1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Økonomistyrelsen

Product Owner søges til Økonomistyrelsen

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2592992
|
Indrykket for 16 dage siden

Vil du, sammen med teamlederen, bære produktansvaret for en statslig it-løsning, som understøtter effektivt digitalt indkøb? Og brænder du for at udvikle enkle og effektive løsninger, hvor it, forretningsprocesser og brugervenlighed spiller sammen i en højere enhed? Så er stillingen som Product Owner i Kontor for Økonomisystemer måske noget for dig.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i det team, der videreudvikler og vedligeholder to statslige it-løsninger, kontraktstyrings-, indkøbs- og faktureringsløsningen Statens Digitale Indkøb (SDI) og rejseafregningsløsningen RejsUd.

Vi er i dette forår i gang med at implementere Statens Digitale Indkøb hos 10 pilotinstitutioner. Du vil, som Product Owner, få ansvaret for at sikre, at vores prioritering af brugernes tilbagemeldinger følger vores model for garanteret værdiskabende leverancer til vores kunder. Du vil således, i tæt dialog med vores implementeringsteam og leverandør, få ansvaret for at sikre, at løsningen giver en solid understøttelse af forretningsprocesserne for kontraktstyring, indkøb og fakturahåndtering. Det er vigtigt for os, at brugerne har en god brugeroplevelse, baseret på en intuitiv anvendelse af løsningen, og du vil derfor i samarbejde med vores UX-koordinatorer komme til at arbejde med både brugerinddragelse og løbende brugertest af løsningen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte, at du:

  • Sætter retning for SDI’s videreudvikling og er ansvarlig for løsningens product backlog, herunder prioritering af indsatser i tæt samarbejde med team, relevante interessenter og leverandør
  • Identificerer, afklarer og beskriver krav til løsningen
  • Etablerer og driver brugerpaneler indenfor SDI’s forskellige moduler (kontraktstyring, indkøb og fakturahåndtering).

Om dig

Du har en god forståelse for at koble forretningsbehov med krav til digital understøttelse, og du evner - i samarbejde med vores leverandør - at omsætte behov til konkrete løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med:

  • En eller flere af forretningsprocesserne omkring kontraktstyring, indkøb og/eller fakturahåndtering
  • Leverandørsamarbejde

For at få succes i jobbet skal du trives med at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med mange interessenter. Du har gennemslagskraft, men er samtidig god til at lytte. Du er nysgerrig på brugernes behov og har øje for den gode brugeroplevelse. Vi forventer endvidere, at du som Product Owner, har et godt overblik, arbejder struktureret med opgaverne og kommunikerer med fokus på både fremdrift og samarbejde.

Hvis det lyder som noget for dig, så får du rig mulighed for at få indflydelse på dine opgaver. Dette gælder projektet, men også i den fortsatte videreudvikling af løsningen, og ikke mindst ift. din egen videre personlige og faglige udvikling.

Om os

Vi er 14 kolleger i Team RejsUd og IndFak, som rent fagligt spænder bredt. Hos os går faglige ambitioner hånd i hånd med trivsel i hverdagen. Kendetegnende for teamet er et højt engagement og lyst til at skabe de bedste løsninger for vores brugere kombineret med, at vi har det sjovt sammen.

Organisatorisk er teamet en del af Kontor for Økonomisystemer med 46 medarbejdere, som indgår i Center for Digitale løsninger. Du kan læse mere om centeret og vores kontor her: https://oes.dk/om-os/organisationen/center-for-digitale-loesninger/kontor-for-oekonomisystemer/

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes ifm. ansættelse og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.  

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kamilla Ekholdt Gregers på telefon 40 24 16 01 eller e-mail [email protected].

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 17. maj 2024 kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21. Tiltrædelse er hurtigst muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Product Owner
København
Product Owner
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikselskabet Movia

    Product Owner med projektleder-erfaring til fleksible mobilitetsløsninger

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job