1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aalborg

University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

Professionshøjskolen UCN, Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg, søger adjunkter/lektorer

Fuldtid

Permanent

Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2598437
|
Indrykket for 13 dage siden
Vil du være med til at uddanne fremtidens sygeplejersker?

Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg søger nye kollegaer. Det kan derfor være dig og din ekspertise, Sygeplejerskeuddannelsen har brug for i en stilling som adjunkt/lektor.

Sygeplejerskeuddannelsen optager hvert år omkring 450 studerende på vores tre adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Alle tre adresser er karakteriseret ved et tværfagligt miljø med flere andre uddannelser ved UCN, og vi samarbejder på tværs af adresserne om opgaveløsningen.

For mere information om UCN Sygeplejerskeuddannelsen – www.ucn.dk.

Vi søger en kollega med:

  • Uddannelse som sygeplejerske samt bred sygeplejefaglig baggrund
  • Relevant videreuddannelse på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau
  • Undervisnings- og vejledningserfaring
  • Gode formidlings- og samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i grupper
  • Erfaring med forsknings- og udviklingsaktiviteter
  • Interesse for og indsigt i sygeplejefaget samt gerne specifikt fagområderne: tværprofessionalitet, organisation og ledelse, psykiatri og farmakologi, pædiatri og demens
Som adjunkt/lektor bliver dine opgaver overvejende:

  • At undervise i sygeplejefaget og andre fagområder på større hold i uddannelsens teoretiske del
  • At varetage vejledning i grupper samt i projektforløb i den teoretiske del af uddannelsen
  • At varetage prøver i den teoretiske del af uddannelsen
  • At deltage aktivt i samarbejdet med studerende, kolleger og uddannelsens samarbejdspartnere på de kliniske uddannelsessteder
  • At varetage vejledning af studerende samt deltage i fastlagte studieaktiviteter og prøver i den kliniske del af uddannelsen
  • At indgå i pædagogisk faglige udviklingsgrupper med henblik på at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen
  • At deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter og indgå i fag -og forskningsfællesskaber
Vi tilbyder:

  • En god introduktion til UCN og Sygeplejerskeuddannelsen, via din mentor og dine kollegaer
  • Et stimulerende, dynamisk og udviklende mono- og tværfagligt miljø i UCN
  • Et selvstændigt arbejde som underviser, men i et tæt samarbejde med kolleger
  • Engagerede kolleger i gode arbejdsfællesskaber
  • Et spændende undervisningsmiljø, hvor adjunkter/lektorer/docenter indgår i et tæt samarbejde både internt i Sygeplejerskeuddannelsen, med vores eksterne samarbejdspartnere og med de øvrige uddannelser i UCN
  • Deltagelse i udviklings- og forskningsaktiviteter
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og Organisationsaftale for Undervisere ved erhvervsakademier og Professionshøjskoler (LC/CO10’s forhandlingsområde)

Stillingen som adjunkt/lektor er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.


Hvis du ansættes i et 1-årigt adjunktvikariat:
Ansættelsen sker som adjunkt uden ret til lektorkvalificering, medmindre ansøgeren er positivt lektorbedømt i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved Professionshøjskoler.


Hvis du ansættes som adjunkt:
Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling.

Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle ​kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN.

Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder. ​

Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.

Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.


Hvis du ansættes som lektor:
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved Professionshøjskoler.

Ansættelse er på fuld tid.

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Der vil primært være tilknytning til Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg. Men da Professionshøjskolen UCN udbyder Sygeplejerskeuddannelsen i både Aalborg, Thisted og Hjørring, skal ansøger være indstillet på at udføre arbejde/undervisning på skiftende arbejdssteder henholdsvis Selma Lagerløfs Vej 2, Aalborg, Lerpyttervej 5, Thisted og Skolevangen 45, Hjørring.


I øvrigt:
Ansøgningsfrist 30. maj 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til uddannelsesleder ved Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg, Helle Nygård Kristensen, på telefon 72 69 12 05, mail: [email protected]



UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
Nordjylland
Lektor
Aalborg
Sygeplejerske
Nordjylland
Sygeplejerske
Aalborg

Andre job der minder om dette

    University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

    Sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen på UCN søger adjunkt eller lektor til at undervise indenfor retsvidenskaben på det sundhedsadministrative område

    Deltid

    Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Gasværksvej 4, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job