1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Mosaikken

Pædagogmedhjælper med mulighed for uddannelse til Mosaikkens vuggestue

Fuldtid

Permanent

Nørrebrogade 209C, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2524848
|
Indrykket for 152 dage siden

Brænder du for at arbejde med vuggestuebørn og hver dag gøre en forskel? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at dygtiggøre dig indenfor pædagogfaget?

Så kan vi tilbyde dig et job hos os og samtidig give dig mulighed for, at du kan uddanne dig til pædagog. Lyder det som dig? Så søg stillingen i Mosaikken. 

I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt – men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang.

For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Det indebærer blandt andet, at der på hver stue er tre funktioner i løbet af dagen:

  • Omsorgsgiveren, der trøster og har fokus på børnenes humør og sikrer, at alle børn er inkluderet i fællesskabet
  • Flyveren, som skifter bleer, dækker bord og taler med forældre
  • Fordyberen, der har ansvar for at styre den aktivitet eller leg, der er i gang

Rollerne skifter selvfølgelig i løbet af dagen, men de sikrer en tydelig arbejdsdeling og ikke mindst kvalitet i de pædagogiske aktiviteter.

Vi har taget imod Mosaikkens første børn siden august 2023 – og når du starter hos os, vil din første opgave være at modtage børn og familier og give dem en god start i Mosaikken i samarbejde med dine nye stuekollegaer på Krystallen. Vi starter med få børn på hver stue og udvider gradvist med flere børn uge for uge. Det giver os god mulighed for at lære børnene og familierne godt at kende lidt ad gangen.

Vores ønsker til dig
Om du har erfaring fra vuggestue eller børnehave er mindre afgørende for os – for at bygge et godt dagtilbud op har vi nemlig brug for mange forskellige medarbejdere, som bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer. Derudover håber vi, at du er nysgerrig på dine kollegaers praksis og ikke er bange for at spørge om hjælp.

Det er vigtigt, at du kan navigere i de mange modtagelser, der vil være i den første tid. Du skal både have fokus på at give børn og familier en god modtagelse, samtidig med at du er til stede i den pædagogiske praksis og har blik for børnene, som er i kommet godt i gang med hverdagen.

Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på. Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling. 

Som en særlig forsøgsordning kan Københavns Kommune tilbyde den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen, og vi kan blive enige om det, så tilbydes du en pædagoguddannelse, samtidig med at du arbejder hos os i Mosaikken. Efter 2,5 år har du en professionsbachelor som pædagog og et fast job hos os på pædagogoverenskomst. 

  • Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis 
  • Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau 
  • Du er fyldt 25 år 
  • Stillingen som sporskiftepædagog er på 37 timer om ugen i Mosaikken

Du kan læse mere om uddannelsen her: Meritpædagog - få begreber og teori på det, du har erfaring med (kp.dk). Hvis du synes, at det lyder spændende så kom og arbejd hos os og bliv en del af vores arbejdsfællesskab. 

I din ansøgning vil vi meget gerne også høre, hvis der er noget særligt, du er god til eller brænder for – det kan være, du er en haj til IT, kan spille på instrumenter eller kan noget med børneyoga – uanset hvad, vil vi nemlig gerne sætte dine evner og interesser i spil, så hele huset får gavn af det.

Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Når vi er fuldtallige og har åbnet alle stuer, vil vi have 134 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe. Vi vægter, at alle medarbejdere arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.

Vi bor i helt nybyggede og nyindrettede lokaler i den skønneste del af Nørrebro lige over for Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken, som ligger i vores baghave. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og nogle store rum og gange, som giver os god plads til en masse forskellige lege- og læringszoner i forskellige nicher.

Løn- og ansættelsesforhold
Klyngens MED-udvalg har besluttet at vi pr. 1. januar 2024 har et røgfrit arbejdsfællesskab.

MED har også besluttet at klyngens fastansatte medarbejdere får tilbud om at benytte gratis kiropraktik, fysioterapi og massage uden for arbejdstiden via ordning i Falck Healthcare.

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidede referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. april 2024 eller snarest derefter.

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 2498 2248. Du kan også læse om Mosaikkens pædagogiske grundlag på mosaikken-kk.aula.dk.

Søg via linket senest fredag den 15. marts 2024
Samtaler bliver afholdt løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Sølund

    Pædagogmedhjælper med engagement til Børnehuset Sølund

    Deltid

    Ryesgade 22, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at arbejde med børns trivsel og udvikling? Stillingen er en kombinationsstilling i vuggestuen, hvor du vil have funktion som ”flyver”. Stillingen er på 30 timer ugentligt. Ansættelse er... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Remisevej 16, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du pionerånd og drømmer om at gøre en forskel for elever med særlige behov? Så er det måske dig, vi leder efter til vores nyere specialklasserække. Er du den pædagogmedhjælper, der har lyst til og... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Jagtvej 105D, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    En skøn og anderledes hverdag spækket med oplevelser, dejlige børn og gode fagligt dygtige kollegaer. Er det noget for dig? Der er tale om to stillinger, hvor arbejdstiden udgør henholdsvis 12 og 18 t... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Carl Nielsens Allé 39A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at hjælpe børn og unge med mentale vanskeligheder og autisme? Og drives du af at kunne få indflydelse på dit arbejde sammen med engagerede kollegaer, så tøv ikke med at søge denne ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Refshalevej 1, 1432 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Brænder du for at arbejde med børn og vil du gerne gøre en forskel for børnene hver dag? Flere af vores dygtige pædagogmedhjælpere har søgt videreuddannelse, og vi søger derfor dygtige voksne til vore... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job