1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
UDLØBET

Vejdirektoratet - Trafiktårn

Praktisk orienteret entreprisestyrer til kontraktstyring af mekaniske og elektriske installationer på vejene

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572074
|
Indrykket for 40 dage siden
Vil du være med til at sikre, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem? Kan du få entreprenøren til at levere til rette tid og kvalitet? Kan du arbejde struktureret, bevare overblikket og prioritere dine opgaver i en travl hverdag? Så har vi jobbet til dig.

Da en af vores entreprisestyrere går på pension, søger vi i en ny kollega, der med el-teknisk viden og indsigt kan overtage dele af den daglige kontraktsyring af Vejdirektoratets mekaniske og elektriske installationer. Installationerne består af store trafikledelsessystemer på motorvejene, mindre trafikledelsessystemer på hovedlandeveje og ved motorvejsramper, kameraer, fartvisere, trafiksignalanlæg, ATK-standere (AutomatiskTrafikKontrol) og detekteringsudstyr langs vejene.

Foruden kontraktstyring vil en del af arbejdsopgaverne også bestå af faglig vurdering og prioritering af tekniske løsninger i forhold til pris og kvalitet.

I stillingen vil du være i tæt dialog med entreprenører for at sikre leverancer og rette arbejde til den rette tid. Du vil til nogle opgaver også have et tæt samarbejde med vores rådgiver.

”Trafikledelsesafdelingen har fokus på trafikanterne og på at lede og afvikle trafikken bedst muligt til gavn for fremkommelighed og trafiksikkerhed. Som entreprisestyrer har du til opgave at drive og sikre robust drift af vores trafikledelsessystemer og kameraer langs vejene, som er en forudsætning for, at vi lykkedes,” fortæller afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner

Dine opgaver

Dit primære arbejde vil være at håndtere den daglige drift ved hjælp af de redskaber og systemer, Vejdirektoratet anvender i forbindelse med entreprisestyring, samt at føre tilsyn med entreprenørens arbejder. En del af denne opgave omfatter:

  • igangsætning og opfølgning af drifts-vedligeholdelsesopgaver
  • give bidrag til og selv konfigurere netværksudstyr
  • administrative opgaver som journalisering, ajourføring af anlægsdata, økonomisk opfølgning, mængdeopgøre udførte arbejder og slutafregne disse
  • deltage i teknik- og driftsmøder med entreprenør
  • være på forkant med den teknisk udvikling indenfor netop netværk og tilknyttet udstyr i samarbejde med IT-afdelingen
  • give skriftlige input til udbuds- og kontraktmateriale
  • koordinering af opgaver og projekter på tværs af Vejdirektoratets organisation, hvilket betyder, at du vil få et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i trafikledelsesafdelingen, som arbejder med drift af trafikledelsessystemer og med kollegaer fra f.eks. Vejdirektoratets Anlægs- og Driftsdivisionerne

Din profil

Du er uddannet el- eller svagstrømsingeniør, el-tekniker, elektriker eller teknolog med erfaring inden for entreprisestyring. Du har også gerne praktisk erfaring med elarbejde fx indenfor svagstrøm.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har teoretisk og/eller praktisk erfaring med netværk og udstyr i marken – og gerne med industrikameraer
  • kan omsætte et entreprisegrundlag og kvalitetssikre entreprenørers arbejde
  • har erfaring med udbudsforskrifter og brug af tilbudslister
  • har erfaring med projektledelse og arbejdstilrettelæggelse
  • har evner for og lyst til økonomistyring
  • både kan fordybe dig i detaljen og bevare det samlede overblik i en større opgavesammenhæng
  • er proaktiv i din rolle som entreprisestyrer og kan formidle overblik til entrepriselederen
  • har gode samarbejdsevner og formår at skabe en god balance mellem gennemslagskraft og lydhørhed
  • kan kommunikere på engelsk
Sidst, men ikke mindst, lægger vi vægt på, at du er en god kollega med en positiv tilgang til andre mennesker, at du respekterer andres holdninger og forskellighed, og at du er i stand til at lytte og give tydelig og klar feedback. Vi tager hånd om hinanden i afdelingen og sætter pris på, at hverdagen også byder på smil og godt humør.

Velkommen til Trafikledelse

”Du vil blive ansat i Vejdirektoratets Trafikledelsesafdeling, hvor der er en høj faglighed og mange dygtige kollegaer, primært ingeniører, at sparre med. Vi har et godt samarbejdsklima, en uformel omgangstone og sætter også pris på at være sammen i mere uformelle sammenhænge,” afslutter afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner.

Vi er 25 medarbejdere i Trafikledelsesafdelingen, der overordnet set har ansvaret for en lang række systemer indenfor trafiksignalanlæg og trafikledelsessystemer på statens veje. Trafikledelsesafdelingen har medarbejdere i Middelfart, Næstved og København, og er organiseret i tre teams: Team Trafiksignal, Team Trafikledelse og Team Entreprise. Du vil blive en del af Team Entreprise.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B). Du får din daglige gang i Trafiktårnet i København. I forbindelse med dine opgaver skal du regne med en vis rejseaktivitet i rundt i Danmark.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Trafiktårnet, Carsten Niebuhrs Gade 49, 1577 København V.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Langebæk Hegner på tlf. 2270 3415.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 19. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22, 23 og 24.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Bygge og anlæg
København
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Social- og Boligstyrelsen

    Generalist til byggeriområdet - København

    Fuldtid

    Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 35, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job