Red Barnets frivillige indsatser gør en fortsat større forskel for børn, og som følge af betydelig udvikling og vækst implementerer vi en ny organisering. Det betyder bl.a., at vores nuværende projektleder bliver teamleder, og derfor søger vi nu en ny dygtig projektleder, der har lyst til at stå i spidsen for Red Barnets største frivilligdrevne sociale indsats i Danmark - Familieoplevelsesklubber.
Hvis du er vores nye Projektleder, bliver du en del af et dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling, og du bliver en del af teamet Frivillige Fællesskaber, som består af i alt 36 kollegaer. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor vi brænder for sagen og ønsker at være blandt de bedste på vores felt. Vi er optaget af, at vi leverer resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, hvorfor din trivsel og udvikling er vigtig for os.
I Red Barnets frivillige indsatser fokuserer vi på de børn og familier, der står på kanten af eller helt uden for fællesskaberne i Danmark. De kan være ramt af forskellige udfordringer, som begrænser deres deltagelse i samfundets almene fællesskaber, og øger børnenes følelse af ensomhed, mistrivsel og afsavn. Derfor arbejder vi i Red Barnet målrettet med at skabe meningsfulde fællesskaber for børn og familier i udsatte positioner, og arbejdet hermed understøttes blandt andet gennem stærk, lokalt og frivilligt engagement i Familieoplevelsesklubberne.
Familieoplevelsesklubberne
I Red Barnet har vi mere end 65 familieoplevelsesklubber fordelt over hele landet. Over 400 frivillige driver klubberne, hvor børn og deres familier oplever trygge rammer fyldt med nærvær og fælles oplevelser, der spænder fra brætspilshygge, lege og boldspil til kreahygge, fælles madlavning, oplevelser i naturen og snobrødsbagning til udflugter til fx ZOO. Vi mangler en ny dygtig projektleder, som vil sikre rammerne omkring familieoplevelsesklubberne, så vores frivillige fortsat kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab og gode aktiviteter med / for børnene og deres familier.
Mere specifikt bliver dine arbejdsopgaver:
Udover familieoplevelsesklubberne vil du i spidsperioder samarbejde med vores projektleder for Red Barnets ferielejre. Derudover vil du sammen med projektlederen for ferielejrene samt kollegaer fra andre af Red Barnets sociale indsatser sikre synergi og udvikling i samarbejde med relevante kollegaer.
DIN PROFESSIONELLE & PERSONLIGE PROFIL
Vi forventer, at du har:
Vi håber, at du er:
VILKÅR OG ANSÆTTELSESPROCESS
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og relevant faglig organisation.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der kan forekomme sparringsmøder og lignende med frivillige udenfor normal kontortid, og der vil også løbende være aktiviteter i weekenden.
Ansøgningsfristen er den 19. september 2023, og vi forventer at afholde 1. samtale den 22. september og 2. samtale den 26. september.
Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt og senest den 1. november 2023.
SPØRGSMÅL
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teamleder for frivilligt drevne indsatser, Sara Kudsk-Iversen, på mail [email protected] eller tlf. 30 90 15 81.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir