Vi arbejder med nogle af de største vindmølleproducenter i ind- og udland, hvor vi i et tæt samarbejde udvikler og implementerer automationsløsninger primært til vingeproduktion. Med afsæt i vores procesforståelse og branchekendskab skaber vi de mest effektive og rentable løsninger til vores kunders forretning. Vindmølleindustrien spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, og behovet for at skabe en effektiv produktion er stor. Til at løfte endnu flere spændende projekter søger vi derfor en Project Manager til vores team i Herning.
Som Project Manager bliver du ansvarlig for at sikre projekt-leverancerne fra start til slut og skabe størst mulig værdi for vores kunder. Du vil operere i en professionel projektorganisation med en struktureret stage-gate projektmodel, som du løbende vil få oplæring i. Afhængig af din baggrund og erfaring vil du i starten blive tilknyttet en erfaren projektleder, så du får en hands-on træning og oplæring i arbejdet som projektleder. I takt med din udvikling vil du løbende få ansvaret for dine egne projekter med forskellig størrelse og omfang.
Rollen som Project Manager spænder bredt fra den innovative opstartsfase, hvor du sammen med kunden er med til at definere løsning og scope, til den mere styrede eksekveringsfase, hvor du har ansvaret for at sikre tid, kvalitet og økonomi i projektet. Dine kolleger i projektorganisationen er nogle af de dygtigste specialister i automationsbranchen, og du får en spændende og afvekslende hverdag med en stor berøringsflade både internt og eksternt.
Organisatorisk er stillingen placeret i divisionen ’BILA Automation’, hvor vi udelukkende arbejder med udviklings- og leveranceprojekter i tæt samarbejde med vores kunder. Du får fast arbejdssted på vores kontor i Herning, men vores hovedkontor i Nykøbing Mors er omdrejningspunkt for udvikling, produktion og montage, og derfor skal du have mulighed for at møde ind her ca. 1 dag i ugen i gennemsnit efter behov.
Primære ansvarsområder og opgaver
Din profil
Du behøver ikke at være et teknisk geni, der selv kan bygge en rumraket. Men du har teknisk forståelse og indsigt i maskinbygning, som gør dig i stand til at skabe troværdighed og tillid i dialogen med kunden.
Om du er nyuddannet eller har et par års erfaring er ikke så afgørende. Det vigtigste for os er din positive indstilling til at lære nyt, din evne til at lytte og dit gå-på-mod. Derudover besidder du gode analytiske og kommunikative evner, der er med til at skabe overblik, ejerskab og motivation i dit projektteam.
Som projektleder arbejder du struktureret og udviser god beslutningskraft. Du tænker langsigtet, og er god til at håndtere komplekse opgaver, ligesom du har sans for de kritiske detaljer uden at miste overblikket.
Du trives i en hverdag, hvor der ikke altid kan planlægges ned til mindste detalje, og du formår at have en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og udfordringer, der opstår undervejs. Du bliver motiveret af at være en del af en innovativ virksomhed i vækst, og brænder for at arbejde med de nyeste teknologier inden for automation og robotteknologi.
Faglige kvalifikationer
Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af en dynamisk og højteknologisk arbejdsplads, hvor din hverdag vil være præget af faglige udfordringer og personlig udvikling. Vi er en virksomhed i vækst med et højt aktivitetsniveau, og der er højt til loftet med en uformel omgangstone. Mennesker er omdrejningspunktet for at skabe de unikke løsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor gør vi vores bedste for at skabe optimale rammer for din udvikling. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du både kan dele din viden og dine erfaringer, og samtidig blive inspireret og lære af dine engagerede kolleger.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir