1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Fredericia
UDLØBET

Energinet (ERS)

PRAKTIKANT TIL INDKØBSANALYSE OG -UDVIKLING

Fuldtid

Permanent

ID: 2190069
|
Indrykket for 343 dage siden

Har du interesse for analyser og rapportering indenfor strategisk Indkøb, og vil du gerne prøve din teoretiske viden af i praksis? Så har du gennem et praktikophold hos Energinet i efteråret 2023 mulighed for at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning og være med til at arbejde med at gøre Indkøb endnu mere datadrevet.

Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Dit praktikophold foregår på Energinets hovedkontor i Fredericia.

En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for at nå i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Du bliver en del af en dynamisk afdeling
Du indgår i afdelingen Indkøbsanalyse og –udvikling, som består af 8 personer. Vi er en del af Energinets Indkøbsområde bestående af i alt fem afdelinger. Indkøbsanalyse og -udvikling varetager bl.a. rapportering, data, processer og specialist opgaver i indkøbsområdet. Vi arbejder målrettet på at skabe den størst mulige værdi for Energinets samlede forretning. Vi prioriterer åbenhed, trivsel og godt humør højt i afdelingen.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Udvikle og bidrage i arbejdet med indkøbsanalyser
  • Supportere til udarbejdelse af løbende indkøbsrapporter til ledelsen
  • Bidrage i arbejdet med diverse indkøbsskabeloner og processer
  • Bistå medarbejdere på tværs af indkøbsområdet
  • Løse diverse drift- og ad hoc-opgaver

Du kan forvente at få indsigt i og praktisk erfaring med analyser, værktøjer, processer og rapportering som alt sammen understøtter strategisk indkøb ved Energinet, og som er med til at sikre dig et godt afsæt for dit arbejdsliv efter studiet.

Hvad forventer vi af dig?
Du er i gang med en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau (fx cand.merc. eller cand.oecon.) eller i slutningen af din bacheloruddannelse og vil gerne anvende din teoretiske viden i praksis. Samtidig er du fagligt velfunderet, nysgerrig og god til at samarbejde. Ydermere forudsætter opgaveløsningen anvendelse af Excel og PowerPoint på relativt højt niveau.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 1. juni 2023. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Christine Madsen ([email protected] eller tlf. 22 23 57 55) eller Christian Ravn ([email protected] eller tlf. 22 61 47 66). Du kan læse mere om Energinet på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1800 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.

Se film om Energinet.

Afdeling: ,

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 01 Jun 2023

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Praktikant
Syddanmark
Praktikant
Fredericia
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Studerende

    Ingeniørpraktikant til automationsopgaver for elnettet

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    Fredericia

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job