I efterårssemestret 2023 søger vi en til to forskningspraktikanter med en sundheds- eller samfundsvidenskabelig baggrund til et interventions- og forskningsprojekt, der skal mindske ensomhed.
Vi søger praktikanter, der vil indgå i forsknings- og udviklingsprojektet Flere i Fællesskaber, der skal mindske ensomhed blandt unge og ældre mennesker i Silkeborg Kommune. Projektet bygger på samarbejdsformen Collective Impact – en metode, som skal fremme samarbejde mellem offentlige institutioner, civilsamfundet, erhvervsliv, fonde og vidensmiljøer til løsning af komplekse samfundsproblemer.
Se mere om projektet på flereifaellesskaber.silkeborg.dk
Du vil primært komme til at arbejde med følgende opgaver:
Vi søger praktikanter, som har kendskab til metoder og teorier i komplekse interventioner i folkesundhed/det sociale område med særligt fokus på evaluering (proces, virkning og effekt). Interesse for senere specialesamarbejde og evt. ph.d.-forløb er en fordel. Beskriv i din ansøgning, hvad dine særlige kompetencer er, fx kvalitative/kvantitative forskningsmetoder, skriftlige produkter og kommunikation eller lignende, og hvad du håber at opnå gennem din praktik. Du skal være analytisk stærk og kompetent i mundtlig og skriftlig formidling.
Hos DEFACTUM tilbyder vi et praktikforløb under ordende forhold og i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få tilknyttet en fast praktikvejleder, der giver dig sparring og feedback gennem hele din praktiktid. Du vil primært arbejde tæt sammen med postdoc Anne Bo og seniorforsker Mathias Lasgaard.
Både praktikperioden og det ugentlige timeantal kan tilrettelægges individuelt, så det passer til din studieordning, og vi er fleksible i forhold til sideløbende studier og fritidsjobs.
Vi lægger vægt på samspillet mellem praktikken og dit studie, og flere af vores tidligere praktikanter har efterfølgende fortsat samarbejdet med os, fx som studentermedhjælpere eller i forbindelse med specialeskrivning.
Vi dækker dine udgifter til et pendlerkort, hvis du ikke bor og studerer i Aarhus, og til evt. transport i forbindelse med projektarbejde i Silkeborg Kommune. Dit primære arbejdssted bliver i DEFACTUMs lokaler i Skejby, men der kan blive enkelte møder i Silkeborg.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage praktikopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Læs mere om at være praktikant i DEFACTUM på vores hjemmeside: https://www.defactum.dk/aktuelt/nye-job/praktikant-i-defactum/
DEFACTUM er en forsknings- og konsulentenhed, der arbejder med forskning og udvikling på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Vi arbejder for at forbedre den offentlige velfærdssektors ydelser og samspil ved at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser – til gavn for borgerne. Vi er en del af Region Midtjylland og samtidig tilknyttet Aarhus Universitet gennem Institut for Folkesundhed.
Læs mere om DEFACTUM på http://www.defactum.dk/