Så er en stilling som produktionsleder i Beton & Anlæg måske noget for dig. Det går godt i Beton & Anlæg, og du har nu mulighed for at være med til at præge den positive udvikling.
Kleven & Partners søger for NCC
Om Beton & Anlæg
Du får ca. 40 kollegaer fordelt på 3 teams. Der udføres anlægsprojekter på hele Sjælland for såvel offentlige som private bygherrer. Projekterne spænder bredt i størrelse og kompleksitet med forskellige anlægsdiscipliner såsom beton, jord, - kloak, - og forsyningsarbejde, vejanlæg samt belægning og beplantning.
Afdelingen har fokus på det gode kollegaskab, sparring og sammenhold. De er ambitiøse på hinandens vegne, og gør meget for den enkeltes trivsel og udvikling. Når det er givende at gå på arbejde, er det lettere at nå fælles mål.
”Selvom vi er 3 teams, arbejder vi som én enhed. Vi laver alt fra simple anlægsopgaver til de mere komplekse af slagsen, fx bygningsmasse med teknisk formål. I øjeblikket bygger vi vandværker for HOFOR, udvider Damhusåens rensningsanlæg, etablerer skybrudssikring i hovedstaden og bidrager til supersygehuset i Hillerød” fortæller afdelingschef Brian Geppert.
Produktions- og entrepriseledelse fra A til Z
Det første projekt, som du bliver en del af, er udbygning af Damhusåens renseanlæg (Valby). Et andet projekt kunne være vandværket i Søndersø (Værløse). Som produktionsleder vil du arbejde under en projektchef, hvor dine ansvarsområder vil omhandle den daglige produktions- og entrepriseledelse, herunder det koordineringsmæssige, tekniske, økonomiske, kvalitets- og tidsmæssige ansvar i forhold til det samlede projekt og dine egne entrepriser.
Projektchefen vil være en af dine nære samarbejdspartnere, og står til rådighed med sparring samt ved den overordnede planlægning. Du får ligeledes rig mulighed for at være med til at sikre fremtidige opgaver og bidrage til videreudvikling af vores kompetencer.
Du får ansvar for:
Erfaring med produktionsledelse af anlægs- og infrastrukturprojekter
Afdelingen vægter i høj grad kemi og personlighed – men for at kunne matche jobbets ansvar og kompleksitet, forestiller vi os, at du har minimum 2-5 års erfaring fra en lignende stilling, og ved hvordan grundlæggende projektstyring fungerer i dagligdagen.
Det vil være en fordel, hvis du har du en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller anden relevant erhvervsuddannelse.
Vi forestiller os, at du:
Afdelingen vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig godt i gang.
Hvad tilbyder NCC?
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af. Vi sætter det sociale højt på dagsordenen, hvor en uformel omgangstone og højt humør præger hverdagen. Derudover kommer du med en god evne til at skabe tillid internt og eksternt, og forstår at sætte dig godt ind i kollegaernes hverdag.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Nicoline Lauridsen på tlf. 53 58 20 18.
Er du interesseret i stillingen, så send gerne din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da den skal besættes snarest muligt.
Om NCC
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.
Du kan læse mere her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir