Generelle oplysninger
Vil du prøve kræfter med kommunikation og forankring af processer i en stor dansk IT-virksomhed? Så er det dig vi leder efter som praktikant til efteråret 2023.
Stillingen
Som praktikant bliver du en del af Process teamet, der har ansvar for Business Process Management i virksomheden. I dagligdagen får du mulighed for at få indblik i alle dele af organisationen i arbejdet med kommunikation og forankring af forretningsprocesser.
I samarbejde med dine kolleger i teamet vil dine arbejdsopgaver blandt andet være:
Baseret på dine interesser og kompetencer har du mulighed for selv at få indflydelse på, hvilke konkrete opgaver, du skal arbejde med.
Teamet
Du bliver en del af et lille team, hvor vi brænder for processer og ved at bringe vores forskellige baggrunde og kompetencer i spil har vi en god og udviklende dynamik. Vi elsker vi at lære fra os, og vi vil igennem praktikforløbet sørge for at klæde dig på til dine opgaver. Desuden vægter vi en uformel tone med plads til at inspirere og udfordre hinanden i faglige problemstillinger, her udvikler vi os og finder de gode løsninger i fællesskab.
Dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, f.eks. inden for kommunikation, journalistik eller projektstyring. Du har interesse for planlægning og formidling, og forstår vigtigheden af skarp kommunikation og ordets betydning.
Det må gerne falde dig naturligt at have kontakt med mange forskellige mennesker og have lyst til at være i tæt dialog på tværs af organisationen. At afdække behov og indsatser for kommunikation er en vigtig del af arbejdet. Du har gå-på-mod og kan lide at skabe og bevare overblikket.
Os
Vi tilbyder:
Herudover planlægger vi et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.
Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder fleksible arbejdstider, så der er mulighed for at passe studiejob sideløbende med praktikken.
Læs mere om hvad JN Data tilbyder som arbejdsplads eller mød vores medarbejdere.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lead Process Architect Rikke Lüth på tlf. 63639177 eller Service Strategy Manager Christian Klarner Bødkerholm på tlf. 63639440.
Afdeling:
Service Strategy
Lokation:
Roskilde
Ansættelsesform:
Praktikant
WE ARE ON
Som medarbejder i JN Data er du med til at drifte Danmarks økonomi. Vi gør det usynlige, når vi står bag størstedelen af it-infrastrukturen i landets finansielle sektor.
Næsten hver gang danskerne bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling, kan de sende os en venlig tanke.
Du får 850 kolleger i Silkeborg, Roskilde og Warszawa, og vi samarbejder om vitale løsninger, der når ud til millioner af danskere og over 40.000 ansatte i 200 banker og realkreditinstitutter.
Vi er klar, vi er ambitiøse, og vi er der for hinanden. We're on!
Læs mere om, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads på vores karriereside.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir