1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Randers
UDLØBET

Fårup Børnehave

Pædagog til Fårup Skole & Børneby

Fuldtid

Permanent

Gøgevej 9, 8990 Fårup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2524679
|
Indrykket for 153 dage siden
Fårup Skole & Børneby søger engageret og relationelt stærk pædagog på 32-37 timer med start 1. maj 2024 eller snarest muligt. Stillingen er i vores børnehaveafdeling 3-6 år.

Drømmer du om at være pædagog i en børneby med tæt sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, fagligheder, samt ledelse med høj grad af åbenhed og dialog - og kan du samtidig se dig selv i disse værdier:

LÆRING - ENGAGEMENT - RESPEKT - ALLE BIDRAGER

så er det præcis dig, vi søger!

Fårup Skole & Børneby er beliggende i den nordvestlige del af Randers Kommune i Fårup by - tæt på offentlig transport og E45.
Skolen har en fantastisk placering i et naturskønt område. Fårup Skole og Børneby er en 0.- til 9.-klasses skole, som også modtager elever fra nabo-landsbyen til overbygningen.

I børnehaven har vi to stuer og i øjeblikket 49 søde og skønne børn. Vi arbejder i små grupper hver formiddag, hvilket betyder, at du vil få chance for at varetage din egen lille faste gruppe. Vi vægter muligheden for at understøtte det enkelte barns udvikling, leg, læring og trivsel højt.
Vi samarbejder selvfølgelig også på tværs af hele børnehaven, og der er gode muligheder for sparring med både pædagoger, medhjælpere og ledelse.
Vi er en relativ ny personalegruppe, så vi har fokus på det gode og konstruktive samarbejde og vi leder efter dig som ønsker at være med til at videreudvikle herpå og som ønsker at sætte dit eget præg på vores kultur i børnehaven.

Som pædagog i Fårup Skole og Børneby kommer du til at indgå i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, med kolleger der brænder for den pædagogiske kerneopgave om at skabe en god og tryg børnedag.

Vi søger en pædagog som
  • er solidt fagligt funderet og kan agere som fyrtårn for den pædagogiske kvalitet i børnehaven og kan skabe følgeskab igennem pædagogik for både børn og medarbejdere
  • formår at italesætte og imødekomme barnets hensigter i mødet med det enkelte barn
  • er tydelig og engageret i kropssprog og pædagogik og kan skabe en klar rammesætning for børnene.
  • har evne for overblik og for at skabe gode børnedage hver dag for alle børn.
  • har en ressourceorienteret og anerkendende tilgang med øje for de små succeser hos det enkelte barn.
  • er naturligt funderet i low arousal-tilgangen, og kan omsætte i praksis sammen med børnene.
  • er dygtig til at tage barnets perspektiv og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Desuden er vi optaget af
  • at skabe fleksible, differentierede og inkluderende læringsmiljøer, så alle børn føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.
  • at skabe ”den røde tråd” i overgangen fra børnehave til skole
  • medinddragelse af børn og forældre
  • den daglige trivsel som udgangspunkt for det gode børneliv

Som pædagog på Fårup skole og børneby tilbyder vi dig
  • en arbejdsplads i udvikling med gode kolleger
  • intern som ekstern kompetenceudvikling
  • et højt fagligt niveau og trivsel for alle
  • et engageret personale og ledelse
  • samarbejde på tværs af Børnebyen og et spændende fokus på arbejdet med overgange
  • sparring og supervision
  • en arbejdsplads med let til smil, grin og en god humor.

I din ansøgning bedes bl.a. fremgå, hvorledes følgende kommer til udtryk
  • Dig som pædagog i Fårup Skole og Børneby – børnehaveafdelingen.
  • Din faglighed og etiske overvejelser.
  • Din anerkendende tilgang.
  • Dine ambitioner på børnenes vegne samt dit børnesyn.
  • Dine værdier og dit menneskesyn.
  • Dit bidrag til den gode sammenhæng fra børnehave til skole, samt det positive og konstruktive forældresamarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen og Fårup skole og børneby, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Nyvang på telefon 23 30 94 93.

Du kan se mere på Fårup Skole og Børnebys hjemmeside.

Ansøgningsfrist
10. marts 2024 kl. 12.00
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler 14. marts 2024 i tidsrummet 15.00-19.00.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Randers
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Randers
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Marienborgvej Møllen

    Pædagog til afdeling Møllen, Bocenter Marienborgvej

    Fuldtid

    Marienborgvej 17, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Rismøllegade 15, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    R. Hougårds Vej 50, 8960 Randers SØ, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Gl. Stationsvej 3, 8940 Randers SV, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job