MammenFri søger en positiv og engageret pædagog på 30 timer til børnehaven pr. 01/11-2023 eller snarest derefter.
MammenFri er en integreret institution bestående af 20 vuggestuebørn, 18 børnehavebørn samt 86 skoleelever. Vi har et tæt samarbejde med friskolen og SFO´en og arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, hvor omdrejningspunktet er fællesskab, nærvær og fokus på det enkelte barns udvikling. I vuggestue og børnehave er vi optaget af udeliv og bevægelse og er netop blevet en del af ”De grønne spirer”. Vi er desuden på en rejse i Reggio Emilia pædagogikken og er optaget af, hvordan vi kan arbejde med at videreudvikle vores pædagogiske kultur. I MammenFri er der højt til himlen, plads til drømme og vejen fra gode tanker til handling er kort.
Vi søger en pædagog, der:
- Er fagligt dygtig og som kan bidrage til pædagogisk udvikling – både afdelingsvis og på tværs af afdelinger.
- Er omstillingsparat og har det fint med at agere i forandringsprocesser, hvor man ser muligheder frem for begrænsninger.
- Har gode samarbejdsevner, herunder en åbenhed i kommunikationen, at være undrende og at turde sætte sig selv og sin faglighed i spil.
- Er autentisk og nærværende i sit pædagogiske virke.
- Har overblik og tager ansvar i forhold til pædagogisk praksis, herunder fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling samt børnegruppen som helhed.
- Har erfaring med sprogarbejde, herunder udarbejdelse af sprogvurderinger
- Trives med at udfolde sig fysisk samt er vild med natur og bålaktiviteter.
- Er procesorienteret og måske har erfaring med at arbejde med Reggio Emilia.
- Er klar på at arbejde i alle afdelinger (vuggestue, børnehave og SFO)
Vi tilbyder:
- Et hus med fagligt dygtige og motiverede medarbejdere
- Et hus, der vægter fællesskabet, og hvor vi ser forskelligheder som en styrke.
- Et hus, hvor der er fokus på pædagogisk udvikling både afdelingsvis og på tværs, og hvor dine kompetencer og pædagogiske input kommer i spil.
- Et hus med en grundstemning af glæde, hvor små som store føler sig velkomne og værdsat.
- En engageret bestyrelse og forældregruppe
- En institution i udvikling, herunder fokus på arbejdet med at skabe en rød tråd afdelingerne imellem
Løn efter gældende overenskomst med BUPL
Ansøgningsfrist tirsdag d.26. september 2023 kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Ansøgning, CV og evt. bilag sendes til [email protected]
Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden mammenfri.dk og hos afdelingsleder Sofie Quist tlf. 20 21 58 50. Her skal man også ringe til, hvis man ønsker at komme på besøg.