1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Forsvarsministeriet, Departementet

Personlig assistent (PA) for retschefen i Forsvarsministeriet

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2566065
|
Indrykket for 42 dage siden

Forsvarsministeriets departement søger en ambitiøs jurist til stillingen som personlig assistent (PA) for retschefen i Juridisk Center. Som PA får du en central rolle i Juridisk Center, og du kommer helt tæt på vores mest udfordrende juridiske sager, de strategiske overvejelser og den politiske beslutningsproces. Sideløbende får du også mulighed for at løse juridiske opgaver i et af centerets fagteams.


Om os

Forsvarsministeriet og ministeriets styrelser løser nationale og internationale opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Ministerområdets mange opgaver omfatter bl.a. håndhævelse af Danmarks suverænitet, deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende internationale militære operationer, efterretningsarbejde i udlandet, cybersikkerhed og det danske brand- og redningsberedskab.

Juridisk Center i departementet har ca. 40 medarbejdere, som er fordelt på seks teams med hver deres speciale.

I Juridisk Center har vi et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, men hvor vi også lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone, et godt socialt sammenhold, holdånd samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. I centeret er der endvidere gode muligheder for fleksibilitet i arbejdsdagen, så du kan få en god balance mellem faglige ambitioner og privatliv.


Om stillingen

Som personlig assistent (PA) understøtter du retschefen med en række opgaver, blandt andet:

-Processtyring og kvalitetssikring af Juridisk Centers sager, herunder fremdrift i og opfølgning på de sager, der skal forelægges for departementschefen og forsvarsministeren.
-Koordination af tværgående opgaver i centeret og departementet samt i forhold til ministerområdets styrelser og eksterne samarbejdspartnere.
-Forberedelse og gennemførelse af møder, bl.a. udarbejdelse af mødemateriale, oplæg og referater.
-Kalenderstyring, også i forbindelse med besøg og rejser.
-Tæt samarbejde med især Juridisk Centers fire kontorchefer, sagsbehandlerne i centeret og de øvrige PA’er i departementet.
-Praktiske opgaver i forbindelse med bl.a. administration, lokaler, it og HR.

Der er tale om en delt stilling, hvor du også vil blive tilknyttet et af Juridisk Centers fagteams. Her vil du få mulighed for at løse juridiske ad hoc-opgaver sideløbende med din funktion som PA.


Om dig

Vi forventer, at du er uddannet cand.jur., og at du har et højt fagligt niveau. Du er desuden ambitiøs, målrettet – og fuld af gå-på-mod.

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du har en særdeles veludviklet ordenssans samt meget gode skriftlige formidlingsevner, herunder at du kan formidle komplekse problemstillinger.

Vi lægger herudover vægt på, at du har analytiske evner og er god til at samarbejde, også på tværs af organisationer og faggrupper. Du skal også være indstillet på, at der i perioder kan være behov for, at du udviser fleksibilitet og f.eks. arbejder på skæve tidspunkter.


Ansættelsesvilkår

Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriet skal du kunne sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen på tlf. 32 66 57 36.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte retschef Jon Bach Holm på telefon 61 87 14 40. Send gerne en sms, og så bliver du ringet op hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 21. april. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Personlig assistent
København
Personlig assistent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ankestyrelsen

    Ankestyrelsen i Aalborg og København søger jurister til social- og beskæftigelsesområdet

    Fuldtid

    Teglholmsgade 3, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job