Projekt- og afdelingscontroller til Danmarks første og største almene boligforening
Vil du være med til at sætte en højere standard for økonomiopfølgning i vores byggeprojekter?
Som projektcontroller hos AAB sætter du meningsfuld handling bag din økonomiske faglighed. Du vil være med til at gå forrest for at forhindre økonomiske overskridelser af vores byggeprojekter, så vi undgår huslejeforhøjelser for vores beboere.
Velkommen indenfor
Siden 1912 har vi skabt non-profit boliger til almindelige mennesker. Et fundament, som vi siden har holdt fast i. Og med 110 afdelinger i hovedstadsområdet er vi Danmarks største almene boligforening.
Hver dag er vi 150 medarbejdere, der arbejder med stor passion ud fra vores vision om, at ”AAB er boligidéen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.” Du kan læse mere om os her.
Din nye hverdag i Byggeøkonomi
Du bliver en del af vores Byggeøkonomi-team i fine, moderne lokaler på Havneholmen, hvor fem dygtige controllere og din leder glæder sig til at byde dig varmt velkommen.
I samarbejde med vores kolleger i Byggeri & Vedligehold har vi ansvar for økonomiopfølgning på alle større byggesager i AAB. Anlægsøkonomien i sagerne varierer fra lige under 1 mio. kr. til større projekter på op til 600 mio. kr.
Du følger sagerne – fra forundersøgelse til byggeregnskab
Som projektcontroller består en stor del af dit arbejde af samarbejde og formidling af økonomi til både byggefagligt uddannede projektledere og afdelingsbestyrelser, som består af frivillige beboere. Du er derfor med til at formidle økonomi på alle niveauer, når du fremlægger regnskaber for større og mindre forsamlinger.
Herudover bliver det dig, der
Og bare rolig – du får selvfølgelig grundig oplæring i byggesagsprocessen og regler indenfor byggeriet, samt vores arbejdsgange.
Fleksibel hverdag med plads til dine idéer
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs, og du har naturligvis mulighed for at arbejde hjemme ved behov. Og så holder vi os til en 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokost.
”Vi hører meget gerne dine inputs og gode idéer. Du får derfor rig mulighed for at være med til at optimere vores arbejdsgange,” fortæller chefcontroller Hans Nygaard.
Fremragende talforståelse og mod på udvikling
Interesseret?
Ved henvendelser vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte chefcontroller Hans Nygaard på 28 58 77 51.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send en kort ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 2. juni 2024.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir