1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Bispebjerg Hospital

Ph.d.-studerende til forskningsprojekt om PFAS ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Fuldtid

Tidsbegrænset

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2748742
|
Indrykket for 48 dage siden
Vi søger en engageret læge med forskningserfaring til projekt om eksponering for PFAS i arbejdsmiljøet og hjertekarsygdom

Om projektet

I Danmark anvender vi hvert år tonsvis af persistente per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS).

Med afsæt i stoffernes høje stabilitet og overfladeaktive egenskaber tilsættes de mange industri- og forbrugsprodukter. PFAS indgår således i det kemiske arbejdsmiljø i en række brancher med risiko for eksponering blandt ansatte. I dette projekt indgår 1) biomonitorering med måling af PFAS og oxidativt stress hos ansatte i udvalgte brancher og 2) en registerundersøgelse af hjertekarsygdom i en stor kohorte med PFAS målinger.

Projektet udføres i samarbejde med forskere ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Kræftens Bekæmpelse, Lunds Universitet og Université de Montréal

Om jobbet

Som ph.d.-studerende vil du varetage det daglige projektarbejde i tæt samarbejde med erfarne vejledere. Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udfærdigelse af ansøgning til Videnskabsetisk Komité
  • Arbejdsmedicinske virksomhedsbesøg
  • Rekruttering af deltagere til biomonitoreringsstudie
  • Dataoprensning, sammenkobling af registeroplysninger og statistiske analyser
  • Medvirken i fondsansøgninger
  • Formidling via videnskabelige artikler, konferencedeltagelse, følgegruppemøder og medier
  • Deltagelse i ph.d.-kurser og afslutningsvis sammenfatning af dit arbejde i en ph.d.-afhandling
Ph.d.-stipendiatet er fuldt finansieret med økonomisk støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Dine kvalifikationer

  • En kandidatgrad i medicin
  • Arbejds- og miljømedicinsk forskningserfaring
  • Erfaring med eksponeringsvurderinger ved arbejdsmedicinske virksomhedsbesøg
  • Gode evner til både at arbejde selvstændigt og som en del af en gruppe
  • Kendskab til programmering i R, SAS eller Stata vil være en fordel
  • Erfaring med risikokommunikation og pressehåndtering vil være en fordel
Forskningsenheden

Du vil være en del af forskningsenheden ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Du vil indgå i vores miljømedicinske gruppe under forskningsleder og lektor Sandra Søgaard Tøttenborg, som også vil være din hovedvejleder. Vi lægger vægt på at have et godt uddannelses- og arbejdsmiljø. Samtidig leverer vi forskning på et højt internationalt niveau med samarbejdspartnere i en lang række lande. Forskningsenheden omfatter en professor, to professorer emeriti, tre lektorer, fire postdocs/forskere, fire ph.d.-studerende, en videnskabelig assistent, en statistiker, en datamanager, to bioanalytikere og 7-10 praktikanter, forskningsårsstuderende og studentermedhjælpere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen som ph.d.-studerende ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset til 3 år. Stillingen indebærer indskrivning som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og ansættelse i Region Hovedstaden.

Løn, pension og ansættelsesvilkår følger Regionernes overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om afdelingen kan findes på www.arbejdsmedicin.dk. Spørgsmål til stillingen og projektet kan sendes til [email protected].

Ansøgning

Motiveret ansøgning (maks. 1 A4-side) samt CV (uden billede) og publikationsliste indsendes via link her på siden.

Ansøgningsfrist er mandag den 11. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 18. november.







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
København
Læge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Amager Hospital

    Introduktionsstilling i Akutmedicin på Akutklinikken, Amager Hospital

    Fuldtid

    Italiensvej 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sundholmsvej 18, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Har du lyst til at arbejde i et felt i stærk udvikling og bidrage til et bedre sundhedstilbud til mennesker, som lever under socialt udsatte forhold? Center for Udsatte Voksne og Familier under Social... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Islands Brygge 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job