1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

RADARSOFTHOUSE DANMARK ApS

Projektleder med eCommerce-erfaring til vores udviklingskontor i Thailand

Fuldtid

|

København, Danmark

SE PÅ KORT
RADARSOFTHOUSE DANMARK ApS
ID: 2134488
|
Indrykket for 91 dage siden

Til vores udviklingskontor i Chiang Mai, Thailand, søger vi en projektleder med eCommerce-erfaring og lyst til at prøve at arbejde i udlandet i en mindre dansk virksomhed. Har du de rigtige kompetencer og mod på både at være med til at løfte vores virksomhed og opleve en anderledes og spændende kultur, er det måske dig, vi leder efter.

 

Om jobbet

Som projektleder i RadarSofthouse er du bindeleddet ml. vores danske kunder og vores udviklingsteam. Dit mål er at styrke vores kunders e-handelsforretninger gennem proaktiv sparring, udvikling/videreudvikling af deres ehandelsløsninger og pleje af kunderelationen. Typiske opgaver omfatter rådgivning, kravspecifikation, løsningsvalg, projektplanlægning samt intern og kunderettet styring af processen fra tilbudsfase til leverance af løsninger. Vi beskæftiger os hovedsagelig med e-handel, men vi har også kunder med websites uden salg, som du ligeledes forventes at kunne servicere.

 

Din hverdag foregår på vores kontor i Chiang Mai, hvor du arbejder tæt sammen med vores udviklere, designer og vores danske COO. Kundemøder og samarbejde med vores kollegaer i København sker via Teams, Skype, telefon og email. Der er mulighed for periodevis at arbejde fra vores kontor i København, hvilket især kan være en fordel ifm. opstart af større projekter.

 

Jobbet fordrer både sans for detaljer og systematik og evnen til opbygge og vedligeholde en god relation til mange forskellige mennesker.

 

Dine kvalifikationer

Din baggrund kan være teknisk, kommerciel eller marketingmæssig. Det afgørende er, at du har erfaring med e-handelsløsninger og afvikling af projekter indenfor området. Vores primære tekniske platforme er Magento, Shopware, WooCommerce og WordPress. Det er en fordel, om du har et godt kendskab til én eller flere af disse, men erfaring med andre e-handelssystemer kan også være en indgang. Vi vægter konkret og dokumenteret projektledelseserfaring og kendskab til kravspecifikation højt. Har du tillige erfaring fra en kundevendt funktion, er det et stort plus.

 

Som person er du udadvendt, positiv, venlig og respektfuld – og du er god til hurtigt at tilegne dig ny viden. Da du skal være i stand til at tage et uformelt lederansvar overfor projektteamet og til at køre en effektiv og målrettet projektproces sammen med vores kunder, forventer vi, at du har minimum tre års erfaring.

 

Vi arbejder hovedsageligt for danske kunder, og det er derfor nødvendigt at kunne tale og skrive dansk.

 

Om os

I RadarSofthouse har vi siden 2013 hjulpet vores kunder med at optimere deres e-handelsforretninger gennem rådgivning og udvikling af webshops og andre IT-løsninger. Vores kunder tæller både små og store virksomheder i hele Danmark, og vi samarbejder desuden med flere andre danske bureauer. Vores udviklingskontor er beliggende i Chiang Mai, Thailand, og vores danske kontor på Nørrebro i København. Vi er en mindre virksomhed, hvor alles indsats gør en stor forskel, og hvor vi sætter en ære i at behandle hinanden og vores kunder godt. Se mere på www.radarsofthouse.dk

 

Løn og praktiske forhold

Lønniveauet er afhængigt af erfaring og kvalifikationer, men udgangspunktet er det typiske niveau for europæisk arbejdskraft i Thailand. Bruttolønnen er derfor lavere end for et tilsvarende job i Danmark, men pga. meget lav beskatning er forskellen i nettoløn begrænset, og samtidig er mange almindelige leveomkostninger markant lavere end i Danmark.

 

Foruden grundløn tilbydes bonusordning, arbejdsgiverbetalt social security og arbejdstilladelse, internet- og mobilabonnement samt en årlig rejse til Danmark. Eventuelle arbejdsrelaterede rejseomkostninger dækkes naturligvis også. Øvrige ansættelsesforhold, herunder ferie og opsigelsesvilkår, følger stort set danske funktionærvilkår. Medarbejderen betaler selv boligomkostninger, men vi er selvfølgelig behjælpelige med at finde et godt sted og med mange andre praktiske forhold.

 

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til os på [email protected] . Du er også meget velkommen til at kontakte os på tlf. 31 22 37 77 for mere information om jobbet.

Tiltrædelsestidspunkt: snarest muligt.

Source: Ofir advertiser

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Salgskonsulent
København
Salgskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Dfds A/S

    IT Infrastructure Project Manager

    Fuldtid

    |

    København K, Danmark

    L'oréal Danmark A/S

    IT Graduate -

    Fuldtid

    |

    København V, 1620 København, Danmark

    Fuldtid

    |

    København, Danmark

    Fuldtid

    |

    Nyropsgade 3, 1602 København, Danmark

    Vil du være med til at opdyrke helt nye muligheder for planlægning og potentialeafdækning ved hjælp af data? Er du bekendt med konceptet digital tvilling? Bliver du begejstret ved tanken om at bidrage... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    |

    Lundtoftegade 23, 2200 København, Danmark

Søg efter andre job