1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Odense
UDLØBET

Civica

Projektleder til regn- og spildevandshåndtering

Fuldtid

Permanent

Carl Nielsens Kvarter 14, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2522181
|
Indrykket for 62 dage siden

Har du gennemslagskraft, og brænder du for at stå i spidsen for en effektiv og grøn omstilling af regn- og spildevandshåndteringen i en af landets største boligorganisationer? - så er jobbet som projektleder i Civica måske noget for dig.

Vores kommende projektleder til regn- og spildevand får en nøglefunktion i forhold til at rådgive og optimere regn- og spildevandshåndteringen i Civicas boligafdelinger. I et tæt samarbejde med Civicas ejendomsinspektører og ejendomsmestre vil du bidrage til den grønne omstilling i Civica ved indledningsvis at kortlægge kloaknet, brønde m.m., som kan danne grundlag for det videre arbejde. Samtidig vil du arbejde med regnvandshåndtering på egen matrikel, som kombineret med biodiversitet, kan blive en attraktiv del af fælles uderum i boligafdelingerne.

I jobbet som projektleder for regn- og spildevand vil der også være opgaver i forhold til sparring på nybyggerier og store renoveringsopgaver (helhedsplaner) på Fyn. Du vil medvirke til, at der indarbejdes regnvandsløsninger (LAR) der understøtter en bæredygtig omstilling og biodiversitet.

Som projektleder for regn- og spildevand i Civica er du tovholderen, der koordinerer og gennemfører vedtagne projekter. I tæt samarbejde med driften og eksterne rådgivere sikrer du, at de bedste idéer og løsninger indarbejdes i projekterne. Du varetager bygherrens roller og ansvar – løsningsorienteret, energisk, økonomisk og professionelt.

Vi tilbyder dig...

Et spændende og varieret job i en organisation i udvikling og vækst. Teamet du vil indgå i, er fagligt bredt funderet, kompetent og dynamisk. Vi samarbejder målrettet for at skabe de bedste boligtilbud til beboerne. Du kommer i den nyoprettede stilling til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den fortsatte udvikling på regn- og spildevandsområdet, hvor der er fokus på bæredygtighed og sikring af bygningerne. Herudover har vi gode vilkår og rammer med en god pensionsordning, sundhedsforsikring og hyggelige sociale aktiviteter i afdelingen og Civica som helhed.

I stillingen skal du:
  • Udarbejde en overordnet plan for håndtering af regn- og spildevands med målsætninger og prioritering af indsatser.
  • Indsamle data på de eksisterende anlæg og analysere disse.
  • Varetage Civicas styring og tilsyn på projekter omkring regn- og spildevandshåndtering – i tæt samarbejde med Civicas driftsafdeling og rådgivere (tid, proces, økonomi og kvalitet).
  • Rådgive afdelingerne omkring håndtering af regnvand og finde løsninger, herunder LAR, biodiversitet, skybrudssikring m.m.
  • Rådgive afdelingerne i forhold til kloakseparering og renovering af eksisterende kloakker.
  • Komme med input til langsigtede 30-årige vedligeholdelsesplaner.
  • Være ansvarlig for samarbejde, forhandling og koordinering med vores eksterne samarbejdspartnere, samt den interne projektkoordinering.
  • Samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber om løsninger i de enkelte afdelinger.
  • Sikre vidensdeling, udvikling og det konstruktive samarbejde i drifts- og byggeafdelingen og med organisationens øvrige afdelinger.
Vi forestiller os, at du ….

Er uddannet ingeniør eller har lignende faglig/teknisk uddannelse. Du har erfaring med projektledelse, og en god forståelse for regn- og spildvandshåndtering f.eks. fra en forsyningsvirksomhed, kommunen eller rådgiverbranchen.

Du har en bred indsigt i byggeriets faser, og besidder gode kommunikations- og forhandlingsevner. Du har gennemslagskraft og kan brænde igennem med et budskab. Du er selvkørende og samtidig en holdspiller, som fungerer godt i et team. Du er åben og ærlig – og så sætter pris på et godt grin.

Uanset baggrund har du en solid erfaring med lovgivning om regn- og spildevand, tilskudsordninger, økonomistyring, og et godt kendskab til planlægning, processer og nyeste AB- og udbudslovgivning.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Teknisk chef Claus Jacobsen på tlf.: 63 13 31 17.

Du kan se mere om, hvordan Civica arbejder med bæredygtighed, når vi bygger, her: Civica - bæredygtig byudvikling - YouTube

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Du behøver ikke sende os andet end dit CV for at komme i betragtning. Ansøgningsfristen er d. 4. april 2024.

Civica er en af Danmarks største almene boligorganisationer med mere end 11.000 boliger fordelt i 130 boligafdelinger. Vi vil være det oplagte boligvalg skabt gennem et varieret udbud af boliger og god beboerservice. Vores boligudvalg spænder bredt fra ungdomsboliger og familieboliger til seniorbofællesskaber fordelt ud i flere af de fynske kommuner. Hos Civica er vi fremtidsorienterede og forandringsparate. Vores mål er kontinuerlig vækst og udvikling af vores boliger og boligområder.

Der er ca. 200 medarbejdere hos Civica - du kan læse mere om boligorganisationen på civica.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Syddanmark
Projektleder
Odense
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Odense

Andre job der minder om dette

    Jorgensen Engineering A/S

    Maskinsikkerhedsekspert

    Fuldtid

    M. P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    M. P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Havnegade 120, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Havnegade 120, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Lerchesgade 31, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job