Til vores rådgivningscenter i Forca søger vi dig, der brænder for at levere den bedste medlemsoplevelse. Vi huser nogle af landets dygtigste pensionsrådgivere som med empati og nærvær forvandler telefonisk rådgivning til personlig rådgivning.
Skal du være én af dem?
Forca – pension med medlemmet i centrum
Vi er et pensionsserviceselskab ejet af Lærernes Pension, PKA og Pædagogernes Pension. Vores medlemmer består af bl.a. sygeplejersker og lærere, og vi sætter en ære i at yde unik og personlig rådgivning, så vores medlemmer kan se frem til en økonomisk tryg alderdom.
“I Forca fokuserer vi altid på, hvad der er bedst for det enkelte medlem. Så du kan se frem til at arbejde med god samvittighed og med fokus på kundens behov. Det er vi særligt stolte af,” - fortæller din nye chef, Morten.
Vi gør pensionsrådgivning nærværende
Du vil opleve at få en hverdag, hvor du dagligt gør en forskel for de medlemmer, der ringer ind. Vores motto er høj faglighed og nærværende rådgivning. En værdi, der gennemsyrer alt, hvad vi laver.
Vores rådgivning tager altid afsæt i medlemmets konkrete situation, så det er personligt og giver dig mulighed for at møde folk i øjenhøjde. Det kræver, at du er særlig god til at lytte og vise empati.
Din faglige baggrund er inden for pensionsverdenen, hvor du har beskæftiget dig med medlemsvendt rådgivning via telefonen. Vi har en forventning om, at du som minimum har 3.24 fra Forsikringsakademiet.
Derudover er det vigtigt for os, at
Høj trivsel og medarbejdertilfredshed
Du bliver en del af vores hyggelige rådgivningscenter og får omkring 30 skønne og positive kolleger og to teamledere, som sammen skaber en god stemning omkring det høje faglige miljø.
Din arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 8.30-16.00 mandag til torsdag og kl. 8.00-15.00 fredag – med enkelte aftenvagter fra kl. 16.00 til 20.00.
Vores kultur er uformel og uhøjtidelig, og vi har det sjovt, mens vi arbejder efter vores mål, og vi stræber hele tiden efter at forfine og blive bedre i vores samtaleteknik med medlemmerne. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, bl.a. gennem feedback, interne kurser samt Forsikringsakademiet.
“Mine kolleger hjælper mig altid, hvis jeg har spørgsmål eller skal have noget afklaret. Til gengæld hjælper jeg også den anden vej. Det er en af de ting, jeg elsker ved at arbejde her,” fortæller din nye kollega, Marie.
Vi synes selv, at vores ansættelsesvilkår er blandt markedets bedste. Betalt frokostpause i vores gode kantine, en solid pensionsordning, og 33 årlige feriedage er nogle af de goder, som vi tilbyder vores medarbejdere.
Vi glæder os til at høre fra dig
Gerne hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale. Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Lone Darlslund på [email protected] / tlf. 25246244 eller teamleder Morten Dahl på [email protected] / tlf. 29742769.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir