Vi søger en stærk partnerprofil til aktivt at koble kommunernes og regionernes grønne efterspørgsel med virksomheder og forskning – og få hele Gate 21’s partnerkreds hægtet rigtigt ind i vores vilde udviklingsprojekt-maskine.
Så hvis du kan bygge bro mellem det private og det offentlige. Hvis du helt naturligt skaber langvarige relationer. Hvis du kan navigere i politiske systemer og er god til at arbejde på tværs. Og hvis du kan vedligeholde CRM-systemer og måske ligefrem fundraise. Så er du ret præcist den profil, der kan tage vores partnerskab endnu et skridt mod et bæredygtigt Danmark.
Om stillingen
Gate 21 har 90+ partnere og medlemmer, som arbejder for en grøn transformation. Vores kernemetode er at samle partnerne i udviklingsprojekter, netværk og sikre vidensdeling. Vi tager afsæt i, hvilke klimaløsninger, der er brug for og efterspørges samfundsmæssigt. Hertil udvikler vi og søger funding til fælles projekter – og finder nye veje og grønne løsninger ingen kan finde hver for sig.
Vi søger en partnerkonsulent, der forstår kommunelandskabet, kan navigere på tværs af aktører og finder energi i at skabe stærke systemer. Partnerkonsulenten skal samarbejde på tværs af afdelinger og fagligheder internt i Gate 21 og vil få en helt central rolle i den strategiske indsats for at forankre partner- og medlemskontakten på tværs i organisationen.
Jobbet kræver løbende og systematisk involvering af partnere og medlemmer gennem strategisk kommunikation, match making, arrangementer, netværk, individuel opfølgning og kobling til projekter og projektudvikling. Endelig har vi brug for en profil, der kan hjælpe med at rejse finansiering til grønne projekter hos private fonde.
Du har
Du får
Om Gate 21
Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, der samler ambitiøse regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der vil den grønne omstilling. Sammen udvikler og tester vi klimaløsninger i en række projekter. Vi er en organisation i vækst med cirka 80 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med vores mere end 90 partnere og medlemmer.
Ansøgningsfrist og yderligere information
Ansøgningsfristen er 22. oktober. Samtaler afholdes sidst i uge 43.
Tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt.
Løn forhandles efter individuelle kvalifikationer med udgangspunkt i tilsvarende stillinger i den offentlige sektor.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte strategi- og kommunikationschef, Marie Sisse Brown 3145 0143 - send gerne en sms, så arrangerer vi et tidspunkt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir