1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Koncernstyring, polititorvet

Projektledere til psykisk arbejdsmiljø i Rigspolitiet

Fuldtid

Permanent

Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2576185
|
Indrykket for 36 dage siden

København

Trives du med at styre spændende projekter i en dynamisk organisation, som gennemgår store forandringer? Vil du gøre en forskel for de ansatte i dansk politi, som passer på os og samfundet? Er du solidt funderet i psykisk arbejdsmiljø og har du erfaring med at samarbejde med ledere og medarbejderrepræsentanter på alle niveauer? Så er du måske vores nye kollega i sektionen for Ledelse og Psykisk arbejdsmiljø, Koncern HR, Rigspolitiet

Politiet er en kompleks og politisk styret organisation, som præges af skiftende politiske dagsordner og skiftende behov for prioritering af opgaver og personale. Derfor er systematisk processtyring og gode samarbejdsevner afgørende for succes. Til dette arbejde søger vi en projektleder, der kan løse opgaver med udgangspunkt fra Polititorvet i København.

Om Ledelse og Psykisk Arbejdsmiljø
Sektionen er en del af Koncern HR i Rigspolitiet og består af 16 konsulenter og to sektionsledere, som i respekt for hinandens kompetencer og fagligheder bidrager samlet til opgaveløsningen. Vi er en sektion med stærke faglige kompetencer og ambitioner om at levere projekter og faglige indsatser med kvalitet og til gavn for politiets ansatte. Vi har en uformel tone og en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Sektionen leverer kerneydelser til hele det danske politi inden for følgende fagområder:

• Psykisk arbejdsmiljø
• Strategisk kompetencestyring- og udvikling
• Ledelsesudvikling- og ledelsesuddannelser
• Forretningsudvikling
• Styring af større, strategiske projekter

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de øvrige faglige områder i Rigspolitiet og politikredsene i Danmark, på Færøerne og i Grønland såvel som de faglige organisationer og andre samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på stærke samarbejdsrelationer, faglighed og fælles læring. Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et fagligt inspirerende miljø med en uformel omgangstone og højt til loftet.

Om dig
Vi søger en kollega med solid viden om og erfaring inden for området psykisk arbejdsmiljø og med stærke projektlederkompetencer. Du har en relevant samfundsfaglig eller organisationspsykologisk kandidatuddannelse.

Vi lægger vægt på, at du:
• Har solide samarbejdsevner horisontalt og vertikalt og kan opbygge gode relationer med interne og eksterne samarbejdspartmere
• Kan tilrettelægge og styre strategisk vigtige projekter og processer, der har stor politisk bevågenhed
• Arbejder struktureret og selvstændigt og evner at bevare overblikket over en stor portefølje og flere samtidige projekter
• Besidder gode analytiske evner og kan omsætte politiske oplæg til konkrete projekter
• Er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt og kan udarbejde politiske oplæg og notater
• Har politisk tæft og kan navigere i en komplekst, politisk styret organisation
• Står godt i rollen som procesfacilitator og mødeleder, både i den lille gruppe og ved større arrangementer med mange deltagere
Du trives med at styre store strategiske projekter i mål i en stor organisation som politiet med de særlige udfordringer og opgaver, der gør sig gældende her. Vi ser det som en forudsætning, at du kan tilpasse dit arbejde til de særlige krav og rammer, som gør sig gældende i en offentlig, politisk styret organisation.

Din tilgang til arbejdet som projektleder er opsøgende og imødekommende, og det er naturligt for dig at indhente input til din opgaveløsning og at bringe andre aktører i spil for det bedste resultat.

Du er vant til at tage ansvar, og du tilrettelægger og udfører selvstændigt dine arbejdsopgaver. Du er dygtig til at skabe tillidsfulde relationer, og du værdsætter et godt samarbejde til medarbejdere og ledere med forskellige fagligheder, både på tværs af- og på alle niveauer af organisationen.

Du vil få en hverdag, som du i høj grad selv er med til at planlægge og hvor dialog med mange forskellige interessenter er et omdrejningspunkt. Du vil skulle afvikle og deltage i møder og større arrangementer internt i Rigspolitiet og i politiskredsene, og du skal kunne lide en hverdag, der er afvekslende og med en vis rejseaktivitet.
Endelig har du lyst til at bidrage fagligt og socialt i sektionen og bidrager også gerne til øvrige kollegaers opgaver gennem vidensdeling og sparring. Vi ønsker at opbygge og udvikle en kultur, hvor samarbejde, videndeling, åbenhed og godt kollegaskab er kerneværdier, der udleves.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret på baggrund af kvalifikationer.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august.

Dit arbejdssted vil blive Rigspolitiet med formelt tjenestested på Polititorvet i det centrale København. Du vil dog løse opgaver i samarbejde med politikredsene og rigspolitiets områder og må derfor forvente rejseaktivitet. Der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage, og du har høj indflydelse på tilrettelæggelse af de fleste af dine arbejdsdage. Der vil være onboarding- og oplæringsaktiviteter i forbindelse med din opstart, og det er vigtigt for os, at du føler dig grundigt introduceret til opgaverne.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Pr. 1 juni 2024 indfører Rigspolitiet røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Astrid Kunzendorf på tlf. 2521 9012. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi forventer at afholde samtaler d. 15. maj, 2024

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 2. maj 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Netværksdrift og Datacenter

    It-glad projektleder til Koncern It i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    It-glad projektleder søges! Vi har fuld kraft på maskinerne her i Infrastruktur og Cloud i Københavns Kommunes shared service provider Koncern It (KIT). Her i kontoret Netværksdrift og Datacenter er v... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job