1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Køge
UDLØBET

Habitus Holding ApS

Pædagogiske medarbejdere og tilkaldevikarer til botilbud i Køge for borgere med autismespektrum forstyrrelser

Fuldtid

Permanent

Jernstøbervænget 9, 4600 Køge, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2345598
|
Indrykket for 86 dage siden
Vær med til at skabe livskvalitet i HabitusHuset Jernstøbervænget

Vi søger lige nu tilkaldevikarer samt fuldtids- og deltidspersonale, som drømmer om at være med til at skabe en positiv forandring og øge livskvaliteten for vores borgere. Selvom vi er opdelt i teams, vil du blive del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter sammen i flok og altid har kerneopgaven i centrum.

I de forskellige teams er du primært tilknyttet en bestemt beboer med 1:1 normering i dagtimerne. Vi arbejder struktureret med udviklingsplaner i et årshjul med møder cirka hver anden uge. Herigennem sikrer vi en fælles tilgang til borgeren, samt muligheden for at udvikle sig med opgaven.

Fælles for vores borgere er, at de er diagnosticeret med autismespektrum forstyrrelser og derudover har et lavt kognitivt funktionsniveau. De har et minimalt ekspressivt sprog, så du skal formå at kommunikere tydeligt.

Dagligdagen går både med aktiviteter i huset og med daglige ture ud af huset, som alle er tilpasset borgerens dagsskema, hvor aktivitetsbeskrivelserne følges. Der er udviklet gode strukturer for borgernes dagligdag, og det er vigtigt, at du kender til arbejdet med visualiseret struktureret pædagogik for at kunne understøtte arbejdet med disse. Selvom vi generelt oplever, at denne pædagogik er med til at nedbringe den problemskabende adfærd, skal du alligevel være forberedt på, at der kan opstå udfordrende situationer, når borgerne bliver frustrerede

Vi søger dig, der:

  • Har kendskab og erfaring med målgruppen
  • Er robust og kan bevare roen i pressede situationer – også i situationer med personrettet udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil
  • Er en teamplayer, der mestrer teamsamarbejde
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i det daglige
Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En nærværende og anerkendende ledelse
  • God og grundig introduktion til huset og til borgeren
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • En reflekterende kultur, hvor vidensdeling og daglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser inden for fagområdet ASF
Om os:

HabitusHuset Jernstøbervænget består af to gamle muremestervillaer, som danner rammen for 8 menneskers liv. Vi har til huse i Køge centrum i gåafstand til det naturskønne område Køge Ås. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 30 dedikerede kolleger.

HabitusHuset Jernstøbervænget er et af vores første HabitusHuse og flere af vores pædagoger har været med siden starten. Vores kultur er stærkt forankret i grundlaget for Habitus, som er ønsket om at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for.

Information og ansøgning

Der er både tale om fuldtids- og deltidsstillinger samt tilkaldevikarer. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted. Opslaget vil blive fjernet, når de rette kolleger er fundet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den daglige ledelse på tlf. 25 25 70 25.

Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Køge
Pædagog
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Køge
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Danske Daginstitutioner

    Landsorganisationen Danske DagInstitutioner

    Én af vores dygtige pædagoger vil prøve noget nyt, er du vores næste dygtige pædagog?

    Fuldtid

    Kirkestræde 10, 4600 Køge, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fra 1. januar søger vi en uddannet, dygtig og nærværende pædagog til vores børnehavegruppe. Stillingen er normeret til 32 timer. Køge børneasyl er: Vores Institution blev etableret den 16. november 18... Læs mere
    Danske Daginstitutioner
Søg efter andre job