantastisk arbejdsplads.

Derudover vil der være mulighed for at deltage som medskaber og medudvikler af kulturen og fællesskabet i hele Birgitte Gøye Børnehus – både for børn og voksne.

Praktisk information
Stillingen er i vores specialgruppe, men da vi er en integreret institution, er der en forventning om, at alle medarbejdere skal være med til at løfte opgaver i hele huset, hvis behovet opstår.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller hurtigst muligt, og er på 37 timer.
Arbejdstiden fordeler sig inden for institutionens åbningstider, og aftenmøder, som fx personalemøde, skal medregnes.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

I henhold til vedtagne regler vil der blive indhentet offentlig straffeattest og børneattest, på den kandidat som anbefales til stillingen.

Ved ansættelse hentes der referencer fra tidligere ansættelsessted.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at skrive via mail til daglig leder Tue Aabo på mail [email protected] eller ringe til mobil 72 32 43 81, hvis du har spørgsmål omkring jobbet eller om os.

Frist
2. juni 2024.
Ansøgningen skal sendes elektronisk. Ansøgninger skal uploades via linket 'Søg stillingen'.
Ansøgninger på mail tages ikke i betragtning.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Hillerød
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Hillerød
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lønhuset

    Pædagog 35-37 t/ugen til Lønhuset, vuggestuen

    Fuldtid

    Løngangsgade 19, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Maglekærvej 6, 3330 Gørløse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Hillerødvejen 43, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Brænder du for at sætte din faglighed i spil og sikre trivsel og udvikling hos børn og unge med særlige behov? Granbohus Skolebørnsafdeling - Villekulla - søger pr. 01. september 2024 (eller før hvis ... Læs mere
    Fredensborg Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Skolevej 3, 3320 Skævinge, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job