1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Affaldshåndtering

Praktiske og pragmatiske projektledere og projektmedarbejdere med erfaring indenfor affalds- og ressourceområdet til projekter, der skal understøtte københavnernes sortering af affald ved husstanden

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2735570
|
Indrykket for 27 dage siden

Har du lyst til at blive en central figur i at nå Københavns ambitiøse mål på ressource- og affaldsområdet samtidig med, at du gør det nemmere for københavnerne at komme af med alt deres affald? 

Stillingerne som projektledere/projektmedarbejdere til indsats vedr. reduktion af restaffald bringer dig ud i virkeligheden, hvor du implementerer konkrete affaldsløsninger med københavnerne, viceværter og affaldsansvarlige.

Om jobbet og dine arbejdsopgaver
I Københavns Kommune er der de seneste år rullet mange nye indsatser ud i byen, der har haft til formål at understøtte bedre sortering fra de københavnske husstande. Disse indsatser skal nu følges op af flere målrettede projekter, der har til formål at sikre en endnu højere grad af sortering – på tværs af bydele og boligformer. Hovedformålet med disse projekter er at nedbringe kapaciteten til restaffald samtidig med at kapaciteten til de genanvendelige affaldstyper øges. Dette sker for at motivere og anspore til øget sortering.

Disse projekter kræver en struktureret, opsøgende og pragmatisk indsats at nå i mål – og derfor søger vi nu en række nye kolleger, der kan bidrage med viden og erfaring og lysten til at gøre en forskel.

Du bliver en del af et tilsynsførende projektkonsulentteam, der understøtter Københavns affaldsprojekter. Projektkonsulentteamet er sammensat af en masse forskellige fagligheder, og det er kendetegnende for teamet, at der er en høj grad af erfaringsudveksling på daglig basis – på kryds og tværs af opgaver. Netop vores forskellighed i baggrund og erfaring er en kæmpe styrke, når det drejer sig om at finde gode løsninger på til tider lidt vanskelige opgaver i byen – ude i virkeligheden.  

Om dig
Du har måske erfaring med håndtering af affald, har arbejdet med offentlig administration og drift, været selvstændig eller prøvet noget helt fjerde, hvor du dagligt har skullet jonglere borgernes behov op mod nogle overordnede mål og retningslinjer. 

Du har en rigtig god fornemmelse for, hvordan man møder folk i øjenhøjde og hurtigt får opbygget tillid hos alle – borgere, viceværter og renovatører, så I sammen via dialog kan finde frem til de rigtige løsninger. 

Du interesserer dig for beboeradfærd, og hvordan vi sikrer at udrulningen af nye tiltag rammer den enkelte borgers hverdag bedst muligt. 

Endelig forstår du, at vi skal arbejde effektivt, så vi hjælper så mange københavnere som muligt og du bliver nemt fortrolig med forskellige IT-systemer. Og endelig har du forståelse for – og respekterer – at aftalte procedurer, arbejdsgange og forvaltningsloven er rammer, som vi alle skal efterleve.

Herudover er det et plus, hvis du

  • kan arbejde systematisk og struktureret og løsningsorienteret
  • har erfaring med driftsopgaver
  • kender til affaldsområdet
  • trives i et travlt og uformelt miljø

Om os
Enheden Affaldshåndtering består af godt 40 medarbejdere, der understøtter affaldsindsamlingen i København og implementering af projekter i kommunens ressource- og affaldsstrategi. Vi er en enhed, hvor der er højt til loftet, god stemning, og hvor du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning. Vi taler åbent om tingene og ved, at vi alle skal bidrage til at skabe og bibeholde en god arbejdsplads. Og så er vi topengagerede, når det drejer sig om at levere god kundeservice og understøtte og sikre, at København når sine ambitiøse mål på ressource- og affaldsområdet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation.

Vi har 37 timers arbejdsuge inkl. frokost, og vi har flextid.

Forventet tiltrædelse 1. januar 2025.

Ansættelsesstedet er Teknik- og Miljøforvaltningen, Klima og Byudvikling, Område for Affald og Ressourcer, Enhed for Affaldshåndtering, Njalsgade 13, 2300 København S.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Mette Baungaard Jakobsen på 51 85 89 36 eller [email protected].

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV og anden relevant dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 24. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Projektmedarbejder
København
Projektmedarbejder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Dansk Erhverv

    Teknisk projektchef til programgruppen for genopførelsen af Børsen

    Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 24, 1577 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job