Er du medhjælper/PAU, eller måske interesseret i en sporskifte, og er du vild med børn og har lyst til at lære mere om det faglige arbejde omkring dem?
Så er det måske dig vi søger.
Om Børnebyen ved Glyptoteket
Vi er en integreret institution med plads til ca. 128 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Da flere af vores dygtige medhjælpere skal videre på uddannelse, søger vi nu en god fast medhjælper, som er vild med børn og er engageret omkring at lære nyt.
Vi søger dig, som har lyst til at tage medansvar for at den daglige struktur og organisering omkring børnene opretholdelse. Det er vigtigt at du er stabil og kan indgå positivt i arbejdsfællesskabet og holde fokus på kerneopgaven.
Du har lyst til hver dag at møde børn positivt og involvere dig i lege og aktiviteter med børnene.
Du skal sammen med den øvrige personalegruppe opretholde og udvikle et sjovt, meningsfuldt og lærerigt børneliv for børnene i institutionen.
Det er vigtigt, at du ser fordelen ved at være et samlet hus, som arbejder sammen om alle børns trivsel.
Om dig
Da du er helt uundværlig, har vi brug for, at du er robust – for både kollegaer og børn har brug for din tilstedeværelse.
Om det, du får
Vi har et velfungerende fælles MED-udvalg og en velfungerende TRIO-gruppe. De synlige tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø og arbejdspladskulturen i et samarbejde med ledelse og medarbejdere.
Vi er en klynge med et stort fællesskab, og vi har et velfungerende og meget godt samarbejdende ledelsesteam bestående af seks pædagogiske ledere og en klyngeleder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. juli 2024.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Katrine Madsen på 6118 3326 eller Jørgen Seemholt på 6037 7486.
Søg via linket senest tirsdag den 21. maj 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir