1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aalborg
UDLØBET

Projekt og vejudstyr

Projektleder til design- og udbudsprocesser på store vejprojekter

Fuldtid

Permanent

Aalborg

SE PÅ KORT
ID: 2823051
|
Indrykket for 25 dage siden

Er du god til at lede større projektgrupper, og har du interesse for at påvirke de vejfaglige løsninger? Så er du måske en af de nye projektledere, vi søger.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Om stillingen

Som faglig projektleder i Vejdirektoratet vil du lede projektgrupper, som nedsættes i forbindelse med planlægning, design og udbud af store vejinfrastrukturprojekter. 

Hver projektgruppe består af op til 25 medarbejdere - typisk vej- og afvandingsingeniører, geoteknikere, miljøeksperter, bygværksspecialister, trafikafviklingsingeniører, tekniske designere inden for vejvisning og vejudstyr, udbudskoordinatorer mv. 

Din rolle er at lede og sikre fremdriften i projektet, at projektet udformes inden for de rammer, som er defineret i miljøkonsekvensvurderingen og anlægsloven, at udfordre projektgruppen på de tekniske løsninger, og ikke mindst at sikre et godt samarbejdsklima i projektgruppen. 

Du vil indgå i et team med 23 fagprojektledere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Skanderborg, Middelfart og Fløng. 

Din profil - samarbejdsorienteret og tværfaglig

Du er formentlig uddannet ingeniør eller har en anden teknisk uddannelse og har erfaring med projektledelse, gerne inden for anlægsområdet.

Vi forventer derudover, at du:

  • har erfaring med ledelse af større projektgrupper 
  • har erfaring med udbudsprocesser 
  • er tværfagligt- og samarbejdsorienteret
  • kan sætte dig ind i tekniske problemstillinger og løsninger, tage en beslutning eller alternativt forelægge beslutninger for projektets overordnede beslutningstagere 
  • kan kommunikere tydeligt og sikkert både i skrift og tale  
  • kan bevare overblikket i pressede situationer og håndtere flere processer på samme tid

Du vil kunne indgå i projekter med udenlandske rådgivere og entreprenører, hvorfor det er en fordel, hvis du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.

Din nye arbejdsplads

Du vil blive ansat hos Vejdirektoratets Projekt- og Vejteknikområde, som står for at projektere og udbyde store og mindre anlægsprojekter, planlægningsprojekter og driftsprojekter. 

Området har ca. 125 medarbejdere omfattende vej- og afvandingsingeniører, udbudsingeniører, tekniske designere, vejudstyrs-, trafikafviklings- og vejvisningseksperter samt teamet af projektledere. 

Du får gode muligheder for at udvikle din vejfaglige viden og kompetencer inden for projektledelse gennem dit arbejde i hverdagen, diverse kurser samt IPMA-certificering.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer. Du vil blive ansat med stillingsbetegnelsen fagprojektleder.

Vi tilbyder arbejdsvilkår med fokus på faglig udvikling, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Ansættelsen kan være på Vejdirektoratets kontor i enten Aalborg, Skanderborg, Middelfart eller Hedehusene.  

Læs mere om os

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.  

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen på telefon 2426 9289 eller mail [email protected].

Er du interesseret?

Send dit CV senest søndag den 2. februar 2025. Vi holder løbende samtaler gennem ansøgningsperioden.

Forventet opstartsdato er 1. april eller snarest muligt derefter. 

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk og vedhæft dit CV. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.   

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Nordjylland
Projektleder
Aalborg
Ledelse
Nordjylland
Ledelse
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    JobTeam Byg Aalborg

    Projektleder med Elinstallatørbaggrund søges

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Bouet Møllevej 5, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job