Hos specialbørnehaven Solsikken i Aarup søger vi en pædagog med mod på og evner for det specialiserede børneområde.
Stillingen er et sygevikariat på 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2023.
Vores værdier er glæde, mangfoldighed og udvikling. Vi arbejder for, at det skal skinne igennem både for forældre, som barn og i personalegruppen.
Solsikken ligger i Børnehuset Møllebakken, der rummer specialbørnehaven Solsikken med 20 børn i alderen 0-6 år med fysiske- og psykiske udviklingshandicap og vuggestuen Solstrålen med 30 børn.
Børnehuset Møllebakken er en del af områdeinstitutionen Dagtilbuddene i Aarup-området, som tillige har to børnehavegrupper og dagplejen i Aarup.
Solsikken er en integreret del af områdeinstitutionen med samarbejde på tværs samt deltagelse i to årlige fællesmøder, pædagogisk weekend og sommerfest.
I Solsikken etablerer vi børnehaveliv med fælleskaber og læring, der tager afsæt i børnenes individuelle handleplaner. Børnene har meget forskellige behov og vi understøtter udviklingen med en genkendelig hverdag med mange gode oplevelser.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat, så der ud over pædagoger, er en ergoterapeut og en fysioterapeut. Der er rig mulighed for sparring både internt og eksternt med supervisor eller specialrådgivningen.
Vi har rigtig gode faciliteter med udfordrende legeplads, varmtvandsbassin, lyse og hyggelige lokaler samt egen minibus. Vi bruger lokalområdet med skov, å og forretninger til ugentlige ture, og tilbyder ridning til en gruppe af børnene i to perioder hvert år.
Vores børn er fordelt i tre meget forskellige grupper, hvor den ene har børn med autisme, den anden med de børn, der har mest behov for et skærmet miljø og den tredje gruppe er placeret i egne lokaler i vores almen børnehave, med mulighed for at børnene kan spejle sig i børn med bedre legekompetencer.
Vi vægter en høj faglighed og kvalitet og er bevidste om at vi sammen kontinuerligt må udvikle praksis for at tilgodese børnenes behov.
Vi kan tilbyde dig:
Det er nemt at komme til og fra Aarup med bil, bus og tog, da Møllebakken ligger i gåafstand fra stoppested og togstation.
Åbningstiderne i Solsikken er kl. 7.30-15.30
Vi ønsker, at du:
Hvis du kan se dig selv i ovennævnte rammer – håber vi inderligt på en ansøgning fra dig.
Stillingen er både for dig, der har erfaring og vil skifte arbejdsfelt og dig, som er helt nyuddannet
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Hvis vi har vakt din interesse, og du vil høre lidt mere, er du mere end velkommen til at kontakte faglig koordinator Lene Jakobsen på tlf. 29 26 53 84 eller leder Synnøve Traasdahl på tlf. 24 61 78 76.
Du kan læse mere om Solsikken og Dagtilbuddene i Aarup på vores hjemmeside https://bh-aarup.assens.dk, som dog er under revidering.
Ansøgningsfristen er 26. marts og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 13.
Vi glæder os meget til at modtage en ansøgning fra dig!