1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odder
UDLØBET

Asgaard Recruitment ApS

Projektleder ved Staermose Industry A/S

Fuldtid

Permanent

ID: 2253325
|
Indrykket for 303 dage siden

Har du teknisk forståelse og brænder du for et alsidigt job i metalindustrien? Har du overblikket til at føre projekter sikkert til dørs, og kan du samtidig levere personlig og kompetent service? Så er det dig, Staermose Industry mangler til rollen som projektleder.

Staermose Industry er inde i en rivende udvikling og har fortsat store vækstambitioner, og derfor søger vi en dygtig og engageret projektleder for virksomheden. Som projektleder vil du indgå i et velfungerende team med 12 kolleger, som alle glæder sig til at byde dig velkommen. Sammen hjælper I hver dag maskinproducenter og kunder i metal- og byggeindustrien med at realisere deres ønsker og behov. Det gør I igennem tæt dialog med kunder, underleverandører og produktion, og du vil derfor få en vigtig rolle i hele ordrebehandlingsprocessen.

Din arbejdsdag hos Staermose Industry

Staermose Industry er kendetegnet ved en høj grad af frihed under ansvar, og du vil derfor selv få stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag ser ud. Du refererer til produktionschefen og vil i hverdagen komme til at håndtere hele ordreforløbet, lige fra kundens første henvendelse til det færdige produkt leveres. Din arbejdsdag vil derfor byde på mange forskelligartede opgaver.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Projektledelse af hele ordreforløbet, herunder koordinering med kontoret, produktionen, underleverandører og kunder
  • Kalkulation og tilbudsgivning på kundespecifikke opgaver, herunder materialeberegning, tidsforbrug og procesbeskrivelser
  • Bekræftelse af ordrer samt oprettelse og behandling af ordrer
  • Sikring af at ordrer er produktionsklare med det rette grundlag, tegninger m.m. ud fra tæt dialog med kunden
  • Kontakt med underleverandører og indhentning af tilbud i forhold til viderebehandling af emner

Din arbejdsdag vil være på kontoret i Odder med mulighed for hjemmearbejde.

Hvem er du?

Der er flere indgangsvinkler til stillingen som projektleder, men vi forestiller os, at du har en metalhåndværksmæssig baggrund såsom klejnsmed, industritekniker eller værktøjsmager kombineret med en overbygning som produktionsteknolog, konstruktør eller teknisk designer. Det kan også være, at du udelukkende har taget uddannelsesvejen.

Du har mindst 2-3 års erfaring fra en lignende stilling og er hurtigt på tasterne. PC’en er dit primære arbejdsredskab, og du er derfor en erfaren bruger af Office-pakken, og du kan 3D—tegne i Inventor eller SolidWorks på brugerniveau.

Som person er du selvstændig og ansvarsbevidst. Du er engageret, proaktiv og løsningsorienteret, ligesom du også både har sans for detaljen og et godt overblik. Der er som sagt fart på, og derfor skal du kunne trives i en hverdag, som byder på mange forskelligartede opgaver, og hvor der generelt både internt i virksomheden og eksternt i markedet løbende er stor udvikling.

Flad organisationsstruktur og vækstorienterede rammer

Hos Staermose Industry vil man gerne gøre noget ekstra for medarbejderne. Derfor fokuseres der på at give alle medarbejderne de bedst mulige forhold og rammer både fagligt og socialt. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig i en spændende stilling med masser af ansvar. Det gode kollegaskab er desuden højt prioriteret, så du får en masse gode kollegaer, der alle står klar til at hjælpe dig godt til rette i virksomheden.

Staermose Industry tilbyder:

  • Mulighed for at præge sin egen stilling.
  • Masser af frihed under ansvar, hvor man kan planlægge sin egen arbejdsdag og med mulighed for hjemmearbejde.
  • Et særdeles godt kollegaskab.
  • Efteruddannelse eller kurser, hvis man har nogle idéer eller ønsker.

Hos Staermose Industry vægtes det sociale samvær meget højt både i dagligdagen og ved forskellige sociale arrangementer. Derfor tager man hvert år på en tur, som i år går til Berlin, hvor de skal køre Trabant. Tidligere har det været skiture, besøg på messer og lignende. I dagligdagen plejer en del medarbejdere fællesskabet med en fyraftensøl eller et glas vin.

Hvem er Staermose Industry?

Staermose Industry er en veletableret produktionsvirksomhed med store vækstambitioner. De har specialiseret sig i pladebearbejdning, laserskæring, stålkonstruktioner og isoleringskabinetter og fungerer som underleverandør til maskinproducenter, metalindustrien og byggebranchen. Virksomheden beskæftiger cirka 90 medarbejdere, hvoraf cirka 25 er i administrationen og resten i produktionen.

Stillingen er placeret i Odder, hvor Staermose Industry har flere adresser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Odder
Projektleder
Midtjylland
Ledelse
Odder
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Odder Kommune Rådhuset

    Odder Kommune, Dagtilbud

    Pædagogiske ledere til Dagtilbud Midt & Syd

    Fuldtid

    Odder Kommune

    Indrykket for 10 dage siden

    Dagtilbud Midt & Syd søger pædagogiske ledere til Solstrålen i Hundslund og Gaia i Odder by. Har du mod og lyst til at varetage den daglige ledelse i et børnehus og skabe trygge og lærerige rammer for... Læs mere
    Odder Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Skovbakken 21, 6971 Spjald, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sortenborgvej 2, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Eltronic A/S

    Fuldtid

    Kilde Allé 4, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    I Eltronic A/S er vi i front inden for udviklingsprojekter med komplekse automationsløsninger til vores kunder inden for fødevare-, life science og fremstillingsindustrien. Til vores team, søger vi nu... Læs mere
    Eltronic A/S
Søg efter andre job