1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Danmark
UDLØBET

Dansk Blindesamfund

Praktikant i International Udvikling

Fuldtid

ID: 2248415
|
Indrykket for 122 dage siden

Vil du have hands-on erfaring med folkelig forankring og formidling af udviklingsarbejde? Kan du hjælpe os med at skabe nye måder at fortælle vores gode historier? Vil du være med til at engagere medlemmer i projektet "Vi strikker mennesker med synshandicap sammen i Nord og Syd" Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn Send link to page with mail Print page Vi søger en praktikant, med start omkring 15. august 2023 og 4-5 måneder frem, som kan hjælpe os med at udbrede kendskabet til vores internationale udviklingsarbejde, engagere medlemmer og vække folks interesse i og uden for Dansk Blindesamfund.

Dansk Blindesamfund har i flere årtier støttet og samarbejdet med organisationer af synshandicappede i Afrika og Asien, samt med regionale organisationer under Verdens Blindeunion. Udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i FN’s handicapkonvention. Vi bidrager til reelle forandringer for mennesker med synshandicap i tæt samarbejde med vores partnerorganisationer ude i verden. Men vi oplever også, at det kun er en begrænset skare, som kender til arbejdet og de gode resultater, og det gælder også vores egne medlemmer. Det vil vi gerne lave om på, og derfor vil vi meget gerne have dine input og idéer til at ”tænke ud af boksen” i vores oplysningsinitiativer.

Konkret står vi overfor at skulle implementere engagementsprojektet "Vi strikker mennesker med synshandicap sammen i Nord og Syd".
Vi strikker mennesker med synshandicap sammen i Nord og Syd går ud på at engagere Dansk Blindesamfunds medlemmer i strikkeklubber, hvor de kan mødes og strikke sammen til fordel for vores søsterorganisation, blindeorganisationen i Rwanda. En dansk strikkedesigner skal sendes på studietur til Rwanda for at få et indblik i udfordringer for mennesker med synshandicap her, men også inspiration til et design af små håndværksprojekter og en stor strik-collage. Den rwandiske blindeorganisation træner nemlig rwandesere med synshandicap i strik, som en indkomst generende aktivitet. Herefter skal medlemmer i de danske strikkeklubber bidrage ved at strikke en lille del, som skal blive en del af den større collage. Designeren indtænker, at de strikkende rwandesere også kan deltage ved at bidrage med dele til collagen, og deltage i klubberne på zoom. Strikkecollagen og de mindre håndværksprojekter udstilles på Roskilde festivallen, Kulturmødet på Mors, Hjallerup marked eller folkemødet på Bornholm i 2024. Strikkecollagen og de mindre håndværksprojekter sættes til salg, og indkomsten går til projektet i Rwanda. En podcast om hele processen færdigproduceres med brug af lydoptagelser fra Rwanda af Dansk Blindesamfunds podcastteam.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Finde en egnet strikkedesigner og være kontaktperson for denne
  • Lave en tidsplan for hele forløbet
  • Søge om garn og materialedonationer fra strikkebutikker eller håndarbejdes butikker
  • Bidrage til at organisere turen til Rwanda (sammen med ansatte i Dansk Blindesamfund)
  • Organisere strikkeklubberne (i samarbejde med ansatte i Dansk Blindesamfund) og organisere zoom møderne
  • Organisere udstilling på Roskilde festivallen, Kulturmødet på Mors, Hjallerup marked eller folkemødet på Bornholm i 2024
  • Organisere salg af strikkecollagen og de mindre håndværksprodukter
  • Muligvis skrive artikel til Dansk Blindesamfunds magasin Øjeblikket
  • Forfatte opdateringer på Dansk Blindesamfunds sociale medier
  • Bistå Dansk Blindesamfunds podcastteam hvis der bliver brug for det

Ud over disse opgaver vil du blive inddraget i andre tværgående opgaver i International Udvikling.

Teamet i International Udvikling består af fire medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund, men fælles har vi alle et bankende hjerte for udviklingsarbejde. Via en række større og mindre projekter arbejder vi for at forbedre rettigheder og vilkår for blinde og svagsynede i udviklingslande.

Du vil indgå som en integreret del af teamet i International Udvikling og blive tilknyttet en kollega til præcisering af opgaver og faglig sparring, mens du på løbende basis vil samarbejde med øvrige kolleger i teamet for Kommunikation/Indsamling.

Kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesbaggrund
  • Stærke kommunikative evner, mundtligt og skriftligt
  • Viden om kulturelle og kontekstuelle forhold i et udviklingsland
  • Gode relationelle kompetencer
  • Interesse og viden om handicapspørgsmål og internationalt udviklingsarbejde er en fordel.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig udvikling, hvor du selv kan præge retningen
  • Chance for at få anvendt din uddannelse i praksis
  • Viden om projekt- og udviklingsarbejde inkl. deltagelse i kurser og debatmøder
  • Indsigt i en politisk styret handicaporganisation
  • Et hyggeligt uformelt arbejdsmiljø, hvor der er let til latter
  • Arbejdscomputer og gratis frokostordning

Stillingen er et fleksibelt, ulønnet praktikforløb på mellem 15-30 timer ugentligt. Arbejdsstedet er i verdens mest tilgængelige kontorbygning, Handicaporganisationernes Hus, lige ved Høje Taastrup Station.

Har du interesse i ovenstående, så send ansøgning og CV i en mail til project manager Susanne Koch Andersen, [email protected], senest 23. juni 2023. Vi afholder samtaler i ugerne derefter. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Susanne, tlf. 21 71 67 97

Sammen udfordrer vi blindhed. Vi støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi kæmper for at skabe lige muligheder i samfundet. Og vi bidrager til at forebygge synshandicap. Både i Danmark og i udviklingslandene.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
Danmark
Andre erhverv
Danmark
Elev og Trainee
Danmark
Studerende
Danmark

Andre job der minder om dette

    GroupM

    Bliv client-praktikant hos EssenceMediacom – et af Danmarks største bureauer.

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Holmbladsgade 133, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job